Upside | Down

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2014
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Igang
Det var som om, at det hele ændrede sig den sommer. Det var ikke kun mig, men hele verden omkring mig, der væltede, og gik omkuld. Intet var mere som det plejede, det underlige og mest frustrerende ved det, var dog, at jeg intet andet kunne, end at smile over tanken om det. Mynte Williamsen har altid været den perfekte pige, med karaktererne til UG og opførslen der holder hendes mors smil ved lige, mens hvor længe kan Mynte holde dette image oppe, når hun ikke føler, at hun er sig selv. #DIRTY

4Likes
2Kommentarer
206Visninger
AA

1. "Mynte'mus"

Det var som om, at det hele ændrede sig den sommer. Det var ikke kun mig, men hele verden omkring mig, der væltede, og gik omkuld. Intet var mere som det plejede, det underlige og mest frustrerende ved det, var dog, at jeg intet andet kunne, end at smile over tanken om det.

 

"Mynte" tag lige den næste kunde. Jeg rejste mig op, og med lette, hurtige skridt nåede jeg kassen. "Hvad skulle det være" smilede jeg, med det mest charmerende smil jeg kunne få frem. "En pølsemix", jeg skrev ned, og kiggede op på ham. Hans øjne var mørke, og lignede noget der ikke længere så noget af betydning for sig. Hans hud var bleg, og hans skæg stuppe beskidte. "Karry ketchup?" jeg smilede og rystede tankerne væk fra min hjerne. Han nikkede ligegyldigt. "Skal du have noget drikkelse til?" han kiggede op på de lysende farver over mit hoved, "En pilsner".

 

Min mor hentede mig efter arbejde, hendes beskyttelse nåede ingen grænser og i en alder af 18 år, havde jeg stadig ikke prøvet så meget som at drikke en eneste tår alkohol. Hun bekymrede sig meget. Hvilket jo ikke var så sært. Hun mistede sin søn i en trafikulykke, og min far havde de samme øjne som manden, der havde købt den pilsner. Udtryksløse.

 

Jeg var den eneste tilbage fra hendes perfekte liv, der ikke gik så perfekt igen.

 

Hendes smil blev bredere, da hun fik øje på mig. Hendes lyse krøller hoppede nærmest på hendes hoved.

 

Dette smil var både en fryd og en belastning. For jeg følte denne glæde indeni mig, når jeg fik krøllerne til at danse, men smilet var svært at holde ved lige.

 

"Var det en god dag på arbejde, skat?" jeg nikkede, mens jeg stille satte mig ind i bilen, og tog selen på. "Vi skal lige ind i fakta, vi skal have noget mere mælk, havregryn og..." hun begyndte at køre, mens hun grublede over den sidste ting. "PÅLÆG!" skreg hun næsten op og jeg hoppede helt, i overraskelse, over hendes pludselige udbrud.

 

En ting så lige gyldig, som pålæg, virkede så underlig at skrige over, men måske havde dette så stor relevans i hendes liv, fordi de rigtige emner gjorde for ondt at forholde sig til. Sådan tænkte jeg tit, når hun skreg sådan op om ligegyldige ting, som hun pludselig kom i tanke om. Jeg havde for eksempel aldrig hørt hende skrige op om det med bandekrig, heller aldrig hørt hende tale om alkoholisme og kørsel i påvirket tilstand. Dette, højst sandsynlig fordi det tog de gamle minder tilbage i hendes skrøbelige favn.

 

Hun drejede ind på parkeringspladsen, og stoppede bilen. Jeg klikkede selen af og hørte ”srrrreket” da den løb op i sit hjørne af ruden. Jeg gik ud af bilen, og lod mine vans ramme den varme asfalt, der prydede sig i form af de millioner små partikler, der holdte den sammen. ”Lad være med at kigge på dine fødder, og kom med Mynte’mus”.

 

Åh gud hvor jeg dog hadede det navn. Mynte. Hvem i alverden, kan i sin gode forstand, finde på, at kalde deres barn Mynte, og som om det ikke var slemt nok, så putter vi da lige mus på. Mynte’mus.

 

Jeg kiggede op på hende med sammenknebne øjne og fulgte med. Inde i butikken var der ikke mange kunder. En gammel dame, 2 små børn der ikke kunne forstå at deres sodavand kostede 5,- når der stod 2,5 på skiltet.

 

Pant.

 

Og en ualmindelig træt mand, der gabte hver femte sekund.

 

”Hvilket pålæg vil du have med på madpakken, Mynte’mus?”

 

Jeg nåede ikke, at høre mere end pålæg, for der så jeg dem. De kom 5 drenge, og afbrød min mors kedelige skuespil om, at hun har glemt, at jeg har sommerferie.

 

Ham den ene slikkede sig om læberne, mens hans lange krøller var samlet i et bandana. Ham der gik ved siden af, gik med en el-cigaret, og så i det hele taget ud, som om at han var indbegrebet af -jeg søger ballade-. Bag ham, gik en lyshåret dreng, der så ud til, at bevæge sig lidt mere end en person normalt ville gøre i sin gang. Som om han dansede hen af faktas klinker, mens han lavede en form for parodi på en sang. Lige ved siden af ham, gik en dreng med et sødt hår, der nærmest skreg efter, at man kom og ødelagde dets opsætning. Han grinede af ham den lyshårede. Til sidst kom ham jeg lagde allermest mærke til. Hans øjne var smalle, og hans glatte hår smøg sig om hans ansigt, på helt fascinerende vis. Han slikkede sig også på hans læbe, men hans slik tilfangetog mit blik.

 

Han kiggede ned, og så så han op. Han blinkede til mig, og de gik videre gennem butikken. De nåede helt ned til fryseboksen tættest på mig og min mor, før min mor gentog: ”Hvilket pålæg vil du have med på madpakken, Mynte’mus?”. Jeg rystede hovedet, og kiggede forvirret op på hende. ”Nåja, du skal jo ikke i skole” grinede hun, og fandt sit eget pålæg. Drengen med de smalle øjne kiggede over på mig, og tjekkede mig tydeligvis ud. Fra top til tå, mens han bed sig i underlæben.

 

Min mor kiggede op. ”Mynte’mus, vil du lige tage imod det her?” jeg slap min kontakt til læbebideren, og tog imod tre pakker pålæg, som jeg var lige ved at tabe, da han gik forbi mig, og hviskede ”Mynte’mus”. Jeg vendte mig om, og han smilede kækt til mig.

 

”Altså, hvad er det du laver Mynte Williamsen?”. ”Jeg tager da imod dit pålæg?” hun rystede sit hoved, og satte ind efter noget kartoffelspegepølse.

 

Den aften lå jeg længe og bare kiggede. Så op i det så endeløst ligegyldige paneler. Det var som om kvasterne blev utrolig interessante, og alt andet i verden så ligegyldig. Dette var jo selvfølgelig løgn, for jeg tænkte da, mens jeg så på disse kvaster, der havde opslugt mit blik, på præcis samme måde, som drengen med de smalle øjne. De andre var også at finde i min tankegang. Deres måde hvorpå de udstrålede alt det, som jeg ikke var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...