Skygger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2014
  • Opdateret: 14 nov. 2014
  • Status: Færdig
Blay er lige flyttet til en ny by - en lille, kedelig landsby, hvor der absolut intet sker. Han håber inderligt, at Halloween vil ændre bare lidt på den kedelige hverdag. Problemet er bare, at Blay ikke aner, hvad der lurer i skyggerne...

22Likes
25Kommentarer
1092Visninger
AA

1. Pigehvin

"Jim, for helvede!"

"Jeg ved det godt. Undskyld."

"Du er kraftedme en spasser." Ricks højlydte suk gik direkte i marven på Blay. Mest fordi han kunne se, hvor hårdt det tog på Jim. Men på den anden side var Jim forholdsvis umulig. Hver gang de lavede noget sammen, blev det altid ødelagt, fordi Jim var så klodset. Det var ikke med vilje, det vidste Blay godt, men nogle gange, kunne han godt ønske sig to venner, som begge var lidt rappe i replikkerne og som begge havde lidt fart under fødderne - især nu, hvor de løb og måtte gemme sig for skoleinspektøren. Han så ikke med milde øjne på drenge, der sneg til et kig i pigernes omklædningsrum. Hvis bare Jim ikke var væltet over sine egne fødder og elegant som den elefant han var, var braget ind i vinduet ... Pigehvin var nu alligevel en dejlig lyd.

Rick gav Jim et nakkedrag. "Du er en idiot."

"Jeg ved det godt," medgav Jim igen, mens han træt lod sig glide ned af væggen på det hus, de havde gemt sig bag. Han dumpede tungt ned i efterårsbladende og så ikke ud til at tage sig af at der faktisk lige havde regnet.  

"Du bliver våd," sagde Blay, fordi han egentlig havde ondt af den store klodsmajor. Jim var lettere fedladen, rund i hovedet og fyldt med fregner. Hans røde hår matchede godt med de blade han sad i. Han var generelt bare uheldig på alle områder. Derfor var han også let at manipulere - hvilket Rick med al tydelighed vidste. 

"Taber," vrissede Rick, men rakte alligevel hånden ud for at hjælpe sin ven op. De var et umage par; den store, tungnemme Jim og den flotte, adrætte Rick, der altid kunne få pigerne til at fnise på den der særlige måde. 

Det havde Blay også kunnet - tidligere. I hvert fald var pigerne anderledes i storbyen. Her på landet faldt de for typer som Rick, der hele tiden kom med dumsmarte bemærkninger. Blay havde med det samme søgt over mod Rick, fordi han mindede om ham selv. Ikke helt så høj, ikke helt så robust, ikke helt så klog, men han var den som kom tættest på. At Jim så kom med i købet, fandt Blay først ud af senere. Pisse irriterende.

"Lad os gå hjem til mig," sagde Rick. "Jeg gider ikke høre på mere skolevrøvl i dag."

Og så var den sag ligesom afgjort. Blay fulgte med Rick, og Jim dannede bagtrop med sin våde bagdel.

 

*

 

"Jim, for helvede. Vi er sgu da for gamle til det slik-eller-ballade-pis," skændte Rick, da de sad foran tvet i hans stue. Blay og Rick sad med hver sin kontroller til playstationen, mens Jim sad ved på gulvet og gloede på deres spil. 

"Jeg siger bare, det kunne være sjovt," mumlede klodsmajoren mellem bidderne på en chokoladebar.

"Halloween er for børn."

"Ja, ja."

"Vi er fandme ikke børn længere, Jim. Vi er sytten. Vi er praktisk talt voksne."

"Ja," sukkede Jim opgivende.

"Idiot." Rick slog vennen i nakken igen, og han fandt sig pænt i det.

"Måske er det ikke en helt dum idé," sagde Blay lidt henkastet. Jims øjne lyste forventningsfuldt op mod ham.

Rick skulede olmt. "Hvad mener du?"

Han trak på skulderne. "Har du nogen anelse om, hvor mange piger, der elsker at klæde sig ud? Hvor mange af dem, vil vil svanse rundt i bittesmå kostumer, og hvor få fyrer, der vil være til at passe på dem, på sådan en mørk nat?" Blay fortsatte med at spille som om det hele var lidt ligegyldigt og kedsommeligt. 

"Jeg vil vædde med at Laura vil være ude og rasle med slikbøtten," sagde han som sit sidste trumfkort. Selvom han kun havde været i byen i et par uger - føltes som flere lange, kedelige år - havde han hurtigt spottet Laura og hendes veninder. Og ikke mindst den måde Rick havde gloet efter hende på. Så vidt han vidste, var hun den eneste pige i omegnen, som Ricks charme prællede af på. 

Der var stille længe over fra Rick, mens han sad og spillede videre med Blay. Jim måtte bide sig i læben for ikke at lade sin iver løbe af med sig. 

"Hvis vi nu gjorde det - hvis, Jim," sagde Rick og pegede hårdt ned på sin ven, der allerede var begyndt at klappe i hænderne. "Hvad skulle vi så klædes ud som? Og hvis du siger fucking klokkeblomst, Blay, så slår jeg dig ihjel."

Blay lo. "Hvor ømt det end kunne være, havde jeg mere tænkt på noget med zombier. Blod og indvolde. Nok til at skræmme tøserne til et hvin, men ikke så meget, at de ikke vil søge trøst hos os."

"Du er genial, storbydreng!" jublede Rick, og Jim stemte hurtigt i. 

Aftalen blev, at de skulle mødes hos Rick klokken 17, spise noget pizza og klæde om sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...