Skygger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2014
  • Opdateret: 14 nov. 2014
  • Status: Færdig
Blay er lige flyttet til en ny by - en lille, kedelig landsby, hvor der absolut intet sker. Han håber inderligt, at Halloween vil ændre bare lidt på den kedelige hverdag. Problemet er bare, at Blay ikke aner, hvad der lurer i skyggerne...

22Likes
25Kommentarer
1089Visninger
AA

2. Ikke sindssyg

Blay samlede sit hår i nakken, som han plejede og så sig selv i spejlet. Han var begyndt at barbere sig for noget tid siden, og det så ud som om, han havde fået det hele med skraberen i første forsøg denne gang. Praktisk talt voksen, nikkede han til sig selv. Han var i hvert fald bygget som en voksen. Han havde altid været højere end de andre, havde altid været bredere, og da han ramte teenageårene havde han fundet ud af, at hans muskler let lod sig forme under bemærkelsesværdigt lidt træning. Han var startet til jiu jitsu som tolvårig og havde haft talent for det. Desværre måtte det - som alt andet - stoppe, da de flyttede. Hans far var smuttet med en eller anden dulle, som han havde mødt til en konference et eller andet tilfældigt sted. 

Så nu var det kun Blay og hans mor. Hun havde ikke haft råd til, at de kunne blive boende i deres penthouselejlighed, så de var flyttet ud til verdens ende. 

Blay trænede stadig selv, brugte nettet til at blive bedre og lære nye triks, selvom hans mor ikke brød sig om sådan en voldlig sport. Han var ligeglad. Det var det eneste som han -

Blay...

Han vendte sig brat om i det lille badeværelse, men så ingen. Han brynede, holdt vejret og lyttede intenst. Nogen havde da sagt hans navn, ikke? Han kunne have svorget på -

Blay...

Han fór sammen, vendte sig om igen og var lige ved at skrige, da han fangede en bevægelse - indtil han opdage at det bare var hans eget spejlbillede. 

"Fuck," sukkede han for sig selv og støttede sig til vasken, mens han kæmpede for at få adrenalinen ned igen.

Blay...

Og straks pumpede hjertet løs igen. Det kom fra vasken, fra nedløbet. En spinkel, hviskende stemme, der kaldte på ham. Han lænede sig forover, vendte øret til og lyttede til mørket.

Bliv min, Blay...

Han hoppede forskrækket væk, da stemmen med ét forandrede sig til noget mere dystert og mørkt. Han skrumlede bagover, ramlede ind i toilettet, mistede fodfæstet og satte sig på halen i badekaret, der stadig var vådt. For helvede, hvor gjorde det ondt i halebenet. Men der var trods alt stille nu. Han stirrede skræmt over mod vasken, forventede vel halvt om halvt, at der skulle komme flere difuse stemmer op af den.

Men nej. Denne gang kom den raspende og grutale stamme op fra badekarrets afløb: Du vil blive min, Blay. 

Han rykkede sig bagud med et skrig, der var langt mindre mandigt end han ønskede sig, da en sort tåge bredte sig op fra afløbet og greb ud efter ham. Med en fod, der skred på den glatte overflade, kastede han sig ud over badekaret og sprang ud af døren, så hurtigt, at han ikke engang nåede at se sin mor, inden han bragede ind i hende. 

"Hvad sker det, skat?" spurgte hun, da de sammen kom på benene igen. 

"Der var noget..." pustede Blay stakåndet og pegede febrilsk mod badeværelset, der så forræderisk normalt ud. 

"Noget hvad?"

"Afløbet," stammede han, og ville holde hende tilbage, da hun bevægede sig derind. Men hun trissede stille forbi ham og så ned i vasken. 

Han var sikker på, at der lige om lidt ville fare et eller andet overnaturligt væsen lige op i hovedet på hende, suge hendes blod og efterlade hendes døde krop på badeværelsesgulvet.

Det skete selvfølgelig ikke. Hun rakte oven i købet hånden ned i badekaret og fjernede nogle af hans lange, sorte hår, som havde siddet i afløbet. 

"Er du sød, at rydde op efter dig, Blay? Hvor mange gange skal jeg sige det?" Hun smed det i toilettet og rykkede op. 

Han stirrede forbløffet efter hende, da hun gik forbi ham med en hovedrysten. Han smækkede døren i til badeværelset, og gik hurtigt ind på sit eget værelse og smækkede ligeledes med døren. 

"Fuck," pustede han ud med ryggen mod døren. Han var ikke ved at blive sindssyg. Det var han ikke, Ikke sindssyg, ikke sindssyg, ikke sindssyg...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...