Skygger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2014
  • Opdateret: 14 nov. 2014
  • Status: Færdig
Blay er lige flyttet til en ny by - en lille, kedelig landsby, hvor der absolut intet sker. Han håber inderligt, at Halloween vil ændre bare lidt på den kedelige hverdag. Problemet er bare, at Blay ikke aner, hvad der lurer i skyggerne...

22Likes
25Kommentarer
1095Visninger
AA

8. Epilog

"Jim, for helvede."

"Lad nu være. Du ved jo ikke om, han kan høre os."

"Det kan han ikke."

"Det tror jeg ikke på. Du kan godt høre os, ikke Blay?"

Blay sad på stolen med et tomt blik. Han stirrede på noget som hverken Jim eller Rick kunne se. Det havde han gjort i et år nu. Bare siddet på stolen og stirret frem for sig. Sygeplejerskerne hjalp ham til og fra fællesstuen, guidede ham fra hans seng og ind til stolen, så han kunne sidde der og glo - og tilbage igen om aftenen. De andre patienter ignorerede ham lige så ihærdigt, som han ignorerede resten af verden. 

Jim lagde en bamse på bordet foran ham, klappede den en enkelt gang på hovedet, og smilede så. "Han skal nok passe på dig, Blay. Og når du kommer ud igen, kan du bare tage ham med hjem."

"Lad nu være, Jim. Det her er spild af tid," vrissede Rick og rejste sig. "Jeg gider ikke være her. Jeg bliver kraftedme deprimeret af det."

"Sæt dig, Rick." Jims stemme smellede overraskende hårdt. "Vi går ikke endnu."

Rick satte sig nølende og pillede en cigaret ud af sin lomme. Han blev ved med at vende den mellem fingren, mens han trommede med foden.

"Det er halloween i dag, Blay. Vi skal ud og se på de udklædte, men vi rasler ikke selv i år. Til gengæld holder Laura og jeg en lille fest. Kun for de nærmeste venner. Det var en hård omgang for hende sidste år, men hun er kommet igennem det - sådan nogenlunde i hvert fald. Hun går stadig ikke ud alene. Jeg har lovet hende, at jeg ikke bliver ude alt for længe." Jim sukkede og smilede opgivende. "Hun er så nervøs for mig, den lille engel."

"Jim, for helvede," trippede Rick ved siden af ham.

"Ja, ja." Jim rejste sig, og Rick fulgte straks trop.

"Jeg skal hilse fra hende. Hun er bekymret for dig. Hov, har jeg forresten fortalt, at vi har købt en lejlighed inde i byen, Laura og jeg. Rigtige voksne, hva?" Jim lo for sig selv. "Jeg havde ærlig talt ikke troet, at jeg skulle finde mit livs kærlighed før nogen af jer..."

"Kom nu," sagde Rick utålmodigt.

"Ja." Jim så på Blay. "Vi kommer igen om en uges tid, makker."

"Jeg er Blay," var det eneste svar de fik. 

Jim var næsten sikker på, at han så en skygge glide over de sørgmodige øjne, efterfulgt af et gult skær. Men det måtte være lyset... 

Det var helt sikkert lyset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...