The Green Light

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2014
  • Opdateret: 4 dec. 2014
  • Status: Igang
Lucy er en stille misforstået pige, hun ønsker sig godkendelse og at folk ville stoppe at holde hende udenfor, at folk ville anerkende hende. Hun har som så mange andre øjnene på skolens populære dreng, Vladimir. Det efterår og den store halloweenfest nærmer sig. Vil hun tage afsted alene, eller sammen med nogen? Og hvad vil hun klæde sig ud som? Vigtigst af alt, vil Vladimir fortælle hende hvorfor hans øjne er triste, eller vil han ignorere hende som resten af skolen?

1Likes
3Kommentarer
342Visninger
AA

7. Alene?

Hun kom hjem sent på aftenen, hun havde købt ind, stort ind. Hun havde købt makeup, kostume og andre småting. Hun ville virkelig gøre Halloweenfesten til en uforglemmelig oplevelse, ikke mindst for sig selv. Nu hvor hun var mutters alene. Hun havde dog en person, en person i tankerne som hun også ville gøre glad, Vladimir, for hvis han syntes hun var skøn nu, så skulle han vente til at se hende når hun kom til festen. Hun pakkede tingene ud på sit lille bord og kiggede på dem. Hun følte sig kort ramt af sorg, for hun huskede at hendes mor plejede at ligge hendes makeup, eller lære hende hvordan. Modet ramte hende og hun var fast besluttet på at gøre det så godt som muligt. Hun gik ud i gangen og kiggede sig i det smadret spejl, som tråde på et spindelvæv bredte sig det itu gået spejl sig og hun kiggede i det og kunne græde, men gjorde det ikke. For det var en påmindelse på hvad der var sket, det hele. Det var hendes fortid, nutid og fremtid, alt sammen på en gang. Hun kiggede på sig selv, den uhyggelige pige, med lidt forlangt sort pandehår og sort glat og tjavset hår, det trængte til at blive klippet, hun ville gøre det, men ikke endnu, ikke endnu.

Hun faldt i søvn så snart hun ramte sengen og sov med et lille smil til næste dag. En dag hvor det hele blev alvor igen. Hun stod op og iklædte sig sit normale formløse tøj. Hun tog en børste igennem håret og tog så af sted med tasken over skulderen, i dag skulle hun i skole, skønt hun ikke just havde overskuet til det, men det var et must. Hun ville se ham, se at han ikke kun havde holdt hende for nar. Hvis det var tilfældet så var der jo ingen grund til at tage af sted. Hun sukkede kort og gik roligt afsted i den mørke morgen. Der var mørkt og gråt og det tegnede til regn, og hun havde ikke taget nogen paraply med, men ellers gjorde det intet, hun skulle nok overleve, det var jo bare regn.

Skolens bygning kom nærmere og nærmere, Lucy bukkede hovedet og gik som det spøgelse hun blev set som, stille og roligt igennem mængden uden nogen lagde mærke til hende eller sagde noget. De flyttede sig alle sammen for hende. For ingen af dem ville finde ud af om hun var død eller levende.

Hun gik hen til klasse uden at se ham, uden at kunne skæve ham ud af øjenkrogen nogle steder. Der var dog ved at være pyntet pænt op alle vegne. Der var uhyggeligt og pænt på samme tid. Det skulle nok blive en vidunderlig fest for alle der deltog. De fleste ville nok være et eller andet sexet, det var meget typisk pigerne at afsløre så meget som muligt. Hvilket gav en bitterhed i Lucy's mund, at afsløre sig så meget som muligt, så kunne de ligeså godt komme nøgne og lege nudister. Hun satte sig på sin plads og sad bare og stirrede tomt ud i luften mens tankerne passerede forbi hendes hoved. Hun sagde jo aldrig noget, men alligevel kunne hun høre en hvisken omkring hende der omhandlede hende, rygterne havde bredt sig hurtigt. Spøgelset fra skolen var ved at gøre Vladimir, prinsen, til en udød som hun kunne beholde for sig selv. Det var i hvert fald det hun hørte af det. Det generede hende dog ikke rigtigt, men hun tænkte kort på at det mon ville genere Vladimir noget så grusomt, især med alle de spørgsmål... hvis han dog var i  skole?

Dagen gik og det startede med at støvregne tidligt. Det skulle intet problem være at bevæge sig i, men senere på dagen tog det til, regnen begyndte for alvor og som om det ikke var nok, så begyndte det at storme. De farverige blade blev blæst rundt i alle retninger af den kolde og ubarmhjertige vind, som ingen ende ville tage. Lucy fik fri og de fleste ringede rundt til forældre og venner og så om nogen kunne hente dem, et par stykker forsøgte at komme igennem regn og storm med paraply. Lucy var ligeglad, det var jo bare regn. Hun stod ved døren til at komme udenfor og sukkede kort og begyndte så at gå. Stormen piskede hendes hår rundt i alle retninger og regnen gjorde det vådt, men hun gik, for hun havde ingen der kunne hente hende, ingen der kunne tage sig af hende, hun havde kun sig selv. Hun gik bare med hovedet bøjet ned af den sti som hun altid gik af. Bladene på fortovet var væk, for de blæste jo rundt til alle sider. Hun var nødt til at knibe øjnene sammen for ikke at få regnvand i øjnene, så vildt var det. Hun skævede kort rundt, ja Vladimir havde nok fået et lift hvis han havde været i skole. Hun vidste det ikke med sikkerhed, for hun havde ikke set ham i skolen. Hvilket gjorde hende lidt trist, men hun håbede han var okay.

Hun drejede og krydsede vejen, for at komme til den anden side, hun så ingenting, for stormen var vild og hun var allerede blevet gennemblødt. Hun ville muligvis blive syg men det var ikke med sikkerhed. Hun kom til sin opgang, og der stod han så, hvorfor han gjorde det havde hun ingen anelse om, men han stod der, og så trist ud og havde et blåt øje på venstre øje.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...