Those Green Eyes // One Shot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2014
  • Opdateret: 16 okt. 2014
  • Status: Igang
'Hendes øjne fangede endnu engang hans grønne øjne. De øjne som lyste af kærlighed. De øjne hun altid har og vil elske. De grønne øjne som kan gøre hendes dag bedre. De grønne øjne hun aldrig vil se fælde andet end glædes tårer. De øjne hun aldrig vil se såret. De grønne øjne.' ~ Dette er et Harry Styles One Shot

2Likes
4Kommentarer
238Visninger
AA

1. Those Green Eyes ~ Harry Styles ~ 3. Person

De lå begge i sofaen som de gjorde næsten hver søndag. Det var deres lille ritual. Deres ting. Slappe-søndag. De havde sat en film på. The Notebook. De havde snart set den så mange gange, men det var deres ting alligevel. De lå med benene filtret ind i hinanden og hendes hoved på hans bryst. Sådan havde de ligget i snart 2 timer. Hun lå og lyttede til hans rolige hjerteslag. Hans hånd lå på hendes arm og kørte i små cirkler. Det gav hende altid gåsehud og denne gang var ingen undtagelse. De sagde ikke noget men nød bare hinandens nærvær. De vidste det snart var slut. Om 2 uger tog han afsted igen. 3 lange måneder skulle han være væk. De havde prøvet længere tid, men det var stadig forfærdeligt. Selvom de begge to var triste over det gad de ikke at snakke så meget om det. De nød den tid de havde sammen. Med hinanden. For hinanden.

Hans blik lå på skærmen hvor filmen kørte hen over. Det gjorde hendes også. Gjorde. Lige nu havde hun drejet hovedet og sad og nær studerede hans ansigt. Hans ansigtstræk. Hans fyldige læber. Dem hun elskede at kysse. Dem der altid efterlod en brændende følelse på den hud de lige havde ramt. Hans hår. Hans store fyldige krøller. Dem han altid kørte en hånd igennem når han var nervøs. Dem der faldt stille ned i hans hoved engang imellem. Dem hun selv kørte en hånd i gennem når de var sammen. Når han så stille lå og sov ved siden af hende. Hun gjorde det næsten altid om morgnen inden han vågnede. Det som gjorde han vågnede med et smil på læben hver morgen. Og hans grønne øjne. Dem hun forelskede sig i. De grønne øjne som lyser af omsorg og kærlighed. De øjne som alle ville kunne falde for. Dem alle er faldet for. Hun var bare så heldig, at de også faldt for hende. De grønne øjne som kan lyse hele hendes dag op. Dem hun vågner op til om morgnen. Dem hun elsker og altid vil elske. De grønne øjne som låser sig fast med hendes. Dem som gør hende blød i knæene. Dem hun ville kunne stirre ind i forevigt. De grønne øjne. Ham. Alt. Hendes verden. 

De grønne øjne fangede hendes, og endnu engang følte hun en varme. Den dejlig varme følelse hun fik hver gang hun var med ham. Hver gang de øjne landede på hende. Den tryghed han gav hende. Den varmen der fulgte med. Et smil spillede over deres læber før hans ramte hendes pande og efterlod den brændende følelse hun så inderligt elskede. Der sad de. I flere minutters tilsat stilhed og bare kiggede på hinanden. Ingen ord behøves at blive sagt. Det vidste de allerede. Hendes læber ramte hans i et ømt men samtidig dybt kys. Et smil landende endnu engang på deres læber før ordene som var blevet sagt mange gange før, men aldrig kunne blive sagt for lidt spillede på hans læber; "Jeg elsker dig," Der skulle ikke mere til. Hver gang de ord forlod hans mund blev varmen større. Hendes smil blev større. Det eneste der blev mindre var hendes verden. Den drejede sig kun om ham. Om dem. Sammen. "Jeg elsker også dig," Deres læber ramte endnu engang hinanden i et kort kys. Mange følelser var indblandet i så småt et kys. Det vidste de begge to. Og de elskede det. Det de havde sammen. Det ingen andre havde. 

Hendes øjne fangede endnu engang hans grønne øjne. De øjne som lyste af kærlighed. De øjne hun altid har og vil elske. De grønne øjne som kan gøre hendes dag bedre. De grønne øjne hun aldrig vil se fælde andet end glædes tårer. De øjne hun aldrig vil se såret. De grønne øjne. Hans grønne øjne. Ham. Hendes verden. Alt det hun elskede. 

Deres øjne forlod hinanden og hun hvilede endnu engang hendes hoved på hans bryst. Hun lukkede øjnene og lyttede til hans rolige hjerteslag endnu engang imens hans fingre endnu engang tegnede cirkler på hendes arm. Sådan lå de indtil de begge døs hen i en rolig og dyb søvn. Sammen. I hinandens nærvær. Sammen med den de havde allermest kært. Den de elskede. Og altid vil elske.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...