Another Badboy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
High school... Badboys.. sikke en kliché. - Det er ihvertfald Heather Morris' mening. Heather er en smuk ung pige, hvis passon er at danse. Hun kan være ret så rapkæftet. Heather skal starte på en ny high school i en ny stat, da hendes far som aldrig er hjemme, flytter med sit arbejde. Heather er enebarn og hendes mor arbejder i Afrika i to år. Den første dag i skolen stifter hun bekendtskab med skolens badboy - Justin. Justin er hurtigt interesseret i Heather, men Heather opsøger andre mennesker end Justins slæng. Det er Justin dog ikke tilfreds med og pludselig havner Heather i et hav af problemer - allesammen på grund af Justin. Men hvad er det han vil? Og vil Heather sige fra? Justin er ikke ligefrem hendes type, hun kan faktisk slet ikke fordrage ham, så hvad vil der ske? Svaret findes kun her. **Ikke kendt**

73Likes
98Kommentarer
48873Visninger
AA

9. "Skal jeg bare gå tilbage til Mrs. Clarkson og sige at min partner til projektet ikke vil samarbejde?"

 

 

Jeg er ikke helt sikker på hvad det næste døgn gik med. Det stod for mig som et stort blurr af snot klude, tårer og følelser. Jeg kan bare huske at jeg ønskede at det var weekend så brændende som aldrig før. For som enhver anden anstændig pige, havde jeg brug for tid til at fjerne de mørke rander under øjnene, til at komme mig. For hjertesorger, var virkelig en underdrivelse når det kom til disse dage. Jeg havde virkelig ondt i hjertet. Så ondt som jeg aldrig havde haft før og min manglende erfaring fik mig til at kaste mig over adskillige bøtter is, mit nattøj kom på og jeg fik løjet mig til at blive hjemme. Ja, som sagt var jeg virkelig ude at skide når det galt mine følelser og selvom at jeg ikke just var stolt af det, havde jeg lavet en proper pjækker. For jeg ønskede virkelig at det var weekend. Så ville jeg have haft tid til at komme mig. Men nej, selvfølgelig skulle han droppe mig på en søndag. På en søndag som jeg fra morgenstunden af havde kunnet mærke var noget lort.

Jeg stønnede irriteret, da jeg trådte ud af sengen for første gang den morgen. Jeg var stadig iklædt mine lange afblegede natbukser, mine sutsko og min top. Mit hår var sat hurtigt op og så begav jeg mig ellers nedenunder. Jeg droppede morgenmaden. Endnu en ting som jeg ikke var særlig stolt af, men som jeg ikke kunne lade være med i momentet. Jeg syntes jeg havde en ret god undskyldning for alt jeg gjorde den dag. Han havde slået op. Jeg fik en klump i halsen af at tænke på det. Så jeg forsøgte at tænke på noget andet, men samtidig havde jeg også bare en ubeskrivelig lyst til at overtænke det, græde som aldrig før og i det hele taget bare ligge og søbe i min egen lille pøl af selvmedlidenhed. Halvvejs tilbage i seng indså jeg at det halve af dagen allerede var gået. Jeg havde kun været vågen en gang før og det var kun for at bilde min elskelige far ind at jeg altså var syg. What a lie. Jeg sukkede da telefonsamtalen fra dagen før igen ramte mig som et stød. Tårene begyndte at samles i mine øjne og jeg gjorde intet for at stoppe dem i at strømme ned af kinderne. Satte mig på trappen og fik det ud. Until next time.

 

___________________________________________

 

Lidt over fire havde jeg lige pudset næse for tretusindeethundredeogfireoghalvtredsende gang. Jeg lå i min seng og snøftede med jævne mellemrum, lå og stirrede op i loftet, følte mig en gang imellem en anelse sindsforladt, mens alt indeni skreg af tomhed. Indtil dørklokken lød. Den ringede et par gange indtil jeg til sidst rynkede brynene over den kop the jeg var i færd med at drikke. Hvem ringede dog på vores dør nu? De havde kun lige fået fri fra skolerne? Var det naboerne der ville låne noget? Jeg rullede med øjnene da klokken unægteligt blev ved med at ringe. Og da jeg langsomt indså at det var umuligt at ignorere den irriterende høje lyd, rejste jeg mig op med et støn og begav mig nedenunder i retning mod døren. Med sløve skridt nærmede jeg mig. Strammede kort min hestehale før jeg med trætte øjne tog fat om det slidte håndtag og åbnede døren på vid gab i en langsom bevægelse. Jeg så på personen foran mig. Justin. Uden at sige et ord smækkede jeg døren lige i hovedet på ham. Troede jeg. Indtil jeg opdagede at det ikke gav det velkendte smæk. Mit blik gled øjeblikkeligt ned mod gulvet, hvor jeg hurtigt opdagede foden der stod i mellem døren og dørkarmen. Den fod der stod i vejen, for at døren kunne lukkes. Sukkede. Hvorfor skulle han være sådan? Hvorfor troppede han pludselig op her?

"Skrid, Justin," sukkede jeg en anelse modløst og holdt fortsat hånden på døren. Så var det at han bukkede sig let ned og jeg kunne se hans øje gennem sprækken.

"Vent et øjeblik. Eller skal jeg bare gå tilbage til Mrs. Clarkson og sige at min partner til projektet ikke vil samarbejde?"

Jeg spidsede ører. Partner? Projekt? Jeg så ham blinke kækt med øjet gennem sprækken, før jeg uden at tænke mig om åbnede døren på vid gab, så han kunne træde lige ind. Og det gjorde han. Han trådte lige ind i af døren og spankulerede videre ind i huset, som var det hans eget. Og jeg sukkede opgivende, før jeg lukkede døren forsigtigt, vendte mig om og så på Justins ryg. Han stod og betragtede huset, før han med et smil jeg havde svært ved at tyde, vendte sig om og trådte et par skridt tættere på. Han så glad ud. Virkelig glad.

"Hva' har du lige fået et knald, eller hvad er det der gør dig så glad?" spurgte jeg tørt, før jeg vendte mig om mod øen i køkkenet, vaskede mine hænder og gik i gang med en ny omgang te. For te skulle der virkelig til. Justin nærmede sig og støttede sig op ad køkkenbordet, mens han betragtede mig hælde vand op i kedelen, som jeg var fuldt ud koncentreret om.

"Der er vist en der pjækker i dag?"

Hans pludselige emneskift fik mig til at skæve kort over til ham, før jeg igen lod min opmærksomhed gå til teen.

"Der er vist en der skifter emne?" fyrede jeg tilbage og satte kedelen på. Et tørt grin lød bag mig og det lød tilpas tiltrækkende til at jeg vendte mig om og lænede mig opad det modsatte køkkenbord, så vi nu stod overfor hinanden.

"Du ved jeg kun har øjne for dig, baby."

Trods de utroligt søde ord og de små sommerfugle som fløj rundt i maven på mig ved hans stemme og det søde smil på hans læber, holdt jeg øjenkontakten da han sagde det. Forsøgte ikke at blive rød i hovedet. Han skulle se at jeg ikke bukkede under for hans charme. Eller hans skuespil. Jeg smilede med læberne stramt mod hinanden, mens jeg halvt grinende vendte mig om med en hovedrøsten, da kedlen sagde den pibende lyd som en kedel nu gør. Blev pludselig ked af min forfatning. Hvordan var det jeg så ud? I nattøj, uden makeup og uden at have sat håret. Super fedt. Og så foran Justin. Mine tanker blev hurtigt erstattet af en masse nye, da hans arme samlede sig om mit liv og han placerede sit ansigt ved mit skulderblad. Uden at tænke, smilede jeg. Næsten så stort så man kunne se lidt af mine tænder. Og jeg var ret sikker på at han også smilede.

"Hvad var det egentlig for en opgave du fortalte om?" spurgte jeg, idet jeg løsnede mig fra hans greb og gik op af trappen og op mod værelset. Han var lige i hælene på mig.

"Wow, du forstår da virkelig at ødelægge stemningen," grinede han bagefter, så jeg kom til at smile.

"Hvad for en stemning?" spurgte jeg uskyldigt, og vendte mig kort om, da jeg nåede toppen af trappen. Han så bare på mig med et blik, som tydeligt fortalte mig at han godt vidste at jeg vidste hvad for en stemning det lige var han snakkede om. Jeg smilede bare drilsk til ham, før jeg vendte mig om med et kast med håret og fortsatte ind på værelset med teen i hånden. Jeg gik roligt ind og satte mig på dobbeltsengen og priste mig lykkelig for at jeg havde smidt snot papiret i skraldespanden fra starten af. Alligevel hørmede værelset langt væk af kærestesorger. Det kunne jeg da også hurtigt se på Justin, som han stod i døråbningen og betragtede rummet i lidt tid, før han gik ind og stillede sig foran mig. Jeg placerede teen på bordet ved siden af mig.

"Der er vist nogen der lider af nogle hjertesorger her, huh?" jokede han med et kækt smil og skævede mod de seks is bøtter på mit skrivebord. Allesammen tomme.

"Hvad hentyder du til?" spurgte jeg muggent og lagde benene over kors, kiggede på ham. Hans ansigt skiftede retning. Han kiggede på mig og smilede på sådan en rigtig glad og speciel måde, som helt klart klædte ham voldsomt godt. Så trådte han pludselig et skridt tættere på. Og et til. Og pludselig stod han helt tæt på sengekanten, mens jeg langsomt mistede evnen til at trække vejret. Skuespil, skuespil, skuespil!

Men det var ikke det jeg tænkte, da han pludselig væltede ned over mig, så han lå med begge ben over mit ene og hans ansigt var så tæt på mit at jeg kunne mærke hans ånde mod mine læber. Og bedst som jeg var ved at gå i total trance, fattede jeg mig og kom til mig selv.

"Nope," sagde jeg bare, som om situationen overhovedet ikke havde rørt mig, skubbede ham blidt væk og satte mig halvt op.

"Hmpf," stønnede han irriteret, men satte sig ved siden af mig og pillede ved mit hår. Jeg så grinende om på ham.

"Hvad er der med dig i dag?" spurgte jeg glad. Han svarede ikke. Så besluttede jeg mig for selv at skifte emnet.

"Nå, hvad var det så for en opgave?"

 

_____________________________________________________

 

Det var underligt da han skulle til at hjem. Jeg havde den her underlige fornemmelse i maven. Det virkede lidt som om at jeg havde taget mig selv på fersk gerning i at være en smule bedrøvet, da han fortalte at han måtte til at hjemad. Alligevel fulgte jeg ham ned til døren og lod selvfølgelig som om at intet var sket. Så fik han sin jakke på, mens jeg stod og betragtede ham, legede med dørhåndtaget og bed mig i læben. Han havde utroligt nok ændret dagen fuldstændigt. Jeg havde ikke tænkt på det, mens han havde været til stede. Nok var hans flabede og til tider irriterende side kommet frem hist og her, men ellers havde han vist sig på sådan en sød og galant måde. En side af ham som jeg godt kunne lide. Han havde desuden fortalt mig at vi skulle fremlægge i historie og at vi var blevet sat sammen. Ikke at han havde villet sige meget omkring det. Men vi var da kommet igang og han havde været dejligt selskab. Utroligt nok. Jeg havde måske taget fejl af ham.

"Nå.." sagde han, da han tilfreds vendte sig om, nu fuldt påklædt.

"Nå," gentog jeg, så et svagt grin gled over hans læber. Han fugtede dem. Jeg stirrede på dem. Han stirrede på mig.

"Vi ses så," fortsatte jeg, for at undgå den akavede farvel-hej-vi-ses-ting.

Hans ansigt ændrede sig på en måde som jeg ikke forstod eller kunne sætte ord på, men han fik hurtigt masken op igen. Han grinede blidt og tog så et skridt mod mig, for at bøje sig ned og lægge armene om halsen på mig og trække mig tæt ind til sig. Jeg blev så overrasket at jeg stillede mig på tæer, mens jeg også lagde mine arme omkring ham. Spændingerne fløj mellem vores kroppe, også da han uden andre intentioner, var den første til at slippe mig igen, smile blidt og derefter forsvinde ud af døren.

 

_________________________________________________

Hey alle!

Wow, jeg er hurtig til at opdatere for tiden, haha.

Håber I nyder det ;)

Nå, nu har Heather nok fået sig et helt nyt syn på Justin, huh? Gad vide om det vil forblive sådan.

Until next time, lovies!

 

~ Anna M.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...