Another Badboy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
High school... Badboys.. sikke en kliché. - Det er ihvertfald Heather Morris' mening. Heather er en smuk ung pige, hvis passon er at danse. Hun kan være ret så rapkæftet. Heather skal starte på en ny high school i en ny stat, da hendes far som aldrig er hjemme, flytter med sit arbejde. Heather er enebarn og hendes mor arbejder i Afrika i to år. Den første dag i skolen stifter hun bekendtskab med skolens badboy - Justin. Justin er hurtigt interesseret i Heather, men Heather opsøger andre mennesker end Justins slæng. Det er Justin dog ikke tilfreds med og pludselig havner Heather i et hav af problemer - allesammen på grund af Justin. Men hvad er det han vil? Og vil Heather sige fra? Justin er ikke ligefrem hendes type, hun kan faktisk slet ikke fordrage ham, så hvad vil der ske? Svaret findes kun her. **Ikke kendt**

73Likes
98Kommentarer
48923Visninger
AA

16. "Jeg er altså ikke kommet for at snave med dig!"

 

OBS: Vigtig besked i bunden!

 

 

Jeg var ikke helt klar over, om det bare var mig, men det føltes gevaldigt som om at Justins ansigt ligesom kom tættere på. Hans mor lukkede døren og pludselig kunne jeg ikke længere se reolen bag ham, fordi hans ansigt overskyggede det hele. Jeg støttede mig til hans seng, da Justins læber pludselig ramte mine, forsigtigt som et tantekys og et øjeblik nød jeg det. Lige indtil jeg opdagede, at hans hånd allerede var på vej op under min trøje. Jeg spilede øjnene op og var ikke to sekunder om at skubbe ham arrigt væk. Helt ærligt!? Kunne han ikke lige holde sig i skindet i to sekunder!?

"Wow, jeg burde virkelig have gættet, at du ville prøve at lægge an på mig, så snart jeg kom ind af døren," udbrød jeg, nærmest som en hån mod mig selv. Justin sad stadig der med sit uforstående fjæs og jeg besluttede mig for at rejse mig op.

"Jeg er altså ikke kommet for at snave med dig!" udbrød jeg og blev faktisk en smule ked af det, da han så overrasket ud. Jeg vidste heller ikke hvad jeg havde forventet - at han måske på et lille tidspunkt kunne være andet end en skørtejæger. Tydeligvis ikke, kunne jeg så meddele.

"Hvad kom du så herover for?" spurgte han så, hvilket forargede mig en hel del. Drengen troede stadigvæk ikke at jeg havde den mindste ære i livet. Det værste var virkelig, at han mente det helt bundærligt. Det var ikke en eller anden påtaget rolle han sad med lige nu, han havde det virkelig sådan. At hvis man ikke kom for at snave eller det der var værre, hvorfor så komme? Som om jeg var et freaking bootycall.

"Tro det eller ej, Justin, men ikke alt i denne verden, handler om sex!" udbrød jeg, da jeg syntes at hans dyriske tankegang var ved at blive for meget. Kunne han virkelig ikke se, at der var andet man kunne foretage sig på en andens værelse? Apparently not, hviskede jeg for mig selv, rystede på hovedet og bevægede mig hen mod stolen, jeg havde kylet min jakke hen på.

"Farvel, Justin," sagde jeg koldt, hvorefter jeg gik ud af døren og undrede mig over, at han ikke stoppede mig. Den dreng, skulle tage at få sig nogle dating-tips!

Da jeg kom ned af trappen, stod hans mor der og jeg fik med ét dårlig samvittighed. Jeg havde jo lige sagt at jeg blev? Men jeg kunne umuligt være sammen med Justin i længere tid lige nu. Umuligt.

Jeg sendte hende et smil.

"Undskyld, mrs. Bieber, men jeg havde glemt en aftale. Jeg bliver desværre nødt til at gå, men måske ses vi en anden gang?" Jeg undskyldte, det bedste jeg havde lært, for jeg var - i modsætning til hendes egen søn - ikke ubehøvlet. Gad vide om de vidste hvad for en nar han kunne være? Det slog mig, at det måske var helt normalt for dem, at Justin gik rundt og smadrede biler, når han ikke fik sin vilje.

"Nå, det var da ærgerligt. men du må endelig hilse! - vi ses vel nok en anden gang!" hilste hun, da jeg var på vej ud af døren. Jeg smilede og lovede at jeg nok skulle hilse og så smækkede døren bag mig. Jeg kørte en hånd henover mit ansigt. Hold nu kæft, en lortemorgen. Og jeg havde fandme ikke engang nået af få noget bacon.

 

_______________________________________________________

Adios, amigos!

Så er det bestemt (tak for jeres svar!) - jeg laver en fortsættelse til denne historie! 

Historien har nu taget en anden drejning og hold da op, der var nogle der blev gale, hva'? Hvad tror I Justin gør nu? 

Jeg kan informere om, at dette var tredjesidste kapitel, men ingen behøves at have hængende muler, for der er jo en 2'er på vej!

Jeg håber dermed at langt de fleste der har fulgt med i denne historie, vil læse med når 2'eren udkommer. Men mere om det senere!

Nyd nu jeres ferie!

~ Anna M.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...