Another Badboy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
High school... Badboys.. sikke en kliché. - Det er ihvertfald Heather Morris' mening. Heather er en smuk ung pige, hvis passon er at danse. Hun kan være ret så rapkæftet. Heather skal starte på en ny high school i en ny stat, da hendes far som aldrig er hjemme, flytter med sit arbejde. Heather er enebarn og hendes mor arbejder i Afrika i to år. Den første dag i skolen stifter hun bekendtskab med skolens badboy - Justin. Justin er hurtigt interesseret i Heather, men Heather opsøger andre mennesker end Justins slæng. Det er Justin dog ikke tilfreds med og pludselig havner Heather i et hav af problemer - allesammen på grund af Justin. Men hvad er det han vil? Og vil Heather sige fra? Justin er ikke ligefrem hendes type, hun kan faktisk slet ikke fordrage ham, så hvad vil der ske? Svaret findes kun her. **Ikke kendt**

73Likes
98Kommentarer
48937Visninger
AA

10. "Har du virkelig ingen respekt for mig!?"

 


 

Hold kæft hvor var jeg vred. Så vred at jeg var på randen af en eksplosion, mens jeg forsøgte at køle ned, ved at puste mine kinder op med luft, for derefter at lade det slippe ud gennem munden igen. Jeg så på Justin med mørke øjne, mens jeg forsøgte at lade være med at smadre hans lækre ansigt. Min hånd sitrede.

"Hvad fanden går der af dig!?" spurgte jeg med sammenbidte tænder, ærligtalt ude af stand til at fatte noget som helst af hans opførsel. Han havde været så dejlig i går og nu var han så... Justin-agtig.

"Hey, jeg siger jo ikke at vi skal gøre det, vel? Selvom at det ville være awesome, men stadig.."

Sådan forsøgte han at forklare sig. Jeg spærrede fornærmet øjnene op. Var det virkelig sådan han havde det? Var det sådan han så mig? Som et fucking objekt? Hvad bildte han sig ind!? Først at hive mig ind i dette kostskab og nærmest trygle mig om at sige til alle at han havde kneppet mig. Jeg havde ingen ord der kunne beskrive den følelse jeg havde indeni. Jeg vendte hovedet, som for at forstå det bedre, det han faktisk havde bedt mig om. At fortælle at han havde givet mig en ordentlig tur. Hold da op! Det var ikke høje tanker han nærede for mig, i hvert fald.

"Har du virkelig ingen respekt for mig!?" spurgte jeg, ærligtalt ret hungrende efter svar, samtidig med at jeg havde en klar fornemmelse af, at jeg ikke ville kunne lide svaret. Jeg masserede mindre blidt mine tindinger, med mine knoer, mens jeg stadig havde et overrasket ansigtsudtryk, da han ikke svarede. Jeg pustede hårdt ud. Men hvordan skulle jeg kunne andet!? Jeg vendte igen hovedet mod skikkelsen foran mig. Han stod uhyggeligt tæt på. Jeg fortsatte med at have armene lagt over kors.

"Jeg ved virkelig ikke hvad jeg havde forventet, da jeg faktisk tænkte at du måske havde ændret dig. At du faktisk kunne være til at være sammen med uden at være en fucking nar, men jeg tog åbenbart grueligt fejl," vrissede jeg rystet og forsøgte at mase mig forbi ham. Han spærrede for den smalle dør med armen. Jeg sukkede.

"Justin, luk mi-"

"Kunne du godt lide at være sammen med mig?" spurgte han så, næsten forvirret og rystet. Jeg sukkede og lod modløst armene falde ned langs siden. Så ham træt i øjnene.

"Ja, Justin. Det kunne jeg faktisk. Men nu har du ødelagt det for dig selv, så tillykke med det," svarede jeg med en følelse i maven jeg ikke rigtig kunne finde ud af. Så rystede jeg på hovedet, skubbede hans arm væk og åbnede døren og trådte ud på den lyse gang.

 

 

Jeg stod alene tilbage og både ærgede og undrede mig. Hvis jeg havde vidst at hun faktisk havde kunnet lide at være sammen med mig i går, havde jeg aldrig gjort som jeg lige havde gjort. Jeg var blevet så desperat og havde set det som den eneste og sidste mulighed. Hvis jeg ikke kunne få et knald, kunne hun i det mindste fortælle til andre at jeg havde, så jeg kunne beholde mit omdømme. Hvis jeg havde vidst at jeg bare skulle køre stilen fra dagen før, havde jeg aldrig brugt det absolut sidste kort jeg havde i ærmet. Nu havde jeg vel, som hun sagde, ødelagt det for mig selv. Men til mit forsvar, havde jeg virkelig brug for det. Det var så lang tid siden at jeg havde fået noget og af en eller anden grund, som jeg virkelig var irriteret over, var Heather den eneste jeg ville have. Pisse irriterende. Jeg var ved at blive så blød!? Hvor var min hårdhed blevet af? Det var så lang tid siden at jeg havde gjort noget på den anden side af loven og den almene moral. Jeg blev virkelig nødt til at komme ud og gøre gale ting igen. Jeg havde bare ikke haft lyst i lidt tid..

Og lige på slaget, som havde han hørt mine tanker, ringede Ryan og jeg accepterede forvirret opkaldet. Lænede mig op ad døren.

 

*Hey man! Prøv lige at hør, jeg har en pisse god idé!*

 

Jeg spærrede langsomt øjnene op, idet hans ord gik gennem røret og nåede mit øre. Havde Ryan en god idé og hvorfor lød han så begejstret?

 

*Well, let me hear,* svarede jeg en anelse urinteresseret og gjorde intet for at lægge skjul på mit manglende engagement. Det kunne godt være at jeg var blevet sløv, men det ændrede ikke på at jeg sad med kronen. Jeg var stadig kongen og ingen skulle nogensinde ændre det faktum.

 

*Well, jeg kom på det her i dag, du ved. Altså, den der chick du render rundt med lige nu?*

 

Jeg kunne ikke beskrive den følelse som opstod i maven, da Ryan omtalte hende sådan. En chick. Som en eller anden tilfældig. Det lød forkert. For det var hun ikke. Jeg havde valgt hende som mit mål og selvom at det så sort ud nu, var det ikke nok til at slå mig ud. Jeg kunne ikke lide den måde han sagde det på, men jeg kunne endnu mindre lide den følelse det vakte i mig, og det var måske derfor at det endte som det gjorde. Da jeg ikke svarede, tog han selv ordet igen.

 

*Nå, men jeg tænkte på om vi ikke skulle få lidt sjov ud af det? At hun er så kæphøj?*

 

Jeg rynkede brynene, men fattede mig hurtigt. Jeg måtte finde den rigtige Justin frem. Ham som ikke var bange for en skid og ikke satte spørgsmåltegn ved en god gammeldags, ondskabsfuld plan.

 

*Tjo, hvorfor ikke?* svarede jeg, uden rigtig at vide hvilket svar jeg ville få.

 

*Okay, så i morgen..*

 

______________________________________________

 

 

Grundet den underlige episode tidligere på dagen, blev jeg frygtelig overrasket, da jeg efter skole trådte ind i mit træningslokale. For lige dér foran mig, stod ingen ringere end Justin. Eller, stod og stod. Det ville være synd at sige. Han bevægede sig hen over gulvet, foran spejlet i det lokale, som jeg ellers plejede at have for mig selv. Han dansede. Han dansede fandme, og han gjorde det godt. Jeg fik langsomt et stort smil på læben og bestemte mig for at afbryde hans ellers sexede moves. Jeg gik klappende ind i lokalet, så han hurtigt stoppede hans dans og vendte sig om med et forfærdet blik i øjnene.

"Ser man det! Jeg anede ikke at skolens badboy, store, stygge, slemme Justin, dansede?" startede jeg med et lille grin, mens jeg trådte helt ind i rummet. Jeg var selv iklædt træningstøj, mens han nøjedes med bar mave og det par hængerøvsbukser, han havde haft på samme dag. Hvem skulle have troet at vi delte fritidsinteresse!?

Men da hans øjne pludselig blev mørke og fyldtes med noget der kunne minde om vrede, fandt jeg hurtigt ud af, at han måske ikke ligefrem delte den begejstring.

"Prøv at hør her! Hvis du siger bare den mindste ting, sk-"

"Slap nu af, Justin!" skyndte jeg mig at afbryde ham med et grin. Han skulle altså ikke komme for godt i gang med det der true-halløj. Selvom at jeg måske nød at have noget på Justin lidt for meget.

"Jeg siger ikke noget," fortsatte jeg roligt og med et dæmpet grin, og kiggede så på ham igen, efter at jeg havde sat mine ting på bænken.

"Jeg er ikke ligesom dig."

Så blev hans øjne igen mørke og jeg kunne tydeligt se den mørkerøde farve indtage hans ellers så brunlige hud.

"Okay, easy Justin, jeg siger jo ikke noget," tilføjede jeg hurtigt, og stillede mig foran ham. Han så ikke helt overbevist ud.

"Jeez, styr dog dine hormoner," mumlede jeg med let åbne øjne, da jeg gik over til højtaleren for at sætte musik på. Så kom han igen over og så vred ud og jeg blev for alvor træt af det. Havde drengen virkelig ingen humor?

"Okay, Justin! Prøv lige at slappe af! Kan du ikke tage sarkasme eller hvad?" spurgte jeg og rullede kort med øjnene, før jeg greb fat i det nederste af min top, for at hive den over hovedet og smide den over på bænken, så jeg nu kun stod i sports BH. Det kunne han tydeligvis ikke klare. Han nidstirrede mig bogstaveligtalt. Jeg grinede tørt og rullede kort med øjnene med et grin.

"Damn.. Nå, jeg vidste ikke at du dansede?" fortsatte han så, nu meget mildere i tonelejet, mens han gik ud på gulvet. Jeg fik tændt musikken og gik efter ham.

"Ditto," svarede jeg bare og begyndte at bevæge mig en smule til musikken. Han betragtede mig med et skævt smil, stod bare der og så godt ud, mens jeg tydeligvis forsøgte at gøre det samme. Da han ikke bevægede sig og jeg blev varm, begyndte jeg på den serie jeg havde været i gang med i lidt tid. Bevægede mig tværs over gulvet, med mine fødder nærmest slæbende efter mig, mens jeg svang håret rundt når det skulle svinges. Følte musikken i hele kroppen, så det sitrede i fingerspidserne, mens jeg ikke lagde skjul på mine hoftevrik.

Og så da dansen sluttede, stillede jeg mig normalt, rettede mig op og vendte mig om mod Justin, som om jeg var totalt cool. Jeg rettede kort på mit efterhånden viltre hår, og bevægede mig derefter over mod min vandflaske på bænken. Satte den for munden og lod den halvkolde væske glide ned gennem min tørre hals. Hev en smule efter vejret. Så så jeg på Justin, som stod og holdt ved remmen i hans bukser, mens han stadigvæk så på mig med et skævt smil.

"Hvad?" spurgte jeg endelig, da jeg satte vandflasken fra mig og puffede mit hår om bag mine skuldre. Han bare så på mig med det dér blik, som gjorde mig en smule nervøs. Så skiltes de lyserøde læber ad.

"Du danser godt," sagde han bare, hvorefter han trådte et skridt tættere på mig. Jeg sendte ham et skeptisk smil.

"Tak og i lige måde," svarede jeg tilbagelænet og trådte et skridt tættere på ham.

Hans smil groede en minimal smule, før han med et endnu større smil vendte om på hælen og gik i gang til det næste nummer. Han ville vel vise mig hvordan det skulle gøres. Sådan formodede jeg, da han uden besvær og virkelig cool, bevægede sig over gulvet og lavede nogle trin, jeg ikke engang havde overvejet, fordi det mere var en drengeting. Den måde han bevægede fødderne på og hele hans væremåde samtidig med at han gav alt hvad han havde, inspirerede mig en del. Faktisk så meget, at jeg endte med at gå ud på gulvet sammen med ham. Jeg kunne ikke hans dans, så jeg kørte mit eget løb, som var vi midt i en anden dance-battle. Vi bevægede os hurtigt i takt til den næsten hurtigere musik, som pumpede ud af højtalerne. Og jeg fortsatte med at danse, da Justin, som ellers havde stået ved siden af mig, holdt pause. Men da jeg i et øjeblik stod og kiggede ned i jorden midt i det hele, lagde et par kolde, men svedige hænder, sig på min bare hud, lige dér ved lænden, hvor jeg tydeligvis var ekstra følsom. Mit blik fløj op på spejlet, hvor jeg hurtigt mødte Justins blik. Han var dog hurtig til at fjerne det igen, men jeg kunne tydeligt mærke hans hænder om mit liv. Så begyndte vi at bevæge os i takt med hinanden, med ham lige bag mig, så jeg kunne mærke hans mave mod min ryg. Vi bevægede os længere ud på gulvet og pludselig vendte han mig om, snurrede mig rundt og greb mig igen, så jeg ikke faldt til jorden. Og lige dér, i det splitsekund, hvor vores øjne mødtes, virkede det som om hans øjne aldrig havde skinnet mere klart og jeg følte at jeg aldrig havde set lyset før den stund. En underlig følelse af hans hænder mod min hud, formede sig i min krop. Jeg kunne ikke bestemme mig for hvorvidt jeg kunne lide den eller ej, men den fik det hele til at kilde og jeg følte mig pludselig levende på en måde jeg ikke havde prøvet før. Han sendte mig et smil. Sådan et af de smil som virkede mere ægte. Så dansede vi videre.

 

_______________________________________________________

 

"Nå, du har da styr på det danse-halløj, huh?"

Jeg vendte hovedet, i færd med at snøre mine sko. Hurtigt, og med håret ned over ansigtet, mødte jeg hans øjne. Jeg gav ham et smil.

"Tja, jeg har også danset længe, så der skulle da også gerne være noget der har sat sig fast," svarede jeg med et lavt grin og vendte opmærksomheden mod skoen igen. Min fod var placeret på bænken og jeg bandt hurtigt den anden, før jeg stillede mig normalt på gulvet og greb håndklædet. Jeg skulle lige til at tørre mig på ryggen, da Justin kom over.

"Lad mig," sagde han bare, før han tog håndklædet fra mig og stillede sig bag mig. Jeg undslap et lavt grin, over hans iver og smilede bredt til ham over min skulder.

"Er det dit forsøg på at være en gentleman?" spurgte jeg med et smil og vendte hovedet igen, tilfreds med min kommentar. Tilfreds med det hele, faktisk.

"Jeg er en gentleman i mange henseende," næsten mumlede han mod min delvist våde skulder, mens han gik nedad med håndklædet. En underlig fornemmelse strøg gennem min krop, som en kuldegysning, da han trak ud i min sports BH og tørrede svedet af på min ryg.

"Sikkert," svarede jeg stakåndet og lagde armene over kors. Hvad var det her for noget? Den følelse? Han lod kort hånden glide over min ryg, da han tydeligvis var færdig og jeg vendte mig hurtigt rundt, greb håndklædet som hang løst i hans hånd og smilede en smule anstrengt. Hvis han fik nys om noget, ville jeg være færdig.

"Som gentleman skal jeg vel også tilbyde at tage den anden side?" tilføjede han listigt, og jeg grinede. Vendte mig om, gav ham elevatorblikket og så ham så i øjnene.

"Det tror jeg ikke du kan klare, lille danse-fyr," svarede jeg flabet og blinkede kort til ham, før jeg igen vendte mig rundt, for at pakke sammen.

"Jeg kan klare mere end du tror," svarede han og kom over på siden af mig. Stod bare og betragtede mig, hvilket jeg på et tidspunkt begyndte at finde ubehageligt.

"Det tror jeg på," svarede jeg en smule skeptisk og lod jakken glide over skuldrene og tog tasken i hånden. Kiggede på ham.

"Men selv hvis jeg fortalte alle at du havde kneppet mig inde i det kosteskab, ville du alligevel gå glip af alt det her," tilføjede jeg med et smirk og pegede kort op og ned på min krop, som han slugte med øjnene. Jeg grinede.

"Så du ville blive skuffet uanset hvad," tilføjede jeg endnu engang med et flabet smil, før jeg kort rettede på mit hår og stillede mig hen til dørkarmen. Han havde ikke rykket sig ud af flækken. Han havde hele tiden haft det der glimt i øjet, sådan et uskyldigt et, så jeg ligesom den anden dag, da vi var alene, glemte hvad for en nar han kunne være. Jeg smilede til ham og undgik bevidst enhver kramme-situation. Jeg skulle ikke lægge op til noget. Ikke efter sidste gang. Det havde fået mit hjerte til at banke en anelse for hurtigt.

"Vi ses, Justin," smilede jeg, halvt ude af døren.

"Gør nu ikke noget dumt, mens jeg ikke holder øje med dig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...