Another Badboy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Færdig
High school... Badboys.. sikke en kliché. - Det er ihvertfald Heather Morris' mening. Heather er en smuk ung pige, hvis passon er at danse. Hun kan være ret så rapkæftet. Heather skal starte på en ny high school i en ny stat, da hendes far som aldrig er hjemme, flytter med sit arbejde. Heather er enebarn og hendes mor arbejder i Afrika i to år. Den første dag i skolen stifter hun bekendtskab med skolens badboy - Justin. Justin er hurtigt interesseret i Heather, men Heather opsøger andre mennesker end Justins slæng. Det er Justin dog ikke tilfreds med og pludselig havner Heather i et hav af problemer - allesammen på grund af Justin. Men hvad er det han vil? Og vil Heather sige fra? Justin er ikke ligefrem hendes type, hun kan faktisk slet ikke fordrage ham, så hvad vil der ske? Svaret findes kun her. **Ikke kendt**

73Likes
98Kommentarer
48875Visninger
AA

2. "Er du ny her?"

 

 


 

Vækkeuret udløste sin irriterende lyd, hvilket tvang mig til at stå op. Lige i dag var det dog ikke lige det jeg havde allermest lyst til, så jeg endte med at trykke på snooze og lægge mig ned under den varme dyne igen. 

"Heather? Heather du skal op nu! Heather jeg skal på arbejde, stå nu op!"

Jeg mærkede virkeligheden ruske i mig og det irriterende vækkeur larmede endnu engang. Hvor mange gange havde jeg trykket på snooze?

"Gider du lade være med at sige Heather så mange gange?" snerrede jeg af min far, som tydeligvis forsøgte at få mig til at stå op. Well, good luck! Jeg hørte ham sukke tungt og sige mit navn en gang til. Gud, hvor kunne det irritere mig grænseløst når han sagde det så mange gange! Jeg lukkede igen mine øjne og trak dynen op over hovedet, idet han trak mine gardiner fra og der blev lyst i rummet.

"Heather du skal i skole og du ved det godt. Jeg gider ikke sige det en gang til," svarede han bare. Han ville åbenbart have mig til at stå op!

"Åhr.. fint!" snerrede jeg og svang mit ene ben over sengen og overvejede om jeg virkelig skulle fortsætte. Var skolen virkelig det værd? Når jeg først havde flyttet dynen ville alt være ødelagt og jeg ville have kuldegysninger på benene. Too late. Jeg gjorde det alligevel og hoppede i nogle natbukser som var dejlig varme og gik ud fra værelset og ind på badeværelset. Jeg havde i lang tid plaget min far om jeg ikke måtte få badeværelse på værelset, så det ligesom hørte sammen, men han blev ved med at sige at det var for dyrt og at jeg i øvrigt havde badeværelset for mig selv. Jeg havde værelse på overetagen og min far havde i underetagen hvor han levede sit ensomme liv i fulde drag. Lad os bare sige det sådan at hans kontorarbejde fyldte alt og tog alt hans tid, mens han brugte resten af tiden der var tilbage på at savne mor og drikke en masse kaffe. Imens levede jeg mit liv, mens jeg var træt af tingene og drak alt for meget te til at det var sundt. Jeg havde dog ikke tid til at drikke the idag, for idag havde jeg første skoledag! Normalt vil det udtryk nok mest blive brugt når en lille pige i lyserød kjole og med rottehaler, skulle starte i skole efter børnehaven. Well, det var så ikke tilfældet. Jeg var nemlig så heldig at jeg skulle starte på en ny high school, da min far igen havde bestemt sig for at flytte, for et par uger siden. Han havde åbenbart formået at skaffe sig et nyt job der efter sigende kunne 'bruge alle hans evner og kompetencer!' Jeg var ikke begejstret.

Jeg tændte for vandet og ventede på at det blev varmt, mens jeg tog mit tøj af. Da det var varmt trådte jeg ind i badet og vaskede mig og trådte så ud igen og tørrede min krop. Jeg tog tøj på og gjorde hvad der ellers skulle gøres på toilettet og gik så ind på mit værelse igen. Jeg flåede mit skab op og tog det tøj ned fra hylden jeg havde lagt frem aftenen før. Bare så jeg ikke ville få problemer med at vælge i dag. Jeg tog tøjet på og lagde derefter en flot, naturlig makeup. Så skyndte jeg mig ned af trapperne og ind i køkkenet, hvor jeg ristede en krydderbolle, smurte Nutella på den og tog et glas juice. The havde været godt, men det var der ikke tid til i dag. Jeg havde trods alt gjort lidt ekstra ud af mig selv, så det havde også taget længere tid. Vejret var godt udenfor. Solen skinnede og der var skyfri himmel. Jeg fortrød lidt at jeg havde taget lange bukser på, men der var varslet regn i dag, så jeg tog ingen chancer.

Jeg blev færdig med at spise, greb et æble og løb ud i gangen. Jeg fik hevet mine sko på, nåede lige at gribe min jakke og taske, og så var jeg ellers på vej ud til min bil. Min fars bil var væk - han var kørt for lang tid siden. Som altid. Jeg plejede at have morgenerne helt for mig selv. Det var et under at han overhovedet havde vækket mig i dag.

Jeg sukkede og skubbede tankerne langt væk. Jeg ville forsøge at tænke positivt i dag. Kort efter havde jeg tændt GPS'en og var på vej mod skolen.

 

Outfit: (ignorer det lyse hår, det skal rigtigt være brunt.)





Jeg parkerede bilen på en af de nederste pladser på parkeringspladsen og bankede derefter hovedet ned i siden af rattet, så det ikke dyttede. Jeg orkede ikke alle de nysgerrige blikke der altid var på ens første dag. Alle gloede på én og man skulle lære alle typerne at kende. Hvem der var populære og hvem der ikke var. Nørderne, de populære piger og ikke mindst skolens bad boy, som jeg bare kunne brække mig over. Jeg orkede det ikke. Efter fem minutters tid, samlede jeg mig selv op fra sædet og trådte ud af bilen med min taske over skulderen. Jeg gik gennem parkeringspladsen og kiggede bare ligeud når jeg kunne føle folks blikke på mig. Da jeg kom til den store trappe hvor nogle elever sad, gik jeg indenfor og spurgte en tilfældig pige om vej til kontoret. Hun pegede på et skilt der stod lige ved siden af mig, hvor der med fine, tydelige bogstaver stod: Inspektøren. Årh jeg kunne klaske mig selv så hårdt i panden lige nu! Jeg smilede anstrengt til pigen og gik så ind på kontoret. Der var en slags opgang derind. Gulvet var belagt med et gammelt gulvtæppe der oprindeligt havde været lyst, men på grund af alle de sko der var gået ovenpå det, var blevet mere eller mindre gråt. Jeg nåede ind til sekretæren, som uden overhovedet at kigge på mig, sendte mig ind til inspektøren som sad på sit kontor. Sekretæren havde små firkantede briller, som havde en afskyelig lilla farve. De havde snore i, så de kunne hænge ned over brystet så hun altid kunne få fat på dem. Hendes semi-grå hår var sat op med et stort hårspænde af en art og hun havde en halv gul rullekrave sweater på. Derudover havde hun rynker i næsten hele ansigtet og så havde hun ret gule tænder. Hun kunne godt ligne en der røg. Alt i alt, så hun egentlig bare forfærdelig ud. Lige præcis som en sekretær var i filmene. Åhr. Jeg hadede at alt var som man kunne forvente. Jeg hadede at man kunne forudsige alt og ikke engang skulle lede for at finde det. Misforstå mig nu ikke. Jeg var helt OK med mit ikke spændende liv, men jeg kunne bare ikke det der med at alt bare var som taget ud fra en film. Kliché efter kliché. Jeg orkede det ikke - jeg ville have udfordring. Det var også derfor at jeg havde valgt dans som min sport. Netop fordi den er uforudsigelig, men når man så har lært den så kører det bare. Der er udfordringer og det bliver der ved med at være. Jeg havde danset lige siden jeg sagde til min mor at jeg gerne ville gå til dans. Der var jeg vel fem.  Så jeg var blevet ret god til det siden da. Well, det måtte jeg da været blevet, siden at jeg nu også underviste mine egne hold. Jeg skubbede mine tanker væk og bankede på inspektørens dør. Da der lød et 'kom ind' trådte jeg ind af døren og gik ind på det lille kontor.

"Ja, værsgo at tage plads", sagde inspektøren snøvlet og pegede på en stol foran hans bord. Jeg gjorde som han sagde og satte mig i den ikke så komfortable stol.

"Nå.. hvad kan jeg så gøre for dig?" 

Inspektøren satte sig i hans ret så komfortable stol (den så ud til at være ret komfortabel ihvertfald ) mens han pudsede sine briller, der var mindst ligeså grimme som sekretærens. Hm. Så havde de da noget tilfælles.

"Jeg er ny," svarede jeg bare. Hvad skulle man sige i en sådan sammenhæng? Han så på mig i lidt tid. Det var ved at blive ubehageligt så jeg kløede mig akavet i håret og håbede på at den gamle fattede det. Han flyttede sit blik fra mig og rejste sig fra stolen. Altså, hvis jeg sad i den stol han sad i, ville jeg aldrig rejse mig. Den var jo vildt lækker!

"Ja det kan vi jo ikke have. Her får du dit skema og dine bøger og.." skoleklokken afbrød ham. Jeg bandede indeni. Nu skulle jeg også ind midt i timen - der var ikke noget værre! Der blev man stirret på! Hvis jeg i det mindste bare havde kunnet starte sammen med alle de andre..

"Og et kort over skolen," fortsatte han og gav mig alle de ting han havde været ovre at finde på sin enorme bogreol.

Jeg stillede det hele foran mig på bordet og ventede bare på at han gav mig tilladelse til at gå.

"Og.. så har vi lige nogle regler," fortsatte han langsomt, så jeg var lige ved at sukke højt. Oldingen kløede sig i øjnene. Jeg sukkede lydløst og vendte træt opmærksomheden mod ham igen. 

"Man må ikke løbe på gangene."

No shit.

"Det er forbudt at ryge på skolens område."

Hvorfor skulle jeg også det?

"Det er forbudt at forlade skolens område i skoletiden."

Ej, dén havde jeg ikke regnet med.

"Ingen forhold til lærerne."

Ellers tak, også!

"Og så pas dine timer frøken! Pas på dig selv og opfør dig ordentligt."

"Ja Hr." svarede jeg bare. Så smilede jeg rigtig sødt til ham, så han kunne få et fantastisk indtryk af mig, som det nye englebarn. Det var vigtigt med et godt førstehåndsindtryk. Han smilede lidt igen.

"Og smut så til time, du er allerede kommet for sent! Og så på din første dag!" grinte han 'forfærdet' og blinkede med øjet. Han grinede kort over hans egen joke, inden han gik ind i baglokalet hvor der stod en computer. Jeg havde en ret stor mistanke om at det var den joke han havde og at han sikkert brugte den hver gang der kom en ny elev. Jeg hiksede et akavet grin frem og bakkede hurtigt ud af lokalet, med mine ting i armene. Jeg gik forbi sekretæren og ud på gangen. Jeg tror nok hun hed Grethe. Og inspektøren hed Mr. Hastings. Jeg læssede hele møget over på den ene arm og prøvede at finde kortet over skolen. Da jeg endelig fik fat i det, kneb det med at se det, da alle bøgerne var i vejen. Bøgerne var virkelig tunge og jeg havde svært ved at holde dem allesammen. Altså, nu var jeg så heller ikke jordens stærkeste menneske. Jeg afskyede motion. Det var meget federe at ligge under dynen med musik i hele huset og bælde varmt kakao. Den eneste form for motion jeg dyrkede var dans. Det var så også rigeligt for mig. Men nu hvor jeg stod med alle disse bøger, ønskede jeg virkelig at jeg ikke havde pumpet mere jern. Eller at jeg bare havde pumpet jern.

"Forsatan i..." mumlede jeg. Der var helt tomt på gangen og jeg kunne ikke se hvor jeg gik på grund af mængden af bøger, så jeg endte med at støde ind i et skab.

"Øhm.. har du brug for hjælp til dem der?" 

Jeg vendte mig i en fart og stødte pludselig ind i en person. Nok den person der havde talt til mig.

"Wow undskyld jeg.. øh ja.. er du okay?" spurgte jeg forvirret ind i en stabel af bøger, som bogstaveligtalt fyldte hele mit synsfelt. Pludselig mærkede jeg vægten tage af, da personen jeg havde ramt tog mine bøger fra mig. Jeg slappede helt af i mine arme og stønnede træt. Jeg skulle finde det lorte skab!

"Åh.. mange tak!" sagde jeg næsten forpustet og smilede til drengen, der stod foran mig og holdt mine bøger. Han havde mørkt hår, som var sat på den helt rigtige måde og blå øjne. Han havde et par sorte hængerøvsbukser på og en hvid basic t-shirt. Han havde et hvidt tandsæt og var egentlig bare rigtig lækker.

"Det var så lidt. Skal du hen til dit skab med de her?" spurgte han og sendte mig et bedårende smil. Jeg nikkede pænt til ham og smilede sødt. 

"Super.. er det.." han kiggede på mit kort. "Ja, det er det. Okay, det er lige herovre", svarede han og begyndte at gå. han sendte mig et smil, som jeg hurtigt gengældte.

"Undskyld, men er du ikke ny her?" spurgte han så. Jeg sukkede træt.

"Er det virkelig så tydeligt?" spurgte jeg træt. Han slog en latter op. Jeg smilede stille inden jeg fortsatte.

"Men jo. Det er min første dag så jeg er helt forvirret. Eller også er jeg bare lort til at finde rundt. Det kunne potentielt være begge ting," svarede jeg med et skuldertræk, da vi drejede om et hjørne.

Han grinede igen. "Det kunne det potentielt," bekræftede han med et smil; "Jeg hedder forresten Max." Jeg nikkede og kiggede på ham.

"Jeg er Heather," svarede jeg. Han nikkede. Og så sagde vi ikke mere.

Vi fandt hen til mit skab og jeg lagde alle mine bøger derind. Det viste sig at Max havde skab på samme gang som jeg, hvilket jo allerede var et plus. Jeg lånte en klat klister af ham og hang mit skema op i skabet. Jeg beholdt mit kort i lommen, for jeg kendte mig selv godt nok til at vide at jeg ville få brug for det senere i dag. Det var efterhånden ved at være lang tid siden at første time startede, så jeg takkede Max og han fandt ind til sin egen time. Jeg skulle have engelsk som det første i to timer, så det var allerede et minus. Nå, what ever. Jeg fandt frem til lokalet der var engelsk i og stod et øjeblik foran døren. Jeg orkede ikke det her, men nu var det nu. Så jeg åbnede døren og gik ind i lokalet.

 

 

 

Jeg sad og røvkedede mig til lyden af Mr. Ward's monotone stemme. Lige nu opremsede han engelske gloser, men eftersom at engelske gloser rendte mig et vis sted, var jeg ret ligeglad og lyttede ikke efter. Jeg sad og kiggede ud af vinduet mens jeg vippede med fødderne under bordet. Pludselig stoppede Mr. Ward dog sin endeløse snak om gloser, hvilket fik mig til at vende opmærksomheden mod ham. Det var usædvanligt. Han kiggede selv hen på døren, hvilket også fik mig til at kigge derhen. Og pludselig lød der et par bank. Døren åbnedes udefra og en pige trådte ind i klasselokalet. Der var helt stille, mens hun trådte ordentlig ind i rummet. Hun gik direkte op til katederet og stillede sig ved siden af det. Så begyndte folk igen at snakke. Pludselig blev undervisningen pænt meget mere interessant. Pigen var forholdsvis høj, slank og så var hun brunette. Hun havde langt hår som hun havde lavet bløde krøller i.

"Øh.. hvad laver du her?" spurgte gamle forvirrede Mr. Ward. Jeg havde lyst til at slå hovedet ned i bordet, men lod være, for pigens reaktion var seriøst guld værd. Hun undertrykte et grin og rømmede sig så.

"Øhm jeg er ny," svarede hun med et stort smil plantet på læberne.

"Nå! Jamen velkommen, det er i orden du kommer forsent så..", svarede Mr. Ward energisk, selvom at man tydeligt kunne mærke at han stadig ikke helt forstod hvad der skete.

"Øhm du kan bare sætte dig på anden række."

Pigen nikkede og vendte sig så om med et lille grin. Hun mumlede et eller andet til sig selv og rettede så lidt på hendes hår og gik hen på pladsen Mr. Ward havde anvist. Det var først nu at jeg rigtig kunne se hende. Jeg sad på række syv og havde ikke rigtig kunnet se hende. Før nu. Hold da op hun var køn! Ikke bare køn, men lækker! Hun havde en solbrun hud, perfekte læber og hendes ansigt var virkelig... perfekt. Hendes crop top gjorde det ikke svært at se hendes flotte mave. Man kunne se at hun lavede en form for træning, men den var ikke overtrænet. Hendes stramme jeans sad som støbt til hendes slanke ben og hendes røv. Wow! Hende skulle jeg sgu vide noget mere om.

Mr. Ward begyndte igen at snakke og mit blik faldt automatisk hen på Chaz, som havde samme time som mig lige nu. Han kiggede sigende på mig gennem klassen og så hen på den nye pige, som sad foran os. Hun var igang med at lægge en form for lip gloss på læberne. Det så ikke ud til at hun fuldte ret meget med i timen. For at se hvad hun lavede, kiggede hun ind i et lille lommespejl og da hun var færdig smilede hun tilfreds til sig selv og lagde det lille spejl ned i hendes taske. Hun placerede albuerne på bordet og støttede sit hoved i hænderne. Jeg smilede smørret. Hun ville blive mit nye mål. Hun så ikke ligefrem svær ud og hun var nok en af de lækreste piger på to ben. Hendes skulle jeg nok få fat i. Det ville ikke blive den største udfordring i verdenshistorien. Jeg smilede igen smørret til Chaz og pegede på hende og derefter mig selv. Han smilede smørret, grinede lidt og nikkede så. Nu havde jeg meddelt at jeg ville have hende for mig selv, så blev det ikke noget problem. Hvad ville overhovedet blive et problem? Jeg var kongen her.

"Mr. Bieber vil du være venlig at følge med i undervisningen?"

Mr. Ward's skarpe gammelmands stemme skar igennem min øregang og fik mig til at se op på tavlen hvor der var blevet skrevet en del mere siden jeg sidst gad at kigge.

"Når nu det er dig," svarede jeg sarkastisk og smilede flabet til ham. Det fik klassen til at grine og Mr. Ward til at sukke. Jeg så ned på den nye pige og så hende rulle med øjnene. Jeg rynkede brynene. Hvad var hendes problem? Der var sgu ikke nogen der rullede øjne af mig! Alligevel gav jeg hende en chance. Hun var ny. Hun skulle lige lære reglerne.

 

Efter to timers dødssyg engelsk, ringede klokken og jeg pakkede de ting jeg ikke havde lagt frem, sammen. Jeg gad ikke skrive noget så dumt som gloser ned! Det var sgu da noget af det største tidsspilde der var til at finde. Chaz kom hen til mig og vi fulgtes ud af klasseværelset. På vej ud skubbede Chaz 'diskret' til mig og nikkede i retning af katederet hvor den nye pige stod og snakkede med Mr. Ward. Mr. Ward smilede til hende og hun smilede sødt og grinede lidt og fugtede derefter læberne. Med ét blev hun så alvorlig og nikkede. Så udstødte hun en latter.

"Det skal jeg nok selv bestemme, Mr. Ward. Hav en fantastisk dag!" svarede hun ham flabet og vendte derefter om på hælen. Da hun næsten var henne ved døren vinkede hun flabet til ham. Mr. Ward stod bare og så målløst på hende, som hun passerede os og forsvandt ud på gangen. Jeg må indrømme at jeg var imponeret. Det var sgu flabet gjort. Det kunne jeg lide.

"Så du det?," spurgte Chaz ud i luften mens vi gik ud på gangen, for at finde Jason og Ryan. 

"Ja, jeg har sgu da øjne i hovedet," svarede jeg ham. Han grinede idet vi drejede rundt om et hjørne. Jeg skulle hen til mit skab og på vejen, så jeg pludselig pigen, ved sit eget skab. Mit skab var på den anden side. Chaz fik også øje på hende og fortsatte bare hen til sit eget skab, med et smørret smil. Han vidste godt hvad jeg ville. Jeg gik hen forbi hende og lod min hånd glide let hen over hendes ryg, da hun stod med hovedet inde i sit skab. Hendes crop top gjorde det ikke svært, så jeg snittede bare lige hendes bare hud med fingerspidserne og lænede mig derefter op af skabslågen ved siden af mig. Det var nok til at hun vendte sig om og kiggede på mig. Hun gav mig hurtigt elevator blikket og kiggede så videre ind i sit skab. Øhm. What?

"Man ignorerer ikke Justin Bieber," startede jeg ud. Hun vendte sig igen om og betragtede mig med et koldt blik.

"Er du ny her?" fortsatte jeg for at skifte emne. Hun svarede ikke, men hentede sin taske ud af skabet, smækkede skabslågen i og vendte først derefter opmærksomheden mod mig. I guess, hun gemte det bedste til sidst.

"Jeg er ret sikker på at ligemeget om du er Justin Bieber eller hvem du nu er, så bestemmer jeg selv om jeg ignorerer dig eller ej. Og ja, jeg er ny. Flere spørgsmål? For ellers havde jeg tænkt mig at gå over i kantinen," svarede hun og sendte mig et flabet smil som matchede hendes lille tale perfekt. Selv stod jeg et øjeblik mundlam, men det var et øjeblik nok til at hun skubbede mig væk og gik mod kantinen.

 

 

Dagen var gået langsomt. Så langsomt at jeg dagdrømte i min sidste matematiktime. Jeg drømte om mig. I min seng. Med popcorn og varm kakao. Mens jeg så en tv-serie under min dyne. Det ville også ske når jeg nu kom hjem. Jeg havde lige fået fri, så jeg skulle bare hjem nu! Jeg var træt af at være 'den nye pige' og ikke Heather. I morgen håbede jeg det ville være anderledes. Dagen var dog gået ret godt, ifølge mig selv. Jeg havde ikke siddet alene i kantinen eller noget. Nej, jeg havde faktisk fundet Max. Eller, han fandt mig. Han havde vinket mig over til sig. Jeg kom til at sidde sammen med ham og et par af hans venner. Det havde været vildt hyggeligt! Max var vildt sød og uselvisk. Jeg havde så også mødt ham Justin, hvilket var endnu et minus. Han opførte sig rent ud sagt som et røvhul og jeg var glad for at jeg havde behandlet ham som jeg havde. Han fortjente ikke en skid og det skulle ikke undre mig hvis det viste sig at han var den bad boy jeg havde regnet med at finde hele dagen. Men det var ligemeget. Lige nu var jeg faktisk på vej hen til mit skab for at finde min taske og så ville jeg bare hjem! Jeg havde i øvrigt også haft ret i forhold til vejret. Det styrt regnede udenfor, for at sige det mildt og alle pigerne med shorts på hvinede allerede bare ved tanken om at gå ud i det dårlige vejr. Jeg grinte indeni. Jeg var på forkant! Jeg havde ikke ondt af dem. De kunne bare have tjekket vejrudsigten, ligesom nogle af os havde gjort. Jeg nåede endelig hen til mit skab og indtastede min ny-lavede kode og åbnede skabet. Jeg havde allerede bestemt mig for en ting. Skabet skulle ikke pyntes. Jeg foretrak det helt plain.

Pludselig var der en der stillede sig ved siden af mig, hvilket fik mig til at kigge træt derhen. Jeg orkede ikke nogen lige nu. Vedmindre det var Max. Max ville være et rart ansigt at se. Jeg blev dog skuffet. For da jeg vendte mit hoved var det ingen anden end ham Justin der stod der. Jeg stønnede tungt og rullede diskret med øjnene, mens jeg rakte ud efter min taske i skabet.

"Du ved, det er ret frækt når du stønner på den måde." 

Mit ansigt blev øjeblikkeligt stramt ved lyden af hans ord. Jeg hamrede skabet i og snurrede rundt så jeg stod med fronten mod ham. Jeg kiggede ham i øjnene og det tog mig ikke lang tid at finde et passende svar.

"Det er jeg virkelig glad for at du lagde mærke til! Nej, ved du hvad? Jeg faktisk er jeg pisse ligeglad," jeg sukkede det sidste og kunne tydeligt mærke irritationen i min krop. Jeg nød dog at se hans ansigt ændre sig imens han stadigvæk forsøgte at se sej ud. Jeg fandt det ret sjovt at han ikke kunne holde facaden. Gud, hvor var han latterlig!

Mit ene øjeblik med sejr forsvandt dog da han pludselig gik hen foran mig og pressede mig op af skabet.

"Uha hvor er du farlig. Sikke en original!," sagde jeg sarkastisk og gav ham et sarkastisk smil. Han smilede smørret. Hvor var han klam.

"Drop den flabede attitude, den klæder dig ikke," svarede han hårdt. Han kærtegnede blidt min hage med hans pegefinger, hvilket fik mig til at skubbe hans hånd væk. 

"Jeg tror bare jeg selv bestemmer hvad der klæder mig," svarede jeg irriteret og skubbede ham hårdt væk fra mig. Jeg sendte ham ikke engang et hårdt blik da jeg bestemte mig for at gå. Det fortjente han ikke. Den nar skulle ikke ødelægge min skoledag mere end den allerede var i forvejen.

 

________________________________________________________________

 

Jeg lå i min pyjamas, med en Ben & Jerry's is i min venstre hånd, mens jeg zappede rundt mellem kanalerne på mit tv, med den højre. Jeg valgte en kanal og tog en skefuld is, hvorefter jeg satte isen ned. Jeg 'tyggede' isen og nød smagen af Ben & Jerry's. Det var bare det bedste. Jeg kiggede ned på min macbook som stod ovenpå mit blomstrede dynebetræk. Bestemte mig for at gå på Facebook - dårlig vane, men nødvendig vane. Jeg så med det samme at jeg havde fået fire nye venne anmodninger. Den ene var fra Max, som jeg hurtigt accepterede. De to næste var fra to, hvis ansigter jeg ikke umiddelbart genkendte, men jeg tænkte at de nok var fra skolen, så jeg accepterede dem alligevel. Den sidste overraskede mig. Den var fra Justin. Jeg gik ind på hans profil og stalkede hans profilbilleder. Han var lækker, det måtte jeg indrømme. Han satte sit hår så det klædte ham - opsat hår. Han havde nogle tatoveringer som fik ham til at se mystisk ud. Efter min mening, var han utrolig attraktiv. Hans nøddebrune øjne og hans fejlfrie ansigt var heller ikke at foragte. Hans læber havde den perfekte form og jeg tænkte over hvordan det mon måtte være at kysse dem? Dog rystede jeg hurtigt på hovedet af mig selv. Jeg gav mig selv et mentalt los i røven over min flyvske tankegang. (Tro mig hvis jeg kunne give mig selv et rigtigt los i røven så havde jeg gjort det ) Det var nu ikke fordi at jeg havde noget imod at tænke sådan - det gjorde alle vel. Nej, det var bare det faktum at det var Justin. Han havde ikke givet mig det bedste førstehåndsindtryk og jeg havde en eller anden fornemmelse af, at han nok ville blive en plage med tiden. Men efter i dag, var jeg i tvivl om hvorfor han overhovedet ville være venner med mig på Facebook. Hvorfor opsøgte han mig? Hvad var det han ville? Kort efter trykkede jeg 'ikke nu'.

 

________________________________________________________________

Hej Guys!

Hvor er jeg glad for at der er så mange der har været forbi, selvom der ikke engang (før nu) er kommet et kapitel endnu - det betyder meget. <3

 

Så var første kapitel her og jeg vil lige høre hvad I synes? Det blev ret langt, men det er lidt forskelligt fra gang til gang, jo :)

 

Jeg ville være super glad hvis I ville bruge samlede 6 sekunder på at trykke på den lille like knap, hvis det lyster.

Måske skrive en lille kommentar, så jeg kan vide hvad I kan lide og hvad I ikke kan lide ved den og min måde at skrive på?

- Og så fave den, hvis I vil blive opdateret om nye  kapitler :) <3

 

Dette kapitel er ikke rettet igennem, da jeg syntes at I skulle have det hurtigst muligt <3

Hvad tror I der sker imorgen? Og hvad er det Justin vil? Kommenter jeres gæt <3

Der kommer snart mere.

 

KNUS

 

~ Anna M<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...