Hævnens nat

Jagten gik som den plejede, undtagen en den ene, der ikke opdagede at et menneske holdte øje med ham, syge livet ud af et andet mennesket. Landsbybeboende holder samen og går mod flokken af vampyr. Da det lykkes menneskene at dræbe nogen af vampyrende vælger de at tage hævn. På dødens nat , Halloween

4Likes
2Kommentarer
280Visninger
AA

4. Rædslens skirg

Vi skal ikke vise nåde til nogen. Ingen gang de små børn, når vi er færdig med byen, skal den være helt udslettet for mennesker. Men vi håber ikke de er så svaglige. VI håber vi bare kan få ramt på nogen og så de får ramt på os og vill sørge over de tabte sjæle der vil ikke døde tilbage. Vi har lige været ude og jage, så vi har ikke brug for blodet og de vil vide at det var for hævnens skyld. Halloween, hævnens nat.

Vi står stille, venter på aften går rigtig i gang. Venter til at forældrene ikke føler sig truet og stoler på at de alle er i fred. Månen er begyndt at stige op bag os, den runde form lyser ned på os. Et hyl lyder i det fjerne og i det er Mikkel væk, i et split sekund, der efter forsvinder Louise og Mick i et blink. Tilbage er mig og Jakob. Jeg vender mig mod ham. Langsomt kommer han hen mod mig. Han omfavner mig i hans trygge favn. Jeg har hænderne om hans nakke og leger med hans små krøller. Jeg udstøder et dybt suk mod hans hals. Hvor efter jeg kysser det samme sted. Jeg trækker mig væk og kigger på ham.

"Jeg elsker dig," hvisker jeg og tager min hånd væk fra hans hår, for at ae hans kind.

"Og jeg elsker dig, for evigt og altid."

Han kysser mig blidt på læberne, vores sidste kys. VI er normalt ikke særlig åben med vores forhold, men det her er vores sidste 'levende' dag.

Han tager min hånd og kysser den, før han forsvinder for øjne af mig. Jeg kan mærke tårne dukke op i øjn krogende, men det her er det rigtige. Jeg tørrer mig hurtigt over øjne med bagsiden af min hånd. Der er endnu ingen tårer, der er løbet, men de er klar til hvert øjeblik.

Et rædsels skrig fylder nattens stilhed. Jeg vender mig om mod byen og løber hen mod den. Der er mennesker i forskellige dårlige udklædninger.

En teenager pige står og flirter med en dreng, eller mand vil jeg nok kalde ham. Jeg løber hen til dem, mine hug tænder kan jeg mærke vokser og mine negle forlænges en smule og der kommer mere styrke i dem. Jeg når hen til pigen og står bag hende. Jeg griber hårdt fat i hendes hoved og skuldre og strækker hendes hals. Der efter sætter jeg tænderne i hende og lader mine negle, svag kører over hendes puls åre, før jeg med et kraftig bevægelse skærer halsen over på hende. Manden har løbet sin vej og jeg sætter hurtigt efter ham. Han har ryggen mod mig og jeg knækker hans nakke, midt i løbet. Alt forgår i slowmotion, mens jeg går rundt og dræber de mennesker, der havde ødelagt min familie.

Det er ikke fordi de er langsomme, men mit tempo er for hurtigt. Ud af øjn krogen ser jeg Jakob. Han bliver stykket ned at en tre fork. En du stabler høj med. Over alt omkring mig ligger døde mennesker. Jakob opdager mig og jeg kan se frygten i hans ansigt. Hurtigt er jeg hende hos ham, men ikke hurtigt nok. For i det jeg griber han, omfavner ham, skriger han. Det værste skrig du nogensinde vil hører. Er din elskede døds skrig.

De havde sat ild til ham. Han begyndte at kæmpe i mod mig. Men jeg ville ikke leve når han var død. Hvad ville meningen være. Jeg var stærkere end ham og selv da ilden smerte kom, gav jeg ikke slip.

Jeg dødede i min elskede arme, uden frygt i min sjæl...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...