Hævnens nat

Jagten gik som den plejede, undtagen en den ene, der ikke opdagede at et menneske holdte øje med ham, syge livet ud af et andet mennesket. Landsbybeboende holder samen og går mod flokken af vampyr. Da det lykkes menneskene at dræbe nogen af vampyrende vælger de at tage hævn. På dødens nat , Halloween

4Likes
2Kommentarer
278Visninger
AA

1. Nattens mørke

Stilheden fylder natte himmelen, skyerne er mørke grå og månens form er næsten rund. Den ville være rund i over morgen, halloween aften.

Blodet drypper ned fra mine læber. Jeg kigger mig omkring, ingen. Jeg sætter tænderne ind i mandens hals og suger hans dejlige, varme og maskuline blod. Jeg stopper først, da jeg ikke kan hører hans hjerte rytme mere. Jeg ligger hovedet ind mod hans bryst, intet. Med det blod jeg nu har fået, er jeg stærkere. Jeg rejser mig og tørrer blodet væk fra min mund med bag siden af min hånd. Jeg griber fat i manden og svinger ham om på ryggen. Han er ikke speciel tung. Månen står fuld på himmelen, på en normal arbejdsdag. Der er ingen mennesker ude på dette tidspunkt.

Jeg går med ham hen til søen. Der sætter jeg mig på hug og finder noget reb, der er gemt bag en sten og begynder at binde hans fødder sammen og hans arme. Begge reb bliver bundet til en stor sten. Jeg får ham hurtigt ud i søen og lader ham synke. Da jeg kommer op, er jeg helt gennem blødt. Jeg kigger op mod månen, det er tid at komme hjem. Jeg vender mig med retning mod byen og begynder at løbe. På få sekunder er jeg i midten af byen også videre hjem. Da jeg kommer til indgangen, stopper jeg op og gik resten af vejen ind til huset.

Charles står lænet op af døren med et selvtilfreds smil.

"Ohh Charles, du glemte noget," siger jeg og knubber min tummelfinger mod den lille blodplet, der er synlig, i højre mundvig. Han stritter i mod, men jeg har overtaget. Som kvindelig vampyr er jeg stærkere end ham. Da han føder på kvindelige mennesker og jeg på mandlige mennesker.

"Kan du ikke selv finde ud at tørrer dig om munden," lyder der et hviskende råb bag os.

Det orange hår er tydeligt at se i mørket. Ikke bare med skarpe øjne, men også med menneskelige øjne.

"Jakob, hvad tænker du på?" siger Charles.

"Vi er hjemme på grunden, folk må gerne se at jeg er udenfor," siger han og rykker hovedet lidt til den ene side. Han kom op til os og ligger sin arm om mit liv og kysser mig på kinden.

"Æd, jeg tror jeg skal brække mig," lyder det bag ved, Mick kommer gående med sit vilde blonde hår.  Bag ham kommer Louise, Emma, Mikkel og Thomas.

"Lad os nu bare komme ind. Vi har en time, før solen overhovedet overvejer at stå op," siger Mikkel og tager sin nøgle ud. Han er lederen af dette slæng. Han lukker os alle ind og vi går hver til sig. Jeg går med Jakob, da vi delte værelse.

Jakob har små, vilde, orange krøller. Der er alle steder. Men det klæder ham.

Vi går op på værelset og lukker døren, hvor efter vi bare smider os i sengen.

"Så er det Emmas fødselsdag i morgen. Hvad har du tænkt dig at give hende?" spørger Jakob. Jeg rejser mig op og går hen til bogreolen, jeg flytter nogen bøger og stikker hånden om bag nogen andre til jeg rammer en lille æske. Jeg får ordentlig fast i den og trækker den ud. Jeg kaster den hen til Jakob, der griber den uden problemer. Han har taget sit tøj af og står i sinde under bokser, klar til at sove. Han kaster sin trøje til mig og jeg smider hurtigt tøjet og tager hans trøje på. Det er ret stor til mig, jeg er mere spinkel end han og lavere, s den sidder bare som en firkant på mig.  Jakob har lagt sig ned med ryggen ned på sengen

Han åbner æsken og løfter stille en sølv halskæde op. Der står 500 på.

"I år er det præcis 500 år siden vi mødtes," hvisker jeg og kaster mig let oven på ham. Han lægger halskæden væk og kigger mig i øjne.

"Så har du en til alle?" spørger han. Jeg nikker.

"Også til dig, men du må vente som de andre til din fødselsdag, " siger jeg og kysser ham.

"Tænk 500 år siden. Det er lang tid vi har levet."

"Jep, du er ved at være en oldning," siger jeg med et smil. Han vender sig hurtigt rundt, så jeg ligger nederst.

"Det var dig der var ensom," hvisker han i mit ører.

"Jep, bare rolig, jeg elsker dig stadig. Desuden betyder det intet for os."

Han ligger sig ned og trækker mig ind til sig og hurtigt falder vi i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...