Hævnens nat

Jagten gik som den plejede, undtagen en den ene, der ikke opdagede at et menneske holdte øje med ham, syge livet ud af et andet mennesket. Landsbybeboende holder samen og går mod flokken af vampyr. Da det lykkes menneskene at dræbe nogen af vampyrende vælger de at tage hævn. På dødens nat , Halloween

4Likes
2Kommentarer
281Visninger
AA

2. Mareridts dag

Jeg vågner ved en høj lyd. Jeg kigger op på Jakob, hans blide ansigt er stadig i drømmendes verden. Langsomt vikler jeg mig ud af han favn og går hen til vinduet. Gardinerne er for, men der er noget svært lys, som lyser under gardinet. Jeg trækker de lilla gardiner for og kigger ud. Nede ved indgangen til huset, står en flok mennesker. Nogen står med ild, andre med kros og våben. Der bliver voldsomt banket på døren. Jeg skynder mig hen og vækker Jakob. Han kigger søvnig op på mig, i det der kommer et kæmpe brag nedenunder. Vi skynder os begge at få bukser på og løber barfodet ned af trapperne. Døren er slået op og der er to mænd, der holder en nede. Et træ pæl lyner gennem luften og et hyl vækker stilheden. Mændene rejser sig og afslører Mikkel, der ligger dø på gulvet. De kigger på os.

"Der er flere," det hele bliver et stort tummel. Jeg løber op, mens Jakob bliver og kæmper. Jeg låser døren inde på vores værelse, og kigger ud af vinduet. Der er ikke flere der ude, de er alle inde i huset.

Der lyder et brag og min dør bliver brudt op. Der bliver meget hurtigt varmt og der kommer røg ind af døren. De - mændene, begynder at løbe mod mig, jeg vender mig og kaster mig ud af vinduet. Jeg lander hårdt på glasset og jorden med højre side. Jeg kigger op og kan se mændene er forsvundet fra vinduet.

Hele den nederste etage er i brand. Hurtigt får jeg rejst mig op og løber hen og åbner døren. Alt der inde er opslugt i et flamme hav. Jeg begynder bare at skrige. Ligeglad med hvem, der kan hører mig. Flammerne begynder at slikke på ydersiden af husets vægge og tårne ruller ned af mine kinder.

Et par arme griber om min talje. I mit slørret syn kan jeg se Jakob, hans orange hår lyser kraftigt.  Jeg græder ind i hans skuldre, rystende. Jeg kan mærke hans tårer ramme mig. I lang tid står vi bare der og græder over det hele.

"Kom," siger han og går med mig, hen til siden af huset. Lænet op ad et træ sidder Mick med Louise bøjet over ham.

"Emma? Thomas? Charles? Mikk.." siger jeg, men i det samme kommer Mikkel ud fra huset, helt sort af aske. Han ryster på hovedet og kigger ned med lette tårer løbende ned af kinderne.

Jeg begynder igen at græde. Voldsomt og rystende. Langsomt falder jeg ned på jorden og krøller mig sammen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...