Christmas Love | Harry Styles

~Julekalender~ Kayla Swann Pattinson er en blond snobbet pige på 20 år, der går på en Highschool i London. Hele hendes liv bliver ændret da en krøltop ved navn Harry, pludselig starter på hendes skole. Vil hun ændre sin snobbede facade da hun får opbygget et forhold til ham, eller vil "bitchen" inde i hende ødelægge det hele? Det må du finde ud af!

23Likes
34Kommentarer
2721Visninger
AA

18. 17. December

17. December

Kaylas synsvinkel:

Det var godt nok underligt at blive interviewet i går. Alle troede bare, at Harry og jeg var mere end venner. Jeg har fået flere følgere på min instagram og twitter, men jeg har også fået en masse hate derinde.

Jeg sad i min seng og lignede lort. Tror jeg i hvert fald. For hvem gør ikke det klokken 8.00 am om morgnen?

Min mobil ringede. Det var Harry.

"Heey!" Sagde han.

"Hej." Svarede jeg og smilte. Indtil det gik op for mig, at han ikke kunne se det.

"Kommer du i dag?" Spurgte han. Hvad mener han? Kommer hvorhen?

"Hvorhen?" Spurgte jeg undrende.

"Sig mig ikke, at de ikke har sagt noget til dig!" Sagde han irriteret.

"Hvad mener du?" Spurgte jeg forvirret.

"Der er en klassekomsammen hvor vi siger god jul og sådan. Har ingen sagt noget?" Spurgte han.

"Nope. Men jeg har heller ikke lyst til det." Sagde jeg selvsikkert. Men jeg må indrømme, at jeg faktisk er blevet lidt såret over, at ingen har inviteret mig.

"Jo kom nu! Så kan vi vise dem, at du har forandret dig! - At du ikke er en bitch mere!" Sagde han.

"Du har ret. Jeg kommer." Svarede jeg. Hvad!? Hvorfor sagde jeg lige, at jeg kommer? Jeg har slet ikke lyst til at komme! Hvorfor kan jeg ikke styre min mund.

"Godt! Det starter klokken 2.00 pm. Jeg kommer hen til dig." Sagde han og lagde på.

Jeg kastede mig baglæns ned i sengen. Hvorfor sagde jeg ja...? Jeg tog mig sammen og rakte ud efter mine krykker, rejste mig op, og gik hen til mit skab. Jeg må godt se ordentlig ud, men pæn på samme tid. Jeg tog en stram sort nederdel frem, en hvid top, en sort blazer, én højhælet sko da det er lidt svært, at have en højhælet sko på en brækket fod. Mit hår krøllede jeg, og derefter lavede jeg min makeup. Jeg lavede mærkeligt nok ikke winged-eyeliner i dag ... Min læber blev lyserøde og jeg havde tænkt mig, at tage min hvide skuldertaske med når jeg gik. And I'm ready!

Jeg kiggede rundt i værelse. Det så ikke for godt ud. Der var flyttekasser overalt med mine ting i. Det eneste jeg ikke havde pakket ned endnu var mit tøj, makeup og skolebøger. Det virkede lidt trist, at jeg skal flytte fra mit barndomshjem og fra Selma. Men det bliver også rart, ikke at blive behandlet dårligt af mine forældre hver dag.

Selma kom ind på mit værelse og så trist ud i øjnene. Hun gik hen til min seng og satte sig på den. "Behøves du virkelig at flytte?" Sagde hun stille. "Jeg er ked af det Muz, men sådan er det. Jeg er blevet for gammel til at bo hjemme." Jeg sagde ikke, at det var fordi jeg ikke kunne holde mor og far ud. Det behøves hun ikke at vide. "Det er synd for dig." Sagde hun stadig trist. "Hvad er synd for mig?" Spurgte jeg. "Dit ben." Sagde hun kort. "Nårh, det går." Sagde jeg og smilte lidt til hende. "Hvorfor synes jeg, at du er blevet anderledes? Altså sådan sødere?" Spurgte hun mig. Jeg begyndte at grine. "Harry og mange andre synes ikke jeg var sød nok, så nu har jeg ændret mig lidt." Svarede jeg. "Det passer godt til dig, at være så sød." Sagde hun og begyndte nu at smile lidt, men virkede stadig trist. En tåre faldt ned af hendes kinder. "Jeg vil ikke have du skal gå." Sagde hun og flere tårer løb ned af hendes kinder. Jeg tog hende hen til mig og gav hende et kram og et kys på panden. "Jeg er her stadig til januar. Og husk at jeg elsker dig, og at du er verdens bedste lillesøster." Sagde jeg stille. "Du er også verdens bedste storesøster." Sagde hun. Hun gik lidt væk fra mig igen så hun kunne se mig i øjnene. "Du har pænt tøj på." Sagde hun. "Tak. Jeg skal mødes med klassen i dag." Sagde jeg og smilte. "Du er heldig at have så mange gode venner fra din klasse." Sagde hun. Oh no! Hun skulle da bare vide! "Det har jeg faktisk ikke. De er sure på mig, men jeg vil prøve at gøre det godt igen." Sagde jeg og blinkede til hende. "Når okay. Det lyder lidt som mig." Sagde hun og så ned. Hvad? Har hun også været "ond" overfor hendes klasse? "Du skal bare være sødere mod dem, så skal det hele nok gå." Sagde jeg opmuntrende til hende. "Ja, jeg vil være ligesom dig." Sagde hun og krammede mig. Derefter gik hun ud af værelset igen.

 

*****

Harry ville snart komme og hente mig, så jeg valgte at gå nedenunder. Selma sad i stuen og så fjernsyn. "Hvor er mor og far?" Råbte jeg til hende. "Det ved jeg ikke." Råbte hun tilbage. De er sikkert taget på en lille rejse og kommer hjem i morgen eller sådan noget. Det så typisk.

Det ringede på døren og jeg gik ud og åbnede. "Heej!" Sagde jeg og smilte. "Hej!" Svarede Harry smilende. "Er du klar?" Sagde han. "Jep!" Svarede jeg og gik med ham udenfor.

"Er du klar til at få respekt fra dem?" Spurgte han mens vi sad i bilen. "Hvordan?" Grinte jeg. "Det ved jeg ikke endnu ... Men jeg skal nok finde på noget!" Insisterede han på. Jeg rystede bare på hovedet af ham.

Vi kom derhen og vi skulle ind i en stor halv. Vi trådte ind og jeg kunne fornemme folks undrende blikke på mig. De havde jo ikke forventet, at jeg kom i dag. De begyndte at fnise og halvgrine. "Selvfølgelig har hun brækker benet. Hun er SÅ klodset." Kunne jeg høre en sige. Harry og jeg gik ned til et bord og satte os ned.

Pludselig rejste Harry sig op og gik ud på midten af gulvet. Alle så hen på ham. "Harry hvad har du gang i!?" Hviskede jeg til ham. Han ignorerede mig. "Alle sammen! Hør lige på mig!" Sagde Harry og alle blev stille. "Jeg ved godt, at i alle er sure på Kayla, og hun har ikke behandlet jer ordenligt. Men hun har ændret sig! Giv hende en chance, og lad vær med at opføre jer ligeså dumt som hun gjorde! Så skal i nok finde ud af, at hun er blevet rigtig sød." Sagde han. Folk så hen på mig. Jeg tog mine krykker og rejste mig op, og gik hen ved siden af ham. "Ja. Jeg har været en stor idiot, og jeg undskylder rigtig meget. Som Harry sagde har jeg ændret mig, og det håber jeg at i vil finde ud af." Sagde jeg og så ned i gulvet. Folk begyndte at gå op til mig og give mig et kram. Undtagen Stella. Sophie gik mærkelig nok også hen til mig. "Du behøver ikke, at tilgive mig Sophie. Jeg har behandlet dig alt for dårligt." Sagde jeg imens hun gav mig et kram. "Det ved jeg, men jeg giver dig en chance." Sagde hun og smilte. "Tak!" Sagde jeg og smilte tilbage. "Men jeg vil gerne lige spørge jer om noget." Sagde Harry da alle havde sat sig ned igen. "Er der nogle af jer der har sagt til medierne at jeg er startet på den her skole?" Fortsatte han. Folks blikke kørte hen på Stella. Selvfølgelig er det hende der har sagt det! Hun kunne se rundt omkring i medierne, at Harry og jeg er så meget sammen og så er hun sikkert blevet meget jaloux. "Stella?..." Sagde Harry skuffet. "Argh! I skal jo ikke afsløre mig tumper!" Sagde hun og kiggede ud på klassen. Hun rejste sig op. "Melanie og Emily kom!" Sagde hun. Men de adlød hende ikke og blev siddende. "Argh!" Sagde hun og gik hurtigt sin vej. Stella og jeg har vist byttet roller ...

 

*****

Det blev en rigtig hyggeligt komsammen ting ting. Ingen var sure på hinanden, og alle behandlede hinanden godt. Det føltes fantastisk.

Harry ville køre mig hjem. "Tak fordi du sagde noget." Sagde jeg taknemmeligt. "Selvfølgelig ville jeg sige noget." Sagde han og smilte.

Gad vide om han vil holde jul sammen med mig? Skulle jeg spørge...? "Emh Harry hvor skal du holde jul henne i år?" Spurgte jeg. "Jeg skal nok være sammen med min familie. Min mor er meget traditionsrig, og hun flegner ud hvis alt ikke går efter planen." Grinte han. "Men hvorfor?" Fortsatte han. "Nårh ikke for noget ... Jeg var bare nysgerrig." Sagde jeg. Godt jeg ikke spurgte ham! Det ville være virkelig akavet, da vi jo ikke har kendt hinanden i vildt lang tid.

________________________________________________

 

Vil Kayla nogensinde få spurgt Harry om han vil holde jul med hende? :-o

Glædelig 17. December! <3

Knuss...

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...