Christmas Love | Harry Styles

~Julekalender~ Kayla Swann Pattinson er en blond snobbet pige på 20 år, der går på en Highschool i London. Hele hendes liv bliver ændret da en krøltop ved navn Harry, pludselig starter på hendes skole. Vil hun ændre sin snobbede facade da hun får opbygget et forhold til ham, eller vil "bitchen" inde i hende ødelægge det hele? Det må du finde ud af!

23Likes
34Kommentarer
2741Visninger
AA

16. 15. December

15. December

Kaylas synsvinkel:

Jeg må hellere fortælle jer, hvad der er sket. Jeg ligger nu i en seng på et hospital. Sååe fedt ... 

I går da jeg dansede Lucia på bordet, vrikkede jeg pludselig om og faldt ned fra bordet. Så jeg har nu brækket det ene ben. Det flot Kayla! Og det endnu værre er, at jeg har mest forfærdelige grimme hospitals tøj på. Det er ikke til at holde ud.

Det gjorde pisse ondt. Harry var blevet meget forskrækket. Han styrtede hen til mig og holdte om mig. Jeg ved ikke hvem, men en af drengene havde så ringet efter en ambulance. Men overdrev de ikke lidt? Jeg mener, helt ærligt? Behøves man virkelig at blive hentet i en ambulance? ...

"Er du okay?" Spurgte Harry. Han havde blevet på hospitalet siden i går og holdt mig med selvskab. De andre drenge tog hjem efter et par timer i går. "Jeg har det fint." Sagde jeg og smilte blidt. "Godt!" Svarede han og smilte tilbage.

"Hej!" Kom det fra Zayn. Vent hvad? Hvad lavede han nu her? Whuut. Han holdte en makeuptaske i hånden. "Hej, hvad laver du her?" Spurgte jeg undrende. "Jeg har den her med til dig. Perrie min kæreste sagde, at ingen pige vil kunne klare sig uden det. Så værgso!" Svarede han. Han lagde makeuptasken på sengen ved siden af mig. Jeg kiggede i den og der lå alt muligt mac makeup. "Sig tusind tak fra mig af!" Sagde jeg glad. "Skal jeg nok! Jeg smutter igen. God bedring." Sagde han og vinkede. "Ses!" Sagde jeg. "Farvel!" Kom det fra Harry. "Hvad er det?" Spurgte Harry undrende og så ned på makeuptasken. "Det er makeup." Svarede jeg. "Selvfølgelig." Grinte han. "Men jeg synes da du ser meget godt ud uden alt det makeup." Fortsatte han. Jeg løftede øjenbrynene. "Selvom..." Sagde han. "Du tiger bare stille!" Grinte jeg. "Bare rolig, jeg mener det." Sagde han grinene. "Ja ja." Sagde jeg. "Kan du ikke skaffe et spejl?" Spurgte jeg. "Det kan du selv. Kan du ikke se, at jeg er så trætte i mine ben?" Sagde han provokerende. "Du er så nederen du er!" Grinte jeg. "Fiint." Sagde han, smilte og rejste sig op. 

Nogle minutter efter kom han tilbage med et spejl i hånden. Han gav mig det og jeg begyndte selvfølgelig straks med at lave mit makeup. Jeg lagde mærke til, at han bare sad og studerede mig mens jeg gjorde det. Ret sødt egentlig. "Du kan altså bare gå hjem Harry. Det her er jo ret kedeligt for dig. Jeg må også hellere få ringet og sagt det til mine forældre. De har sikkert ingen gang bemærket, at jeg ikke har været hjemme i nat." Sagde jeg. "Jeg går ingen steder." Sagde han bekymret. Han gav mig min mobil, så jeg kunne ringe. Jeg valgte at ringe til min mor.

"Hej mor." Sagde jeg.

"Hej." Svarede hun koldt.

"Mor, jeg lægger på hospitalet." Sagde jeg.

"Når, det var sørme uheldigt." Svarede hun uinteresseret.

"Vil du ikke komme og besøge mig, eller i det mindste vide hvad der er galt?..." Spurgte jeg såret.

"Jeg har ikke tid til det nu. Jeg sidder altså lige og arbejder! Du skal heller ikke forstyrre din far, han arbejder også lige nu. God bedring skat!" Sagde hun og lagde på.

"Det lød ikke rart?" Sagde Harry bekymret. "Hun var bare ret lige glad." Sagde jeg og trak på skuldrene. Han sukkede.

"Er der noget du har brug for?" Spurgte han. "Noget luft. Men det er nu lidt svært med et brækket ben." Sagde jeg og smilte skævt til ham. "Jeg har en idé." Sagde han og gik hen til mig. "Harry hvad laver du?" Grinte jeg. Han svarede ikke men begyndte at løfte mig op. "Harry du kan altså ikke bare bære mig ud! Jeg er alt for tung!" Grinte jeg. "Hold da op! Hvordan kan du veje så lidt? Glemmer du at spise?" Spurgte han overrasket. "Fedterøv." Svarede jeg. Han grinte og bar mig ud på gangene. Alle gloede helt vildt. "Hey! Du skal bære hende ind igen, hun har brug for hvile!" Råbte en læge til Harry. Harry så på mig. "Nu skal det gå stærkt." Sagde han og halvgrinte. "Harry nej det går nok!" Grinte jeg, men han løb hen til elevatoren og trykkede på stueetagen. Vi nåede ned og han gik udenfor med mig. "Du er virkelig skør!" Grinte jeg. "Men det er nu rart med noget luft." Fortsatte jeg. "Det var godt, for lige om lidt kommer der sikkert en læge og vil have dig indenfor igen." Sagde han smilende. Jeg så mig omkring og der var mange paparazzier. "Der er ret mange paparazzier." Sagde jeg usikkert. "Ja. I morgen går der nok massere af rygter om, at vi er kærester eller sådan noget. Især fordi jeg holder dig sådan her." Sagde han. "Det skal nok gå. De må bare forstå, at vi kun er venner." Sagde jeg. "De bliver nok lidt svært for dem at forstå. Men du må vænne dig det." Grinte han. Han har ret. Så længe vi er venner, vil der sikkert komme en masse paparazzier efter mig. Men jeg er nu glad for, at jeg nåede at tage makeup på, så jeg i det mindste havde et pænt ansigt. "Har du fået nok luft nu?" Spurgte han. "Hvaa' er du ved at blive træt i armene?" Spurgte jeg. "Nej nej slet ikke ... Du skal jo helst ikke blive forkølet vel?" Sagde han. "Nårh ja, det er jo derfor!" Grinte jeg, og han bar mig indenfor igen.

___________________________________________________

Hvad tror i der kommer til at stå om Harry og Kayla i morgen? :o

Jeg elsker jer dejlige læsere! <33

Glædelig 15. December!

Knuss...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...