Christmas Love | Harry Styles

~Julekalender~ Kayla Swann Pattinson er en blond snobbet pige på 20 år, der går på en Highschool i London. Hele hendes liv bliver ændret da en krøltop ved navn Harry, pludselig starter på hendes skole. Vil hun ændre sin snobbede facade da hun får opbygget et forhold til ham, eller vil "bitchen" inde i hende ødelægge det hele? Det må du finde ud af!

23Likes
34Kommentarer
2741Visninger
AA

12. 11. December

11. December

Kaylas synsvinkel:

"Heej everybody!" Kom jeg ind i klassen. Folk så op på mig, og gik så i gang med det de nu lavede igen. Intet svar. Uhh ... Awkward ... Bare lad som ingenting. Melanie og Emily var ikke kommet endnu, så det gjorde det endnu mere akavet.

Harry ignorerede mig fuldt ud, og det gjorde han stadig efter 2 lektioner. Jeg ved godt, at jeg havde været ret hård og alt det der. - Men havde jeg virkelig været hård? Jeg kunne da sagtens have lavet nogle bedre diss end de der. Måske skulle jeg gå hen og sige undskyld? Det kan godt være, at det er lidt under min værdighed men alligevel ...

Jeg gik hen mod ham. Han var ved sin plads, og var i gang med at tage sine bøger frem. "Harry, undskyld for det jeg sagde det var ..." Lad mig være Kayla!" Afbrød han mig. "Ømh okay." Svarede jeg stille og gik væk fra ham.

Klokken ringede og Melanie og Emily kom styrtende ind. "Vi nåede det!" Kom det fra en lettet Melanie. De gik hen og krammede Stella, og kom bagefter hen til mig. Hvad har de gang i!? De krammede Stella! Hvad har hun gjort siden mine veninder kan lide hende nu!?

- Skolen var overstået, og jeg fik det dårligere og dårligere over det jeg havde sagt. Harry sad meget med Stella. De lignede nogle der var flad af grin. Kender i den følelse hvor man får et slags stød i maven? Sådan har jeg det lige nu. De rejste sig samtidig, tog deres tasker og smuttede ud af døren.

Melanie kom hen til mig, og Emily var lige bag hende. "Heeei swettie! Hvad med en shoppetur?" Sagde Melanie ivrigt. "Øh jo." Svarede jeg.

*****

Vi var nu i centeret og kiggede på butikker. Jeg fik øje på en frisør. Udenpå butikken var der et billede af en model med ombré hår. Det. Skal. Jeg. Bare. Have! Mine forældre slår mig nok ihjel for det, men jeg er fuldkommen ligeglad. Jeg skal alligevel flytte i Januar. - Og desuden kan de være, at de slet ikke lægger mærke til det. Jeg gik direkte mod butikken med pigerne lige bag mig. Jeg gik hen til disken. "Hej, kan jeg få farvet mit hår?" Spurgte jeg. "Ja, der er tid nu. Hvordan vil du have farvet det?" Spurgte ekspedienten. "Ombré." Svarede jeg. "Det vil også passe rigtig godt til dig!" Sagde ekspedienten og smilte venligt. "Sæt dig hen på stolen derhenne, så vil jeg ordne det." Fortsatte hun og pegede hen på en stol. Jeg gjorde som hun sagde og satte mig ned. Hun gik i gang og jeg gloede lidt ud i luften. "Har du noget imod, at Melanie og jeg smutter imens du får det lavet?" Spurgte Emily. "Nej nej." Svarede jeg. De smuttede og jeg studerede dem mens de gik ud. De gik mod en café, og gik hen til 2 mennesker, som jeg bare ikke kunne holde ud at se lige nu. Guess who? Ja du gættede rigtigt. Harry og Stella. De krammede hinanden, og Melanie og Emily satte sig ned ved dem. Arghh! Hvad tror de lige de har i gang i!? Idioter!

Mit hår blev færdigt og det så ret godt ud. Men også meget anderledes. Mens jeg havde fået det ordnet havde jeg studeret Melanie, Emily, Stella og Harry. Efter et stykke tid havde Stella og Harry gået. Sammen. Melanie og Emily sad stadig på caféen.

Jeg betalte og gik hen til pigerne. Jeg orkede ikke, at konfronterer dem om med det med Stella og Harry, så jeg satte mig bare ned ved siden af dem. "Du ser godt ud sweetie!" Kom det fra Emily. "Wow hottie!" Sagde Melanie. "Tak." Svarede jeg koldt. "Skal vi gå i Pieces?" Spurgte Emily. "Hm ja." Svarede jeg igen koldt. Vi gik derhen, men jeg var virkelig ikke humør til shopping. Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på Harry. Melanie kom hen til mig. "Hvad sker der for dig Kayla? Du plejer at elske at shoppe?" Spurgte hun undrende. "Ingen ting. Jeg er bare lidt træt." Svarede jeg. Emily kom op ved siden af Melanie. Hun havde nok hørt det. "Så tag hjem." Lød det fra hende. Overraskende hårdt. Jeg løftede derfor øjenbrynene. "Ja ikke for at lyde ond. Men du kan da bare tage hjem hvis du er træt. Stella og Harry går rundt et sted, så det kan være de vil være sammen med os." Fortsatte hun og smilte falsk. "Øh jo..." Svarede jeg og gik stille ud af butikken.

*****

Jeg gik ind af hoveddøren med en masse tanker i hovedet. Kunne pigerne ikke lide mig mere eller hvad? Vil Harry kunne tilgive mig, eller har han glemt mig på grund af Stella?

"Hvad fanden har du lavet!?" Kom det fra min far, der pludselig stod i gangen overfor mig. Min mor kom ud ved siden ham og så chokeret på mig, mens hun holdte sig for munden. "Dit smukke blonde hår..." Sagde hun stille. "Jeg havde brug for noget nyt." Sagde jeg koldt. "Du kan du for helvede da ikke bare gøre! Dit hår er jo blevet helt mørkt! Og lyst ude i enderne! Hvad er det for noget rod!" Sagde min far vredt. "Det hedder ombré!" Rettede jeg ham. "Tænk at du er min datter. Jeg kan i hvert fald ikke være stolt over at være far til sådan en som dig!" Sagde han og gik vredt sin vej. Min mor rystede bare på hovedet og gik efter ham. "Tak for lort mor og far!" Råbte jeg efter dem og løb op på mit værelse. De sårede mig helt vildt.

Selma kom forgrædt ind på mit værelse lidt senere. "Hvad så?" Spurgte jeg. Hun satte sig ved siden af mig. "Mor og far rejser i julen, og jeg skal med. Jeg vil ikke med! Jeg vil være sammen med dig!" Græd hun. Det er ikke noget jeg viser udenfor huset, men herhjemme går min lillesøster og jeg meget op i julen. Altså sådan rigtigt meget. Vi elsker det virkelig. Det er sådan vores ting. Det virker måske lidt skørt, men sådan har vi det bare. "Men ... " "Jeg tror mor og far er sure på dig, så du kan nok ikke gøre noget." Abrød Selma mig. "Og så skal du være alene! Det er synd for dig!" Græd hun videre. "Så så Muz. Du skal ikke tænkte på mig, jeg skal nok klare det alene. Jeg tænker mere på dig." Sagde jeg og smilte lidt til hende. "Jeg vil bare gerne være sammen med dig!" Sagde hun stille. Jeg tog hende op på mit skød og krammede hende. "Det hele skal nok gå. Du kommer sikkert til at få det godt sammen med mor og far." Sagde jeg opmuntrende. Men jeg det var alligevel nu ikke sikker på. Selma svarede mig ikke, men snøftede bare. Det kommer til at blive den mest ensomme jul for mig. Men hallo! Det skal da nok gå, selvom jeg kommer til at være alene. Eller noget ...

___________________________________________________

Uh... Det ser ikke godt ud for Kayla for tiden :-O.

Tak for jer søde læsere! - I er fantastiske at i gider følge med! :-)

Knuss...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...