Just Like A Bride | Niall Horan

2'eren af "Just Like A Brother". Lucy Williams og Niall er nu blevet 4 år ældre, og de skal derfor snart giftes. Men hvordan vil det gå, når Lucy's nye og meget skøre veninder skal hjælpe med at holde styr på det hele? Emmy dukker pludselig op, et kæmpe skænderi træder frem og en masse misforståelser bliver lavet. Bliver der nogensinde et bryllup? - Kan de klare presset?... ~Husk at se traileren!~

40Likes
83Kommentarer
4506Visninger
AA

12. Where do broken hearts go

Lucy Williams synsvinkel:

"Lucy, hvor er du henne?"

"Lucy, ring nu tilbage!"

"Hvad sker der?"

"Lucy ..."

Det vrimlede med opkald. Talebeskederne flød på min mobil, og jeg gjorde intet ved dem.

Jeg havde overnattet på et hotel nogle dage. - For hvor går hvor går knuste hjerter hen? Det meste af tiden havde jeg tænkt. Ja, tænkt. Det hele var meget rodet. Niall, Emmy, Shelia. Alt. Det var rart bare at have fred til alle sine tanker.

Det er forståeligt at Jay og Tiffany må være meget forvirrede over det hele. Men det undrer mig hvis Shelia (uff...) ikke har fortalt lidt til dem.

Der var en altan på hotelværelset som jeg gik ud på, for at trække lidt frisk luft. Der gik ikke lang tid før jeg gik ind igen, da paparazzierne kom frem. Typisk.

••••••••••••••••••••••••••••

Klokken var snart 5.00 pm, og jeg havde stadig ikke fået taget mig sammen til noget.

Uden jeg vidste af det rejste jeg mig op fra sofaen jeg sad i, gik hen til døren og trådte ud. Der var 18° udenfor så det var lige til at holde ud.

Der var ikke specielt mange mennesker på gaden. Altså det var sådan så jeg lige kunne gå rundt uden at ramme andre. Men det er også få mennesker i forhold til hvad det plejer.

Kender i den følelse hvor man føler, at man ikke kan styre hvad man gør? Sådan har jeg det lige nu.

Jeg gik ind i en tøjbutik, og ledte efter en kjole. Der var mange forskellige, men jeg brød mig ikke om dem. I stedet fandt jeg en nederdel med mønster og en sort top. På vejen hen mod kassen, mødte mit blik en guddommelig flot lang halskæde. Den tog jeg med mig, og gik op for at betalte. Ekspedienten tog tøjet og bibbede det ind, eller hvad det er de gør... Jeg betalte med mit kort og fik posen med tøjet i hånden. Jeg opdagede ikke hvad det kostede, men det er også bare lige gyldigt lige nu.

Derefter gik jeg ud på gaden igen og ind i en skobutik. Der fandt jeg nogle højhælede og købte også dem.

Finish!

Hotellet var ikke langt væk, så lidt efter var jeg der. Jeg tog elevatoren op og åbnede døren.

Jeg så på min mobil, hvor det første jeg fik øje på var en masse beskeder, men jeg ignorerede dem, og smed mobilen væk. Ej okay, jeg smed den ikke, men lagde den på et lille bord. Det lød bare lige lidt mere ninja agtigt at smide med den...

Klokken var blevet 8.04 pm. Wow, jeg havde brugt længere tid på at finde tøjet end jeg havde regnet med.

Jeg kiggede ned i posen, som jeg havde i hænderne, og tog tøjet op. Jeg så lidt på det, og tog det så på.

 

Jeg så mig i spejlet, og fik øjenkontakt med mig selv. Jeg vendte og drejede mig, imens jeg studerede hvordan jeg så ud. Okay, jeg så fin nok ud. Min makeup var ikke det pæneste, men whatever.

Nu skal jeg ud og opleve noget helt anderledes, og få mine tanker væk fra alle mine frustrationer!

••••••••••••••••••••••••••••

Wow. Wow. Wow.

Stedet her var fuld af fulderikker. Har i gættet hvor jeg er taget hen? Yup, et diskotek.

Jeg gik op til baren hvor der sad en masse mennesker, men der var lige en stol tilovers.

"Hvad laver sådan en smuk pige helt alene her?" Kom det fra en stemme. Jeg fik øjenkontakt med personen.

"Lang historie." Sagde jeg kortfattet og satte mig ned ved siden af ham.

"Når, okay. Men kan jeg så tilbyde en drink?" Spurgte han.

"Æmh, ja tak..." Sagde jeg og smilte.

"Du tøvede? Er der noget galt med det" Sagde han undrende.

"Nej nej, bare glem det." Svarede jeg.

- Jeg fik en drink, og en til, og endnu en, og så liiige en til, og efter nogle timer var alt sløret. Der var en masse personer omringet om mig, som snakkede til mig, men jeg opfattede ikke hvad de sagde. Alt var helt uklart for mig.

"J ... jeg tager li... lidt luft."  Prøvede jeg at sige og rejste mig op. Jeg var lige ved at vælte, så jeg støttede mig op en af en eller anden person. Der lød lidt grin bag mig.

Alligevel mistede jeg balancen, og pludselig alt var sort.

_________________________________

Ooops... Lucy er jo ikke vant til at drikke. 

Tak for jeres søde kommentarer! :))

Knuss...

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...