Just Like A Bride | Niall Horan

2'eren af "Just Like A Brother". Lucy Williams og Niall er nu blevet 4 år ældre, og de skal derfor snart giftes. Men hvordan vil det gå, når Lucy's nye og meget skøre veninder skal hjælpe med at holde styr på det hele? Emmy dukker pludselig op, et kæmpe skænderi træder frem og en masse misforståelser bliver lavet. Bliver der nogensinde et bryllup? - Kan de klare presset?... ~Husk at se traileren!~

40Likes
83Kommentarer
4510Visninger
AA

14. That freaking lift!

Lucy Williams synsvinkel:

Jeg måtte forklare Tiffany, at det ikke kun var Shelia og jeg der var uvenner. Niall må være ekstremt forvirret og vred. Han fortjener en stor undskyldning, men det bliver nok ikke helt så nemt, da jeg både har kysset med Emmy, og beskyldt ham for at kysse med Shelia ... Det flot Lucy! Jeg er ikke sikker på, at han vil tilgive mig. - Nogensinde.

 Jeg havde "boet" hos Shelia i snart en hel uge. Jeg havde lånt Shelias tøj, da vi bruger samme størrelse. Så bare rolig! Jeg har ikke gået rundt i det samme.

Det skal lige siges, at brylluppet er om 2 uger ...

Det er bare svært at tage hjem til Niall igen. Hvordan har han det? Hvad har han lavet imens jeg har været væk? Han har ikke skrevet eller ringet til mig overhovedet. De andre drenge har heller ikke kontaktet mig. Det er ikke en gang sikkert, at Niall har fortalt dem om det her skænderi.

- Når man snakker om solen ... To sekunder efter begyndte min mobil at ringede. Jeg så på den. Det var Louis. Jeg tog mobil op til øret.

"Det Lucy."

"Hej, hvordan går det?" Spurgte han. Jeg kunne mærke på hans tonefald, at han faktisk ikke kender til skænderiet mellem Niall og jeg.

"Fint fint." Løj jeg.

"Godt! Jeg synes bare ikke rigtig jeg har hørt til dig og Niall for tiden? Men i er nok meget stressede med brylluppet og sådan." Sagde han lettet.

"Altså ... " Startede jeg en sætning.

"Hvad?"

"Øh, bare glem det." Sagde jeg.

"Når okay. Men hvis der er noget kan du bare ringe til de andre drenge eller jeg, okay?" Sagde han.

"Tak. Ses!" Svarede jeg Louis.

"Ses."

Jeg lagde på.

Okay, det er på tide at jeg tager hjemad.

Shelia var ikke hjemme, så jeg lagde en besked på border hvor jeg skrev:

Hej :).

Jeg er taget hjem. Men du skal have tak for, at jeg måtte bo hos dig.

Knuss...

- Lucy.

••••••••••••••••••••••••••••

Inden jeg tog hjem, tog jeg lige bussen forbi et storcenter. Selvom centeret ville lukke om 20 minutter, prøvede jeg alligevel om jeg kunne nå det. Jeg var nemlig ved at dø af sult!

Min yndlings sandwichbar lå på øverste etage. - Og det var et MEGET stort og højt center ... Jeg gik hen til elevatoren, og trådte ind i den. Jeg kunne fornemme at der stod en person bag mig, men jeg tog mig ikke af hvem det var.

"Hej."

Jeg vendte mig om, og fik øjenkontakt med en person jeg kendte. Ohh ma gawd! Hvorfor!?...

"Hej Emmy ..." Svarede jeg akavet.

Elevatoren stoppede, og dørene åbnede. En ny person skulle ind. Men ikke en hvilket som helst. Niall. Han havde en sort hætte på, så det var svært at se hans ansigt.

Freak man!

Vi sagde ikke noget. Jeg kunne se, at han var ligeså overrasket over at se mig her. Elevatorerne lukkede bag ham, og den begyndte at køre op igen. Nialls blik kørte videre hen til Emmy, der stod ved siden af mig. Jeg kunne fornemme sorgen i Nialls øjne.

"Niall, jeg ... " Sagde jeg stille, men vidste ikke hvad jeg skulle sige alligevel.

Han ignorerede mig og svarede ikke.

Elevatoren sagde nogle lyde, og begyndte at virke ustabil. Nej nej nej! Jeg kender de lyde alt for godt! You remember? - Da jeg sad fast elevatoren sidst, da jeg næsten lige havde mødt Niall ... Jeg vidste udmærket godt, hvad den freaking elevator havde tænkt sig nu.

Og rigtig nok, stoppede elevatoren op. Jeg så hen på Emmy og Niall. Emmy så meget forvirret ud. Niall han var bare ... #iskold. Men inderst inde ved jeg at han var lidt panisk. Det kender jeg ham for godt til.

Elevatoren var ret stor, så jeg valgte at sætte mig ned på gulvet.

"Lucy, du virker så ... Rolig?" Sagde Emmy forvirret.

"Det er ikke første gang." Svarede jeg.

Han prøvede at trykke på den der gule knap, man skal trykke på hvis elevatoren sidder fast. Den virkede ikke første gang, så han prøvede igen. Han trykke igen, igen, igen og igen. Han virkede rimelig panisk. Tænk hvis han har klaustrofobi?

"Argh!" Skreg han pludselig op, og satte sig ned på gulvet. Han tog hovedet i hænderne.

"Rolig rolig." Sagde jeg og satte mig hen ved siden af ham. "Vi kommer snart ud. Bare rolig." Sagde jeg opmuntrende.

Emmy tog nogle dybe indåndinger. Det virkede nærmest som om, han ikke kunne få vejret.

"Bare tag det helt roligt okay?" Sagde jeg stadig opmuntrende. Jeg ved ikke hvorfor jeg pludselig ville hjælpe ham, men det lignede virkelig at han havde det rigtig dårligt. Han nikkede lidt, mens sveden løb ned af hans ansigt.

"For helvede Lucy!" Kom det pludselig fra Niall. Jeg så forskrækket hen på ham, og sagde ikke noget. "Hvad ... Hvad skal der ske!?" Sagde han virkelig forskrækket. Jeg svarede ham stadig ikke. "Du har taget ud med Emmy. Du kom aldrig tilbage til vores lejlighed. Du har slet ikke taget intiativ til at skrive eller ringe! Jeg ... Jeg ved snart ikke mere. Er det slut mellem os to eller hvad!?"

Jeg skulle til at svare ham da der lød en lyd fra højtalerne: "Centeret lukker nu. Hav en god aften."

_________________________________

 

Åh åh... Dårlig situation Lucy står i ... Hun skal være i elevatoren indtil centeret åbner igen :o

Hvad vil hun svare Niall? Er det virkelig slut?

Tak de mange visninger! :D

Undskyld stave- og tastefejl :/

Knuss...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...