Just Like A Bride | Niall Horan

2'eren af "Just Like A Brother". Lucy Williams og Niall er nu blevet 4 år ældre, og de skal derfor snart giftes. Men hvordan vil det gå, når Lucy's nye og meget skøre veninder skal hjælpe med at holde styr på det hele? Emmy dukker pludselig op, et kæmpe skænderi træder frem og en masse misforståelser bliver lavet. Bliver der nogensinde et bryllup? - Kan de klare presset?... ~Husk at se traileren!~

40Likes
83Kommentarer
4501Visninger
AA

13. Tell me what's wrong

Lucy Williams synsvinkel:

"Kender du det når man tager en bid af en toast, og ser hen på en lampe i mens man siger: Jeg elsker kartofler."

"Hva' fuck snakker du om Tiffany?"

Jeg vågnede straks ved lyden af nogle bekendte stemmer.

"Jay, jeg tror hun er vågen!"

Jeg åbnede lige så stille øjnene op, hvor 4 øjne stirrede på mig. Tiffany og Jays. Jeg satte mig op, men blev overvældet af en slem hovedpine, kvalme, ondt i maven og en forfærdelig træthed. - Så jeg valgte at lægge mig ned igen.

"Hvor er jeg?" Fik jeg klemt en lille hæs stemme ud.

"Hjemme hos Shelia." Svarede Jay mig.

Nej, nej nej. Jeg skal ikke være i samme hus som hende. Jeg satte mig op igen, med store øjne og så på de andre. "Er hun her nu?" Hviskede jeg.

"Ja altså ... Vi er jo i hendes hus sååe..." Sagde Jay provokerende.

Argh! Selvom jeg havde det vildt dårligt, tvang jeg mig selv til at rejse mig op. Jeg. Skal. Ud. Af. Det. Her. Hus. Nu.

"Læg dig nu ned! Det kan godt være, at du er sur på Shelia, men du kommer ikke langt med de tømmermænd du har dig der." Advarede Tiffany mig.

"Tømmermænd? Har jeg tømmermænd?" Spurgte jeg forskrækket.

"Når, man drikker så meget som du fik gjort i går, så får man altså tømmermænd." Fniste Tiffany.

Mig!? Tømmermænd!? Woow... Jeg havde ikke regnet med at drikke så meget, at jeg ville blive fuld. Og så lige mig. Mig som aldrig drikker noget overhovedet. Jeg må virkelig have været rundt på gulvet i går.

"Men kan i forklare mig hvad der er sket? Og hvordan i fandt mig? For det sidste jeg kan huske er, at alt pludselig blev sort." Spurgte jeg forvirret.

"Okay det første der skete var ... "

Jay's synsvinkel dagen før:

"Tiffany kom nu! Butikkerne lukker om en time, og vi har stadig ikke fundet en gave til Martin!" (Shelia's bror, som fylder 18. Hvorfor gider jeg overhovedet at hjælpe hende?)

"Ja, ja." Sagde hun kortfattet og ret prokerende hvis du spørger mig.

Vi - Eller jeg styrtede rundt på gaden for at finde en butik, hvor der kunne være noget for ham. Men det var virkelig umuligt. For satan da! Det er næsten helt mørkt.

Jeg kom hen til et diskotek, og Tiffany var lige i hælende. Hun løb det sidste stykke op til mig, da hun så at jeg var stoppet op. "Har du fundet en butik!" Spurgte hun og storsmilede.

"Nej! Men har du tænkt på en fest til ham?" Spurgte jeg og så træt på hende.

"Emh, nårh ja det skal man jo også have ordnet." Sagde hun. "Men jeg har en idé! Lad os gå ind på diskoteket og bestille noget."

"Din idé!? Men det... Jeg..." Jeg kunne virkelig ikke overskue at forklare hende, at det var derfor jeg stoppede op lige der, og at det så var min idé. Hun ville alligevel ikke fatte det.

Hun gik optimistisk ind og jeg fulgte med. Vi kom ind, og ja ... Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke lige er det rigtige sted, man skal holde fødselsdag. -Så ville det blive en drikkefest, og det regner jeg ikke med, at hele Sheilas familie ville blive så glade for. 

"´Jay, det var altså en dårlig idé du fik der. Det her sted kan man ikke holde fødselsdag. Lad os smutte!" Sagde hun irriteret og begyndte at gå mod udgangen.

"Men sagde du ikke lige at... Men du ... Arh lige meget!" Sagde jeg frustreret.

Jeg skulle til at gå efter hende igen, men jeg fik pludselig øje på en bekendt person, omringet af en masse mennesker, som helt sikkert vidste hvem Lucy Williams var. Snart kendt som Lucy Horan Williams. Jeg ikke havde regnet med at se hende et sted som det her.

"Tiffany! Vent lige."

Hun vendte sig om, og gik hen til mig.

"Ej, jeg har lige fået øje på Lucy! Lad os gå hende!" Sagde hun overrasket.

Jeg gav hende dræberblikket.

"Hvad?"

Wow, jeg har lyst til at slå hende lige nu. I hovedet. Med en stol.

Jeg gik irritabelt væk fra Tiffany og hen mod Lucy. Men hun rejste sig op, og støttede sig til nogle mennesker, så hun ikke faldt. Hun så godt og grundigt fuld ud. Jeg har aldrig troet at jeg skulle se Lucy sådan der. Der må da virkelig have været noget galt. Shelia har fortalt lidt, men jeg troede ikke, at det var SÅ slemt.

Pludselig væltede hun ned på gulvet, og alle folk begyndte at samle sig om hende.

Jeg spurtede hen til hende, men det var svært at komme til på grund af alle de mange mennesker. Jeg prøvede og prøvede at komme hen til hende, men det var umuligt. Okay! Nu kan jeg fandme ikke klare at blive irriteret af folk længere!

"Nu flytter i jer kraftedme, eller jeg bruger mit bat." Råbte jeg irritabelt.

Folk så forskrækket på mig, og gav mig plads til at komme hen til Lucy. Jeg havde ikke noget bat, men det må de da gerne tro.

"Lucy vågn op! Slog du dig hårdt?" Spurgte jeg, men fik ikke noget svar. Hun var helt væk. "Tiffany! Kom og hjælp mig med at bære hende hjem!"

Tiffany som havde stået at kigget på, kom hen og hjalp mig med at løfte Lucy op. Sheilas hus var det som lå tættest på, så det blev hendes hus vi bar Lucy hjem til. Heldigvis var huset ca. kun 100 m væk.

Da vi kom hen til huset måtte lægge Lucy på gulvet, fordi vi skulle banke på. Shelia så meget forvirret ud, da hun så Lucy ligge på gulvet.

"Øh hvad sker der?" Spurgte hun forvirret.

"Jeg fortæller det senere." Svarede jeg kortfattet, og bar hende ind på Shelias gæsteværelse, og op på sengen. Jeg tog en dyne over hende, og gik ud fra værelset igen.

Det egentlig mærkeligt at Tiffany ikke havde sagt en lyd, efter Lucy faldt.

Jeg gik ud til Tiffany, som stod i stuen og snakkede med Shelia.

"Tiffany?"

"Ja." Svarede hun mig forskrækket. Whut? - Forskrækket?

"Er du okay? Du har ikke sagt noget til mig i meget langt tid. Det ligner dig ikke?" Spurgte jeg hende undrende.

"Hvor er dit bat?" Spurgte hun bange.

Jeg begyndte at flække af grin.

"Hvorfor griner du?"  Spurgte hun.

"Jeg har sgu da ikke noget bat Tiffany!" Grinte jeg.

"Men ... Sagde du ikke?..."

"Det var bare fordi jeg ikke kunne komme hen til Lucy." Svarede jeg hende stadig grinene.

"Nårhh..." Sagde hun lettet.

Lucy Williams synsvinkel nutid:

"Så ... Det er grunden til at jeg er i Shelias hus nu, og føler mig lidt øm i hele kroppen?" Spurgte jeg.

"Yup." Svarede Jay.

"Okay ... Tak fordi i bar mig hjem." Sagde jeg taknemmeligt. Jeg var meget overvældet af hele situationen.

Pludselig kunne jeg fornemme en ubehagelig følelse i kroppen. Nej, det var ikke tømmermænd ubehagelig. Det gik op for mig hvorfor jeg havde valgt, at gøre som jeg gjorde i går. Hvorfor jeg drak mig i hegnet. For at slippe af med mine følelser, som var i klemme omkring Niall. En vrede stig op i mig, og jeg kastede mig op fra sengen jeg lå i. Jeg tog det nærmeste jeg kunne finde, og kastede det ned i jorden. Det var så uheldigt nok en vase...

"Lucy! Slap af! Det hele skal nok gå." Kom det fra Jay, som prøvede at berolige mig.

"Nej! Det hele bliver ikke okay!" Råbte jeg, og kastede med en parfume, som røg ned på gulvet og smadrede. Der lugtede (nej, der duftede ikke) i hele værelset.

"Styr dig!" Råbte Jay nu frustreret.

Jeg fik et chok, af hendes pludselige vrede og stoppede mit anfald. Tiffany sad bare og gloede forbløffet, men gik hen for at åbne vinduet.

Vi sagde ikke noget, og så ikke på hinanden.

Døren gik lige så stille op, og et hoved dukkede frem. "Ej, der stinker." Sagde Shelia og begyndte at hoste. "Hvad sker der?"

Ingen svarede hende.

"Lucy, kan jeg tillade mig at spørge hvad der foregår? For jeg er altså meget forvirret." Fortsatte hun.

Jeg så nu dybt i hendes øjne, rystede på hovedet og rejste mig op. Jeg gik udenom hende, og ud fra værelset. Jeg nåede ikke langt før jeg kunne høre én råbe.

"Lucy, nu gider jeg kraftedme ikke vente på det svar mere! Vi er sgu da bedste veninder!"

Jeg vente mig om, og så på Shelia, som så meget trist ud. Hun plejer aldrig at bande, så jeg var lidt overrasket.

"Lucy ... Bare fortæl mig hvad jeg har gjort." Sagde hun bekymret.

Jeg så lidt på hende for at overveje situationen, og gik så ud i køkkenet hvor jeg satte mig på en stol. Shelia fulgte efter.

Jeg kunne fornemme Tiffany og Jay var i nærheden. "Piger, i kan bare komme og høre med. I behøver ikke at gemme jer." Sagde jeg, og lidt efter dukkede de frem. De så lidt flove ud, men ignorerede det og satte sig ned på en stol hver.

Shelia lænede sig op af køkkenbordet, og ventede på at jeg skulle forklare det hele. Jeg sagde ikke noget, men tog min mobil frem, hvor jeg prøvede at finde artiklen på nettet så hun kunne se det. Til mit held fandt jeg den, og rakte hende min mobil. Hun tog imod den, og begyndte at læse. I mens stod hun og rystede på hovedet, og bed sig lidt i læben. "Hvad er det her for noget?" Sagde Shelia vredt. "De synes åbenbart det er sjovt at lave drama omkring sådan noget! Jeg forstår ikke at nogle kan finde på at skrive det." Fortsatte hun såret.

"Så det er ikke sket eller hvad?" Spurgte jeg forvirret.

"Nej selfølgelig ikke! Jeg kunne aldrig finde på at kysse Niall!" Svarede hun.

"Hvordan kan jeg vide at du ikke lyver?" Spurgte jeg.

Jay brød ind og sagde, "Lucy, tror du seriøst at Shelia kunne finde på det. Det er lille generte Shelia, som ikke kan finde på at lave noget som helst forkert, vi snakker om her."

Jeg så hen på Tiffany som nikkede. Derefter så jeg hen på Shelia, som så meget trist ud.

"Jeg krammede ham bare, fordi jeg var så glad den dag. Han kom hen til mig, fordi han synes at du virkede rigtig trist, og han ville gerne vide hvad der var galt. Mere skete der ikke." Sagde hun.

Jeg svarede hende ikke, men gik hen og gav hende et langt kram. Hvordan kunne jeg tro, at en af mine bedste veninder kunne finde på det?

"Bare rolig Shelia, jeg tror på dig." Sagde jeg beroligende og gav slip på hende.

"Det er jeg glad for." Svarede hun taknemmeligt.

"Yaas man! Nu er alt jo godt igen!" Kom det fra Tiffany.

Vi så alle på hende.

"Tiffany?" Spurgte jeg.

"Ja?" Svarede hun.

"Alt er ikke godt."

_________________________________

Åh åh ... Hvad skal der ske?

Kan i lide historien indtil videre? :))

Tak for snart 700 visninger! Det er for vildt! :D

Knuss...

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...