Just Like A Bride | Niall Horan

2'eren af "Just Like A Brother". Lucy Williams og Niall er nu blevet 4 år ældre, og de skal derfor snart giftes. Men hvordan vil det gå, når Lucy's nye og meget skøre veninder skal hjælpe med at holde styr på det hele? Emmy dukker pludselig op, et kæmpe skænderi træder frem og en masse misforståelser bliver lavet. Bliver der nogensinde et bryllup? - Kan de klare presset?... ~Husk at se traileren!~

40Likes
83Kommentarer
4510Visninger
AA

9. Please tell me something!

Niall's synsvinkel:

Jeg vågnede op og så mig til siden, hvor Lucy lå og sov. Jeg rejste stille mig op, så hun ikke vågnede.

Jeg bliver nødt til at finde ud af hvad der foregår, i forhold til det med Lucy. Det kan være Tiffany, Jay eller Shelia ved noget? Jeg tror jeg vil besøge en af dem.

Jeg tog hurtigt tøj på og gik ud i køkkenet. Jeg. Kan. Ikke. Overleve. Uden. Mad. - Så jeg tog hurtigt en toast med i hånden før jeg gik. Jeg skulle til at lukke hoveddøren i efter mig, indtil det gik op for mig, at jeg godt kan spise mere end én toast. Jeg gik stille ind igen, og ud i køkkenet. Jeg vendte mig om for at gå igen, da jeg fik det største chok. Lucy stod lige foran mig.

"Argh!" Skreg jeg op. Jeg kunne ikke lade vær med at grine. Hun trak lidt på smilebåndet, men det var bare ikke rigtig det samme 'Lucy smil.' Det her virkede lidt mere falsk.

"Hvor skal du hen?" Spurgte hun.

"Øh, ud til drengene." Sagde jeg. Det var en lille hvid løgn. Skyldfølelsen steg hurtigt op i mig. Stop det Niall! Det er jo bare en lille løgn. Det er jo overhovedet ikke noget slemt. Men hun er jo altid så ærlig overfor mig. Hvordan kan jeg være bekendt ikke at fortælle hele sandheden til hende? Stop dig selv nu Niall! Tag dig sammen og vær et mandfolk!

"Hyg dig." Svarede hun, og gik hen og tog en kop frem til the. - Wow wow nej! Jeg er ikke sådan en tankelæser hvis i tror det. Jeg ved bare, at hun ikke drikker andet end the og Sprite for tiden.

••••••••••••••••••••••••••••

Jeg havde taget hen til Shelias hus. Hun var den nemmeste at snakke med. - Hun var i hvert fald den mest normale af dem. Jeg skulle bare altid passe på ikke at sige noget forkert til hende, fordi hun tager alt personligt.

Jeg gik hen og bankede på. Døren blev åbnet stille, og hun stak hovedet ud.

"Heej! Når det er bare dig!" Sagde hun, smilte og åbnede nu døren helt op. Hun gik hen og gav mig et kram. Wow! Hun er da godt nok glad i dag. Hun plejer da aldrig at kramme mig.

"Hva' så? Er du glad i dag?" Spurgte jeg grinene.

"Ja, om jeg er!" Sagde hun ivrigt.

"Hvorfor?"

"Vi har bare fundet ud af en fed overraskelse til jeres bryllupsdag. - Og nej, du må ikke vide den! Faktisk mangler vi ikke meget planlægning til jeres bryllup mere." Sagde hun storsmilende.

"Hvor fedt! Men vi?" Spurgte jeg og lagde ekstra tryk på 'vi'.' "Er de andre der også?"

"Ja det er de." Sagde hun stadig smilende. "Vil du ikke ind?"

"Gerne." Sagde jeg og gik ind sammen med hende.

Vi gik ind og jeg fik øje på Tiffany og Jay med det samme. De så meget overrasket ud over at se mig. - Nok fordi Lucy ikke var her sammen med mig.

"Hva' så?" Spurgte Jay.

Jeg svarede hende ikke, men satte mig i sofaen overfor dem.

"Har i også lagt mærke til, at Lucy er lidt anderledes for tiden?" Spurgte jeg.

De så lidt på hinanden. Tiffany så hen på mig og rystede undrende på hovedet. "Nej, jeg har i lagt mærke til noget. Har i?" Spurgte hun og så hen på de andre.

"Nope." Sagde Jay.

"Heller ikke mig." Sagde Shelia.

Har de virkelig ikke lagt mærke til det? Er det så bare mig, der har fået det forkerte indtryk af det hele for tiden? Men hun så jo så trist ud i går. Der må da være noget galt. Måske ved drengene noget? Det må jeg finde ud af.

Jeg rejste mig op og gik hen mod døren, hvor jeg nåede halvvejs ud, før jeg kunne høre Shelias stemme.

"Hvad skal du?" Lidt efter stod hun ved døren og så på mig.

"Jeg skal bare lige finde ud af noget." Sagde jeg, smilte og gik. Jeg havde ikke tålmodighed til at fortælle det nu. Jeg vil finde ud af hvad der sker med Lucy hurtigst muligt.

••••••••••••••••••••••••••••

Jeg var nu hos Harry, hvor jeg vidste de andre drenge også var. Vi tager alle tit hjem til ham, da han ikke har kæreste på, og vi derfor ikke forstyrrer med musik og sådan... Jeg tror i ved hvad jeg mener!...

Jeg gik indenfor uden at banke på. Det plejer vi, så nej, det er der ikke noget underligt ved.

"Drenge jeg skal spørge jer om noget." Sagde jeg måske lidt for pludseligt.

"Wow også hej med dig Niall!" Sagde Harry grinene.

"Hvad sker der?" Spurgte Liam.

"Nu har jeg lige været hjemme hos Lucy's veninder, og spørge om de også har lagt mærke til, om Lucy opfører sig lidt anderledes end hun plejer her på det sidste. Men det havde de ikke opfattet, at hun havde gjort. Så nu vil jeg spørge jer, om i har lagt mærke til noget, eller om det bare er mig som er blevet mærkelig." Sagde jeg og pustede ud. Det krævede egentlig ret meget luft at forklare så meget.

"Jeg er sgu ked af det Nialler. Du er blevet mærkelig." Sagde Harry og begyndte at grine. De andre grinte med. - Undtagen lige Louis. Hvorfor, ved jeg ikke. "Ej sorry, jeg ved det virkelig ikke. Vi har jo ikke set så meget til hende. Men det lyder da mærkeligt?" Fortsatte han.

Jeg så hen på de andre, men de trak bare på skuldrene. Louis sad og så lidt fortvivlet ud. Han må vide et eller andet ...

"Louis. Jeg kender dig. Hvad ved du?" Sagde jeg hårdt. Han skulle forstå, at det var virkelig vigtigt for mig at vide.

"Jeg ...  Jeg..."

_________________________________

Åh åh... Hvad tror i Louis har tænkt sig at sige?

Tak for de 400+ visninger! Det er jeg virkelig taknemmelig for! <3

Knuss...

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...