Just Like A Bride | Niall Horan

2'eren af "Just Like A Brother". Lucy Williams og Niall er nu blevet 4 år ældre, og de skal derfor snart giftes. Men hvordan vil det gå, når Lucy's nye og meget skøre veninder skal hjælpe med at holde styr på det hele? Emmy dukker pludselig op, et kæmpe skænderi træder frem og en masse misforståelser bliver lavet. Bliver der nogensinde et bryllup? - Kan de klare presset?... ~Husk at se traileren!~

40Likes
83Kommentarer
4498Visninger
AA

15. I'm a idiot ...

Lucy Williams synsvinkel:

"Centeret lukker nu. Hav en god aften."

Vi sagde ikke noget, men så bare træt på hinanden. Skal vi nu blive her hele natten ... ?

Niall ventede på et svar fra mig.

"Niall vi ..."

Mere nåede jeg ikke at sige, før jeg blev afbrudt af Emmy. "ARGH! Fuck man! Hvad fanden gør vi?" Han begyndte nærmest at græde.

"Emmy, tag nogle dybe indåndinger." Jeg tog min arm rundt om ham, for at berolige ham. Jeg kunne fornemme Niall sad og studerede os.

"Jeg troede du ikke ville have noget med Emmy at gøre. Alligvel tager du ud i et center med ham." Sagde Niall skuffet.

"Det har vi da heller ikke! Vi mødtes bare herinde i elevatoren." Forsvarede jeg mig.

"Yeah, right!" Svarede han mistroisk.

"Jeg mener det helt seriøst!" Sagde jeg nu rigtigt frustreret. Gu har jeg ej taget herhen med Emmy!

Niall begyndte at grine falsk. "Lucy, hvad er chancen for, at du tilfældigvis møder Emmy i en elevator, i det samme center, på det helt samme tidspunkt ... ?"

"Det samme ligesom da vi to mødtes." Svarede jeg koldt.

Han svarede mig ikke. - Men jeg han kunne sikkert godt fange min pointe.

Niall's synsvinkel:

Lucy sad og holdte om Emmy. Hvorfor hjælper hun ham? Det eneste han har gjort, er at ødelægge Lucy's og mit forhold. Intet godt har han gjort. Jeg satte mig nu også ned, og lagde armene over kors. Lucy har stadig ikke svaret om det er slut mellem os, så det må vel betyde at hun er ligeså forvirret som jeg. - Eller også er det bare ... Slut. Hun så kort på mig, og kiggede så væk igen.

Jeg begyndte at banke mit hoved ind i væggen. "BUM. BUM. BUM." Lød det i et stykke tid, indtil Lucy fik nok. "Hold så op!" Råbte hun. Jeg ignorerede hende og blev ved. "BUM, BUM, BUM."

Hun rejste sig op, og satte sig tæt hen ved siden af mig. Hun tog min hånd. Et øjeblik overvejede jeg at give slip, men droppede det hurtigt. Det er helt ubeskriveligt at fortælle hvor meget jeg har savnet hende. Vi sagde ikke noget, men sad bare der hånd i hånd. Jeg havde stoppet med at banke mit hovedet ind i væggen, så der var nu helt stille.

Lucy så hen på mig. Vi fik øjenkontakt. Jeg blev ved med, at holde mit blik fast på hende.

"Undskyld." Sagde hun stille. Jeg svarede ikke og hun fortsatte. "Det var dumt af mig at mødes med Emmy. Det var dumt af mig, at tro du havde kysset med Shelia. Det var i det hele taget dumt af mig ikke at kontakte dig, så du ikke havde muligheden for at fortælle mig hvad der i virkeligheden skete. Jeg er en stor idiot, som ikke fortjener sådan en fantastisk fyr som dig. Undskyld."

Jeg svarede hende stadig ikke, men lænede mig hen mod hende og kyssede hende. Jeg trak mig væk fra hende igen. "Nej, du er ikke en idiot. Lucy, du er en helt fantastisk kæreste. Og jeg er stolt over at kalde dig min kommende kone." Sagde jeg. Hun trak på smilebåndet.

Jeg så hen på Emmy, som sad og rystede og svedte. Jeg tror ikke han har opfattet noget som helst, på grund af hans klaustrofobi.

Lucy begyndte at grine og sagde, "han er jo helt væk." Jeg grinte med.

"Det er dejligt at se dit smil igen." Sagde jeg.

"I lige måde Niall." Svarede hun smilende.

Pludselig begyndte elevatoren igen at sige nogle skramle lyde ...

_________________________________

 Nurgh så blev det endelig godt i mellem Niall og Lucy.

Vil elevatoren begynde at køre igen?

Undskyld for det lidt korte kapitel :/.

Taakk for jer der læser med! Det betyder virkelig meget :)).

Knuss...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...