My one true love - Justin Bieber (PÅ PAUSE)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2014
  • Opdateret: 1 mar. 2015
  • Status: Igang
Rose er en pige på 16 år, snart 17. Hendes mor forlod hende da hun var blot 12 år, hvilket endte med at Rose fik en smule angst for at gå ud, men dog blev det bedre med tiden, men det hele tog lidt af en drejning, da hendes onkel blev slået ned på vej hjem fra en bytur. Hendes bedsteven hedder Justin, de havde været bedstevenner i 1 år og er virkelig tætte, men Rose har en hemmelighed som ingen ved noget om...ikke engang Justin...

17Likes
13Kommentarer
2676Visninger
AA

8. Ryan?....

*Rose's synsvinkel*

 

Jeg sukkede højlydt, og satte mig op i sengen. Ugh når den dreng var sur, så var han virkelig sur! Jeg gik med hastige skridt ned i køkkenet, jeg sagde til Justin inden han gik at jeg ville rydde op, så måske jeg skulle gøre det? Måske ville han blive i bedre humør af det?

Jeg gik hen til Justin's store højtalerer og satte min mobil til, jeg skruede ret højt op og gik over i et skab hvor jeg vidste at alle Justin' rengørings ting lå.

 

Jeg havde gjort næsten alt rent og stod nu og støvsugede Justin' værelse, som det sidste og sang med på alle de sange, der kom på, da jeg hørte en dør gå op. Den blev dog smækket hurtigt i igen, jeg vidste at det nok var Justin, der var kommet hjem.

 

Jeg slukkede støvsugeren og bevægede mig stille ned, der var ingen musik mere, så han havde forhåbentlig slukket for det. Jeg var kommet ned i køkkenet, men der var ingen Justin? ''Justin?'' råbte jeg, jeg fik intet svar tilbage og begyndte at blive meget urolig, hvad hvis det var en indbrudstyv? Nej Rose! Du skal ikke tænke sådan! Justin laver sikkert bare sjov med dig! ''Justin? Det er ikke sjovt, kom lige frem'' råbte jeg igen, dog med en meget bange tone. ''Justin?'' hviskede jeg, det var virkelig slet ikke sjovt det her.


''BØH'' kunne jeg hører en råbe bag mig og efter et par sekunder mærkede jeg nogle dejlige, stærke arme rundt om mit liv og kort efter blev jeg løftet op. Jeg skreg alt hvad jeg kunne, for wow! Hvor blev jeg virkelig bange, jeg havde nær tisset i mine egne bukser. Jeg blev sat ned igen og kunne hører en grine meget højt og det var ikke svært at genkende grinet. Jeg vendte mig om og mødte en grinende Justin, det så faktisk ud, som om at han var ved at falde ned på gulvet af grin.

''Justin! Det der var slet ikke sjovt. Er du klar over hvor bange jeg blev? Jeg havde nær pisset i mine bukser!'' sagde jeg med en hård tone og så bestemt på ham, Justin grinte bare videre.

 

Efter nogle minutter hvor Justin bare havde stået og grint, kunne jeg ikke lade vær med at grine også. Jeg havde nok også selv stået og grint så meget, som Justin gjorde hvis det var mig der havde gjort det ved ham, så jeg kunne egentlig ikke tillade mig at være sur på ham. Vi stoppede begge med at grine og så nu på hinanden ''Du har gjort rent?'' spurgte Justin med et skævt smil, jeg nikkede blot kort og så ned i gulvet. Jeg kunne mærke to fingre under min hage og mit hoved blev løftet op, så jeg nu stod og kiggede ind i de dejligste brune øjne. ''Rose, jeg er virkelig ked af at jeg var så kold overfor dig tidligere men, du ved hvordan jeg er! Jeg kan ikke styrer mig når jeg er sur'' sagde Justin og sukkede, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige så jeg trak ham bare ind i et langt kram. Justin trak sig ud af krammet lidt efter og vi stod nu og kiggede på hinanden igen, ''Er jeg tilgivet?'' spurgte han med en anelse nervøs stemme, jeg nikkede og smilte skævt til, jeg kunne se på ham at han blev lettet.

 

Vi havde stået i godt og grundigt nogle minutter og bare kigget hinanden dybt i øjnene. Hvorfor skulle han være så sød at se på? Jeg kunne virkelig ikke modstå hans charme, alt ved ham var bare så perfekt og hvergang han var tæt på mig kunne jeg bare overfalde ham med kys og kram men, det ville bare være forkert, han er jo min bedsteven? Og sådan noget gør bedstevenner jo ikke. ''Rose?'' grinte Justin, jeg så underligt på ham, ''Du stirre smukke'' smillede han, åh nej! Har jeg stået og stirret på ham imens jeg havde de her tanker? Hvor akavet og pinligt er det ikke lige? Forfanden Rose altså. ''Jeg ved godt, at jeg er lækker'' sagde han selvsikkert, jeg slog ham blidt på hans ene skulder og fniste lidt. ''Det er godt med dig Justy'' smilte jeg og gik med små skridt op på Justin' værelse for at hente støvsugeren.

 

''Skal jeg ikke hjælpe?'' lød det bag mig, jeg vendte mig om og så Justin stod og lænede sig op af døren, grinte lidt af ham og nikkede så. Han kom hen og tog støvsugeren op i hænderne og gik derefter ned med den. Jeg stod og kiggede lidt rundt i værelset, det var blevet meget pænere efter alt hans tøj ikke lå på gulvet mere, jeg lagde mig i hans virkelig store  dobbeltseng og stirrede egentlig bare op i loftet. Justin var endelig blevet god igen, jeg elskede at se ham glad og specielt når han smilte! Hans alt for fantastiske smil, ih! Jeg tog mig selv i at smile lidt ved tanken om det. ''Hey Rose? Din far har ringet til dig og...'' mere nåede Justin ikke at sige før jeg satte mig hurtigt op i sengen og løb ned til min mobil, jeg havde helt glemt at sige til min far, at jeg var her! Jeg låste min mobil op og gik ind under mine kontakter og fandt min far.

''Det er Mason'' sagde han, ''Hej far, det er Rose! Undskyld jeg ikke har ringet noget før, men Justin og jeg tog hjem til ham i går og...'' mere nåede jeg ikke at sige før min far cuttede mig af ved at grine. ''Hvad griner du af?'' spurgte jeg ham undrende om, ''Rose, jeg har snakket med Justin! Han ringte til mig efter jeg havde forsøgt at ringe til dig, men du tog den ikke'' svarede han og jeg kunne høre han havde et lille smil, jeg begyndte selv at smile lidt ''Nå okay, men jeg ved ikke hvornår jeg kommer hjem i dag far'' sagde jeg hurtigt, da jeg faktisk slet ikke vidste hvornår jeg skulle hjem. ''Det er helt fint lille skat, du må gerne blive ved Justin hvis det er? Jeg er i hvert fald hjemme resten af dagen, hvis der nu sker noget'' sagde han, jeg ville faktisk gerne sove ved Justin igen! Jeg elskede virkelig at være i hans selskab. ''Okay far, jeg finder lige ud af det! Vi ses, elsker dig'' svarede jeg ham, ''Vi ses prinsesse, jeg elsker også dig'' sagde han og der blev kort efter lagt på.

 

Jeg lagde min telefon på spisebordet og gik op på Justin' værelse igen. Jeg nåede op af trapperne og gik hen til hans dør, da jeg så at han havde lagt sig i sengen og sad med sin MacBook. Jeg gik hen og lagde mig ned ved siden af ham, jeg lagde mit hoved på hans skulder og lå og fulgte lidt med i hvad han lavede, han var på Twitter og Facebook. Det blev lidt kedeligt i længden bare at se ham sidde med sin computer og nørde Twitter og Facebook, så jeg lukkede mine øjne da jeg virkelig var træt.

 

''Rose, du er min! Justin fortjener dig ikke. Jeg elsker dig, det gør han ikke!'' svarede han,

hans øjne var helt sorte, men jeg kunne ikke se hvem han var.

Jeg vendte mig om og løb, jeg løb alt hvad jeg kunne.

 

''Du skal ikke tro at du kan løbe fra mig Rose, jeg skal nok få fat på dig! Og så er du min forevigt!'' råbte han.

Jeg vendte mig ikke om, jeg løb bare.

 

Jeg kunne mærke asfalten, mit hoved stødte mod den. Jeg vidste at jeg var faldet,

jeg kunne se ham komme løbende hen til mig med et lumsk smil,

''Jeg sagde jo at jeg ville få fat på dig'' sagde han og grinte en ufattelig klam og uhyggelig latter.

Jeg skreg alt hvad jeg kunne, men der kom ingen og hjalp mig, hvor var Justin?

''Skrig du bare smukke, ingen kan hører dig'' sagde han med et lumsk smil.

Jeg kunne nu se hvem det var....Ryan?...

----------------------------------------------------------------------------
Så kom der et kapitel, jeg håber i kan lide det! 
Nyt kapitel i morgen :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...