My one true love - Justin Bieber (PÅ PAUSE)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2014
  • Opdateret: 1 mar. 2015
  • Status: Igang
Rose er en pige på 16 år, snart 17. Hendes mor forlod hende da hun var blot 12 år, hvilket endte med at Rose fik en smule angst for at gå ud, men dog blev det bedre med tiden, men det hele tog lidt af en drejning, da hendes onkel blev slået ned på vej hjem fra en bytur. Hendes bedsteven hedder Justin, de havde været bedstevenner i 1 år og er virkelig tætte, men Rose har en hemmelighed som ingen ved noget om...ikke engang Justin...

17Likes
13Kommentarer
2673Visninger
AA

12. Jeg passer på dig uanset hvad!

*Rose's synsvinkel*

 

Jeg vågnede med et hurtigt og satte mig op i sengen, endnu et mareridt, det måtte altså godt til at stoppe snart! ''Hvad sker der?'' hørte jeg en lettere træt og forvirret stemme sige, jeg kiggede over på Justin som selvfølgelig lå ved min side, ''Rose?! Er du okay?!'' spurgte han med meget bekymring i stemmen. Jeg nikkede kort ''Tja, jeg har det fint nok. Havde bare mareridt igen'' svarede jeg og sukkede lavt, jeg kunne mærke at Justin tog fat i mig og lagde mig helt ind til ham, ''Jeg passer på dig uanset hvad okay?'' sagde han. Jeg smilte over det, jeg elskede ham. Det gjorde jeg virkelig.

 

Efter nogle minutter sov jeg stadig ikke, jeg havde bare lagt og set ud i det mørke rum, jeg kunne intet se, jeg kunne kun mærke Justin være tæt på mig. Det var så beroligende at have ham ved mig. Jeg lå og tænkte på om Justin egentlig var faldet i søvn, måske burde jeg spørge ham? ''Justin?'' hviskede jeg med en lav stemme, men ikke så lav at Justin ikke kunne hører det hvis han nu var vågen, der kom ingen reaktion fra ham, så jeg gik ud fra at han sov.

 

Jeg sukkede lidt og lukkede mine øjne i håb om at jeg måske ville falde i søvn så. Men nej, ugh hvor var det dog træls det her, jeg ved ikke om det var min underbevidsthed der sagde at hvis jeg sov ville der bare komme flere mareridt og så ville jeg jo alligevel vågne igen. Jeg var haft den samme drøm næsten hvergang jeg har mareridt.

 

Jeg kommer gående,

jeg går forbi en masse mennesker,

det er nat og jeg har taget mine høretelefoner i ørene for at overdøve alle de fulde menneskers stemmer som råber og går direkte ind i ørene på en.

For hvert et menneske der går forbi, føler jeg en del ubehag,

jeg er bange for hvad der kan ske, overfalder de mig?

Slår de mig ned?

De fleste ignorere jo bare en, heldigvis.

I mens jeg går, står der en i helt sort tøj og har en hætte over hovedet så man ikke kan se hvem personen er.

Personen betragter mig for hvert et skridt jeg går, forbi.

Mit hjerte begynder at hamrer alt hvad det kan og jeg sætter tempoet op.

Jeg kigger tilbage og ser ser at, der ingen er mere,

jeg ånder lettet ud.

Jeg vender mig om,

men ser igen personen stå i samme position som før og stå at betragte mig,

jeg sætter tempoet op,

kigger tilbage, ingen person,

vender mig om og så står personen helt tæt op af mig og griner lumsk.

 

Jeg vidste ikke om det var et tegn på, at det var det der ville ske hvis jeg gik udenfor en dør, eller om det bare var en ond drøm, det var ikke til at sige.

 

Jeg lå bare i sengen og tænkte, ville det være for ondt hvis jeg vækkede Justin og sagde at jeg ikke har sovet siden jeg vågnede? Måske ville han blive sur? Hm, tænkte jeg. Jeg tager chancen og prøver. ''Justin?'' sagde jeg og vendte mig om mod ham, ''Skat?'' sagde jeg og ruskede lidt i ham, ''Mmm'' svarede han med en virkelig træt stemme, jeg fniste lidt af ham, ''Skat er du vågen?'' spurgte jeg ham stille om mens jeg nussede ham lidt i håret, ''Ja, er der sket noget baby?'' spurgte han med en let forvirret stemme, ''Nej nej, bare rolig. Jeg har bare ikke sovet siden jeg vågnede, og så ville jeg bare spørge dig om du ikke ville synge for mig?'' spurgte jeg og smilte lidt, han grinte svagt ''Som prinsessen ønsker'' svarede han, jeg puttede mig godt ind til ham og kyssede ham blidt på halsen hvorefter at han begyndte at synge.

 

 

''Cause nothing can ever,

Ever replace you.

Nothing can make me feel like you do, yeah.

You know there's no one

I can relate to.

And know we won't find a love that's so true...''

 

Åh den sang, den var så fantastisk, men det var alle hans sange selvfølgelig. Justin fik mig virkelig til at føle mig som den heldigste pige på jorden, jeg elskede ham så højt at ikke engang ord kan beskrive det.

 

''There's nothing like us,

There's nothing like you and me,

Together through the storm.

There's nothing like us,

There's nothing like you and me,

Together, oh...''

 

Jeg smilte, jeg kunne ikke lade vær. Justin stoppede kort med at synge, ''Jeg elsker dig'' røg det ud af mig, det var faktisk ikke bevidst jeg ville sige det, men altså, hvad pokker! Jeg elsker den dreng af hele mit hjerte jo!

''Jeg elsker også dig baby, prøv at se om du kan få sovet lidt okay? Og sker der noget så husk at vække mig'' sagde han, jeg svarede ham ikke men fandt derimod hans læber og plantede mine egne på dem kort...

---------------------------------------------------

Jeg undskylder meget for at der ikke kom et kapitel igår, men jeg er lige startet i skole igen og har en del lektier for, som lige skulle ordnes. Håber ikke at det gør noget! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...