Car crash

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2014
  • Opdateret: 20 jun. 2016
  • Status: Igang
Mød Jess hun bor i NY er topadvokat hos Harrison og Parker hun bliver kørt ned af one direction læs med

6Likes
7Kommentarer
5013Visninger
AA

21. Dårlige nyheder

Niall's synsvinkel:

Drengene og jeg var lige nu inde og indspille de nye sange til det nye album. Zayn havde forladt bandet så nu var det bare os 4. Det var også hyggeligt nok, drengene havde fundet ud af at Jess var gravid eftersom hun havde fået maven som en gravid, men spørger du mig er hun den smukkeste i verden, tyk som tynd. Og fordi Louis ikke kunne forstå hvorfor hun ikke drak alkohol længere. 

Om 1 time skulle vi til scanning med baby for at se om alt var som det skulle være, Jess har haft det skidt på det seneste og har ikke rigtig magtet noget som helst.

Jess's synsvinkel:

Jeg holdte ude foran studiet hvor drengene var ved at indspille, Niall og jeg skulle til scanning. Hundene og jeg sad og ventede i bilen, vi har fået en hundehvalp fra et internat der hedder Blackie han er en sort labrador og ham og King kan rigtig godt sammen. 

Endelig kunne jeg se Niall komme ud fra bygningen af, han åbnede døren og satte sig ind og lænede sig over mod mig, jeg lænede mig over mod ham og kyssede ham. "Hej skat, haft en god dag på arbejde?" jeg smilte til ham da jeg stillede spørgsmålet og begyndte at køre ud mod motorvejen "Ja, jeg skulle hilse fra drengene og sige held og lykke, de glæder sig til at få af vide om det er en dreng eller pige" jeg nikkede "Det gør jeg også og om babyen er sund og rask" 

Vi ankom til jordemoderhuset og gik ind i receptionen jeg sagde mit navn, vi tog plads i venteværelset. Jeg var lidt nervøs og det lagde Niall mærke til han tog min hånd og flettede sine fingre ind i mine. Sygeplejersken sagde mit navn og vi gav hånd vi kom ind til vores jordmoder og gav hånd og præsenterede os."Nå skal vi kigge lidt på babyen, hvis du ligger dig op så kommer jeg lige noget koldt på din mave, okay?" Joan smilede til os, det var vores jordemoder der hed Joan.

Niall's synsvinkel:

Vi kiggede begge to op på skærmen, jordemoderen blev ved med at køre den der scanner rundt på hendes mave "To sekunder" Jess kiggede bange op på mig, jeg tog hendes hånd "Rolig nu skat det skal nok gå" jeg smilte beroligende til hende men jeg var skide bange selv. Døren gik op og en mandlig læge kom ind "Goddag, jeg er overlæge her på stedet, jeg hjælper lige med her scanning" vi nikkede, Joan stod bag overlægen. Han kiggede på Jess med et sørgmodigt blik "jeg er desværre ked af at meddele jer at jeres barn er gået bort" jeg kiggede ned på Jess. Hendes øjne blev blanke, det lignede hun blev tappet for alt glæde og liv. "Jeg går ud så kan i lige sunde jer" 

Jeg forstod det ikke, jeg kunne mærke tårene komme for fuld gardin. Jess gjorde ingenting hun lå bare der med de blanke øjne og kiggede på skærmen hvor livmoderen var med vores barn. Hvordan kunne det ske for os. Sygeplejersken kom ind og tørrede Jess mave af, hun kondolerede for vores tab. Vi gik ud til bilen,Jess gik om til passagersiden og satte sig ind. Jeg startede bilen og vi kørte hjem af, det var den mest ubehagile stilhed jeg nogensinde havde været vidne til. Vi kom ind af indkørslen og parkede, Jess gik ud af døren, låste hoveddøren op og gik ind. Jeg lukkede hundene ud, King stormede ind af døren Blackie løb om i haven. Jeg gik ind af hoveddøren stillede mine sko og gik ind imod stuen, Jess sad med armene om King og græd. Hun brød fuldstændig sammen, jeg gik over og satte mig ved siden af hende og tog hende i mine arme. Hun græd og rystede fuldstændig, King knurrede af mig "Rolig gamle dreng, jeg gør hende ikke noget" han fulgte med i hver bevægelse.

Jeg ved ikke hvor lang tid der gik hvor vi bare sad hun skubbede sig stille væk fra mig "Vil du have en kop the?" hun nikkede og kiggede på mig igennem tårene. Jeg gik ud i køkkenet og fandt kedlen og puttede vand deri. Lige da jeg havde tændt den ringede min mobil det var Louis "Hej Nialler" jeg kunne høre alle drengene var samlet "Hej" "Nå skal vi komme over og fejre det i aften?" jeg rømmede mig lidt "Der er ikke så meget at fejre drenge" der blev stille "Hvorfor ikke hvad sker der?" jeg kunne mærke tårene igen "Babyen er død, drenge og Jess er helt slået ud over det" Jeg kunne høre Louis genfortælle drengene hvad jeg sagde "Det er vi virkelig kede af at høre, hils Jess mange gange.I ringer bare hvis der er noget ikke?""jo"´, vi ses" jeg lagde på og snøftede og hulkede. 

Drengenes synsvinkel:

"Har hun tabt barnet?" jeg nikkede over til Harry, jeg kunne mærke mine øjne begyndte at blive våde, jeg kunne se på de andre at de også var kede af det "Stakkels Jessie" sagde Liam jeg kiggede på ham, Jess og ham havde virkelig knyttet et bånd.De var som bror og søster. "Der må da være et eller andet vi kan gøre" sagde Harry. Både Liam og jeg nikkede, vi gik ud af døren og gik ned og startede bilen og kørte så forbi en blomsterhandler.

Jess's synvinkel:

Vi havde ikke noget barn, det var dødt. Jeg sad under tæppet på sofaen, med en kop the og King ved siden af. Niall kom ind og satte sig ved mig og holdt om mig igen. Uanset hvad jeg gjorde ville tårene ikke stoppe, jeg hulkede igen og Niall krammede mig hårdere ind til ham. Det ringede på døren, Niall kyssede mig på panden og gik ud i gangen. "Hej" jeg kunne høre nogle stemmer og nogle sko der blev taget af. Niall kom ind ad døren igen med drengene efter sig Liam havde fuldstændig blodskudte øjne, havde han grædt? "Vi er kede af det på jeres vegne Jess"

Jeg hulkede om noget endnu mere og tårene samlede sig endnu en gang og trillede ustyrligt ned af mine kinder. Jeg kunne mærke et par arme om mig jeg kiggede op og så Liam, han græd også "Jeg er ked af det søs" jeg græd bare endnu mere da han sagde det, Liam og jeg var blevet bedste venner, han var som en bror for mig. Jeg kunne mærke nogle flere arme om mig, jeg kiggede op de var der alle 4. Jeg smilede og græd videre sammen med dem

 

Håber i kan bære over med at jeg ikke har skrevet i 80 år nu, jeg er ked af det. Men lysten og tiden har ikke været der.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...