virkelighed eller reality


6Likes
3Kommentarer
580Visninger
AA

1. Virkeligheden eller Reality

 

 

Langt lyst hår, solbrune tynde kroppe, et ufuldstændigt, plat sprog og manglende moral. Det er hovedingrediensen i nutidens ungdoms reality programmer. Hvad er det, der gør en afhængig, hvad er det, der giver størstedelen af den danske befolkning et behov for at se en gruppe unge mennesker, der drikker sig fra vid og sans, og til sidst ender i det forkerte værelse? Hvordan kan det være dét nutidens ungdom ser op til?

 

Hvad er reality, og hvad er virkelighed? Flere og flere unge blander de 2 ting sammen. De kan snart ikke mere skille de to ting ad, fra programmerne lærer de, at man skal være en del af det store fællesskab, for ellers bliver man sparket ud. Så kommer kommentaren, jamen, er det ikke en god ting, at de lærer at være en del af det store fællesskab? Nej, for dem, der er bare en lille smule anderledes, eller kritiske bliver sparket ud, og bliver konstant undertrykt, indtil de selv giver op og tager hjem, eller indtil de til sidst siger ja til ”fællesskabet” bare for at stoppe pinslerne. Det er sådan nutidens unge bliver udrustet til livet, efter de utallige drukture, fester og sæsoner af dårligt reality tv.

 

Jeg mener, at reality programmer på en eller anden måde tilfredsstiller os ved at vise, at der er nogen endnu dummere end os høns, der sidder klistrede til skærmen, selv midt i reklamepausen. Måske er reality så interessant, fordi det viser, at man ikke behøver en uddannelse for at blive rig og berømt, man skal bare være ”last man standing” i sæson 17 af Paradise hotel, Robinson ekspeditionen eller de fulde konger fra Marienlyst. Så helt ærligt, jeg har sku’da ikke behov for den uddannelse, eller for at høre efter i skolen i det hele taget, hvis bare jeg træner min lever og ser nok episoder reality, så skal jeg nok kunne blive klar til sæson 17, og selvom jeg ikke vinder, så kan jeg da stadig blive hundefrisør på Nørrebro, ekspedient i Kvickly, eller guldgraver i Alaska, fantastisk.

 

Men hvad med reality stjernerne, hvad sker der med dem der ikke kommer med i den efterfølgende sæson? Nå ja, de ender jo i en eller anden reklamekampagne i udlandet. Eller gør de? Er der da ikke den mindste sandsynlighed for, at de ender på kontanthjælp i en etværelses lejlighed i et boligkompleks i en eller anden forstad, forgældet på kviklån. Men hvad kan vi gøre, hvordan kan vi undgå at blive manipuleret af de omhyggeligt planlagte programmer og den spænding, der konstant bliver opbygget. Måske skal vi bruge noget, der kan distancere os fra de kunstige personligheder inde i tossekassen.

 

Måske er det, vi mangler, bare nogle lidt mere seriøse programmer, eller bare nogle personligheder med moden opførelse, så vi ikke begynder at betragte det at være et umodent, drikkende, festende, ligegyldigt og upersonligt menneske, som det vi alle skal stræbe efter. Er vi virkelig nået til det stadie i evolutionen, at det er begyndt at gå tilbage igen? Jeg mener i hvert fald at en bekymrende stor del af ungdommen i dag fokuserer på de overfladiske sociale ting.

 

Er det hele bare begyndt at gå ned ad bakke, er det virkelig blevet så forkert at være moden, kreativ og selvstændig, er det så forkert at være sig selv? Hvorfor skal alle, der ikke vil være som alle andre, bare mobbes ud af fællesskabet. Hvorfor skal de, der er anderledes, eller har en anden mening, et andet livssyn, en anden opførsel eller bare et andet udseende, hvorfor skal de personer trampes på og stemmes ud af fællesskabet? Og hvorfor skal reality programmerne vise, at det er okay at mobbe, ydmyge og undertrykke andre? Nej, det er aldrig okay uanset hvad årsagen er, så hvorfor skal de umodne reality-deltagere så vise, at det er okay?

 

Hvordan kan det være okay, at unge forherliger de fordummende reality programmer, der i bund og grund handler om at tage chancen og manipulere sig frem, og hvad er konsekvenserne for deltagerne? Måske bliver de udstillet på en sådan måde, at det for fremtiden bliver svært for dem at finde arbejde, det bliver svært for dem at komme tilbage til en mere, rå, utilgivende, kedelig og ansvarsfyldt virkelighed.

 

Virkelighed og reality, hvad er forskellen? Hvad er reality som virkeligheden ikke er? Og hvorfor ser vi reality i stedet for at lave noget i den virkelige verden? Hvorfor bliver vi revet væk fra virkeligheden og ind i de ”overperfekte” tilrettelagte verdener? Er det sådan producenterne vil have virkeligheden til at se ud, måske er det bare vores drøm om at være et andet sted og få det hele serveret på et sølvfad, uden at skulle løfte en lillefinger.  

 

Tanken om at kunne blive berømt, rig og leve i sus og dus, uden at skulle gøre hverken mere eller mindre end at deltage i en sæsons reality tv et eller andet sted og blive en af vinderne. Det er vist en tanke mange unge har haft. Ja det er da en dejlig tanke, men dog rimeligt urealistisk, set fra mit synspunkt. Ud af et reality-program med for eksempel tredive deltagere, er der jo kun en vinder, og helt ærligt, hvilket klogt, selvtænkende menneske med selvrespekt gider blive berømt for at have drukket sig fuld gentagne gange og være den mest arrogante, lede og selvsmarte af en flok på tredive mennesker, der ikke kan kende forskel på et matematisk diagram og et bykort over Hillerød.

 

Reality handler efter min mening om gruppepres, og det er ikke bare gruppepresset blandt reality-deltagerne, men også blandt deres publikum, altså os seere. Vi taler hele tiden om, hvad der sker i reality programmerne, måske drømmer vi om, hvad vi har set, og måske drømmer vi om at være som andre, som dem fra fjernsynet, vores reality rollemodeller, for så er man jo ”noget”. Vi skal bare huske på, at virkeligheden har meget mere at tilbyde med ægte mennesker med et ordentligt livssyn, fx Nelson Mandela, Gandhi, H. G. Wells, Martin Luther King eller andre store mennesker som forandrede verden. Det er i hvert fald her jeg finder mine rollemodeller, frem for blandt de hjernedøde, alkoholiserede, navlebeskuende døgnfluer.

 

Konklusionen er, at vi ser reality, fordi vi ikke har noget bedre at lave, fordi vi har behov for det socialt og fordi det giver tomme kalorier til et ungdomsliv, der måske mangler en seriøs mening, eller det måske giver højere selvværd at se andre blive jordet.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...