Vandreturen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2014
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
78Visninger
AA

3. spillet

Da vi havde spist bad guiden alle os unge at gå ind i et andet rum. Jeg satte mig så jeg sad ved siden af den yngste af brødrene og med drengen der var afsted med sin mor over for mig. Og så storebroren skråt over for mig. Guiden sagde at vi kunne starte med at fortælle lidt om os selv. Jeg følte mig ekstremt akavet jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle sidde. Så startede storebroren "Hej jeg hedder Jonas. Jeg er 17 år og går på Hellerup gymnasium. Og ja vi bor i Gentofte." Efter fulgte drengen der var afsted med sin mor: "jamen Hej jeg hedder Sebastian. Jeg går på CBS i København. Jeg er 18 år hvilket vil sige jeg kom et år for tidligt i skole og har ikke taget noget sabbatår." Så var det min tur. Som altid fik jeg sagt det lille smule jeg skulle sige på en meget kluntet måde. Det lød ca sådan her: "øh ja øh Hej. Jamen altså øh jeg hedder øh Sofie og jeg går i øh 9. Klasse." Jeg kunne se at drengene ikke lagde mærke til hvor kluntet det var så jeg fortsatte lidt mere roligt. "Ja, hvilket vil sige jeg er 15. Øh jeg går i skole i birkerød men bor i København og Farum" puh ha så var jeg færdig. Nu kunne jeg slappe af mens lillebroren fortalte. "Jeg hedder Mathias. Jeg er 15 år og går i 9. Klasse på Gentofte lilleskole. Og ja bor i Gentofte. "

Efter det blødede stemningen lidt op. Vi sad og snakkede om lidt forskelligt om hinanden og spurgte ind og efterhånden sad vi og snakkede om alt muligt og havde flere samtaler igang på en gang. Efter vi havde snakket et stykke tid kom guiden ind igen. Han havde et spil med der mindede om trivial pusiut (💁). Men man kunne kun være 2 hold hvilket jo betød vi måtte lave nogle hold. Og eftersom der var en på CBS, en i gymnasiet og 2 9. Klasser virkede det mest fair at Mathias og jeg kom på hvert vores hold. Så det blev brødrene mod mig og Sebastian. Spillet gik i gang og vi grinte helt vildt meget. Det gik rigtig godt for Sebastian og jeg. Selvfølgelig var han den der vidste mest, men der var nogle ting jeg vidste som han ikke gjorde. Så på den måde var vi et rigtig godt team. "Godt gået!" Sagde han på et tidspunkt da jeg havde svaret rigtig på et spørgsmål. Samtidig havde han lagt sin hånd på mit lår og givet det et klem. Det gav kuldegysninger i gennem hele min krop, men jeg prøvede ikke at vise det. For det havde 100 procent bare været venskabeligt. Men anden gang han gjorde det lod han sin hånd ligge på mit låg hvilket fik kuldegysninger til at vare nogle sekunder. Det resulterede i at jeg kom til at give et spjæt fra mig. "Fryser du?" Spurgte Mathias selvom rummet var stegende varmt. "Nejeh, det var bare sådan lige" sagde jeg kiggende ned i bordet og prøvede at lade være med at rødme. Sebastian kørte sin hånd op og ned hvilket førte til endnu en kuldegysning denne gang kun med dyb vejrtrækning. Ud af øjenkrogen kunne jeg se at Sebastian smilede. Jeg tog det spørgsmål jeg skulle læse op og kiggede så meget ned i bordet som muligt. Jeg kunne mærke varmen stige til kinderne. Jeg skulle læse en lille historie op i spørgsmålet og da jeg næsten var færdig kørte Sebastian igen sin hånd op af mit lår. Hvilket resulterede i at jeg stoppede min læsning og blev nødt til at trække vejret dybt. Sebastian begyndte at grine hvilket jeg ikke synes var særlig sjovt. For så grinede jeg jo også og rødmede vildt meget. Det virkede ikke som om at drengene fattede mistanke for de grinede også bare. I alt den tid havde jeg siddet med hænderne over bordet. Men nu tog jeg den ene hånd under bordet og tog forsigtig sebastians hånd og flettede mine fingre ind i hans. Selv det bragte kuldegysninger gennem min krop. Men jeg havde efterhånden fundet ud af hvordan jeg skulle holde dem inden i kroppen. Jeg havde egentlig håbet på at når nu jeg havde taget hans hånd at han så ikke ville røre ved mit lår. Ikke fordi jeg ikke nød det, men fordi det gav så vilde kuldegysninger. Jeg havde aldrig oplever nogen give mig kuldegysninger på den måde før. Men alligevel rørte han op og ned af mit lår med sin finger. Hvilket gjorde det endnu værre fordi det blev en mere følsom bevægelse. Jeg holdt dog alle mine kuldegys inde i kroppen.

Da vi var lige ved at vinde for anden gang blev døren åbnet jeg trak helt af refleks min hånd til mig men Sebastian lod sin ligge på mit lår.

Heldigvis var det bare brøderenes mor der kom for at sige at det var tid til at gå til køjs. Jeg krammende dem alle sammen godnat. Sebastian til sidst som så som en mulighed for at blive ved i nogle lange gode sekunder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...