Videofil248.avi

Intro: Politiet rapportere om en video som er blevet sendt ud på nettet, omkring det speciel stof, som findes i de såkaldte shamanske piller. De unge forkommer at skulle eksperimentere med i nytidens danmark. Det er uvis hvor det stammer fra, kun er det er fra det sydlige afrika og yderst farligt, og det frarådes alle at indtage eller komme i kontakt med disse piller. Politiets bekymring kommer af at det rygtes på nettet at nogle mener det er originalt brygget fra en kvindelig shaman, hvor det siges at hun sendte dele af sin sjæl ned i blandingen. Politiet vil ikke kendes ved disse rygter. Sandt eller ej?

1Likes
0Kommentarer
168Visninger
AA

3. Der er noget som forsøger at krasse sig ud. . .

 

 

Pludselig begynder hans hænder at ryster, og som en bølge over ham fortsætter det ned af armene og over kroppen, op af halsen og får hans hals til at blive strukket helt ud, så det tvinger ham til at se op. Blodårerne bliver synlige og strammet frem og sener bliver strukket til det yderste. Et kvalt gisp kan blive hørt fra ham da han åbner munden og savl strenge hæfter sig fra de øverste tænder til de nederste, i et slags gitter som kun hans tørre tunge bryder ved at stikke halvt ud. Hans hud bliver langsomt mere bleg i farven og arene på hans kinder bliver rødlig og mere tydeligt. Tænderne klappere let oven på tungen, imens hans rander under øjnene bliver mørkere og mere indsunket. Pludselig er det igen som om en kraft giver slip på ham og alt løsnes. Hans krop falder sammen i stolen imens han suger luft til sig i ujævne indåndinger. Lav mumlen vikler sig distræt ud fra ham, pladder og snøvlen som ikke kan tydes og ikke giver mening da han rejser sig langsomt op fra stolen og hans engang rene hvide T-shirt som nu er plettet af sved kommer ind i billedet. Han vandrer bagom stolen, imens han knuger sine hænder tæt mod sin hage og fortsætter sin mumlen. 
-Næh, det mhhj, hva-.. ngg, ngg.. siger han utydeligt fra sine slappe læber imens han slår sig let på siden af hovedet. Nogle simple cowboybukser kommer til syne da han begynder at slæbe sine fødder og forover bøjet ryg rundt i cirkler bagved stolen. Han vandre rundt og rundt i et hurtigere tempo imens hans egne slag mod hans hoved bliver mere og mere intens.
-Skama, hima, simha, ngg, aghh.
Han bryder sin gennem gående cirkle, ved et hurtigt ryk at gå bagud, længere væk fra stolen og nederst I hjørnet på kamera billedet falder han sammen i kroppen og trækker sine ben til sig imens han begynder at rokke frem og tilbage i et stærkt men intens tempo. Hans krogede hænder synker ned imellem håret og griber hårdt fast i hans hovedskal og massere den med nogle dybe gnub. Et øjeblik bliver rummet igen fyldt med tavshed og en lav summen kan høres, og renheden fra det intet sigende ur gør kun summen mere tydeligt. Lidt skratter forhindre kamera billedet i at se tydeligt, men der kan ses en skikkelse vandre for hvor han sad før hurtigt op mod bordet og massen bliver større og større jo mere den nærmere sig, efterfulgt af en skygge som bliver suget ind i massen da den kommer helt tæt på. Kameraet fokuserer og får et skarpt billede af ham. Hans hår stritter galt ud til alle sider, og hans øjne og udvidet helt åben så hans pupiller er blevet meget små, som en sort myre på den store verden af øjeæblet. Hans hud er synket mere end så huden ligger klasket stramt mod hans kranie og man kan se kranies form da han endelig flyder nogle ord ud.
-Jeg kan mærke det... ja ja… Har I prøvet følelsen af køre sine negle over vådt kød? hvordan det ligger sig under neglen, stanken, irritationen, hva´?... 
Han spytter en panisk latter ud som efterlader en let perle af spyt over kamera billedet men stopper hurtigt igen og tager en ordentlig snus af toppen af sine fingre, sine nedgroede fingernegle. Han sukker dybt ud og hele hans ansigt bliver trukket med ned sammen med sukket. Fyldt med sorg, hans læbe begynder at dirre da han vender blikket mod kameraet igen.
-Jeg kan mærke det. Det er indeni. Der er noget som forsøger at krasse sig ud, igennem mit skind. Flå det op og komme ud... Det hende? Kan det være?. Han ryster stille på hovedet og ser ned af sig selv. 
-nej nej.. nej..   
Et nervøst grin og skævhed på læben kommer frem hvorefter han kort ser på kameraet med et tomt blink. Han rejser sig langsomt op, og med slappe bevægelse begynder han at vandre lidt tilbage og ud af kameraets syn og rummet bliver igen tabt i stilhed, kun urets Tik Tak Tik, høres for døve øre.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...