solen og mørket

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2014
  • Status: Igang
Manja mistet sine forældre, og synet i en bilulykke. Hun lever inde mit i københavn halt alene, og det er fandme ikke nemt. Men en dag møder solen mørket.

1Likes
0Kommentarer
46Visninger

1. mørket

Solen hang lyst på himlen, og varmede min blege hud. Fuglene sang, og hoppede fra vores store æbletræ, ned til det grønne græs. Mit lyse hår hang rundt om mit hoved, som en hvid blød hoved pude. Alt kunne tyde på at det ville blive en skøn dag, i Linea Caufenbaus liv. Jeg rejste mig fra det bløde græs, og børstede et par jord raster af min lyseblå kjole.

´´Linea´´ min mor råbte, og jeg skyndte mig ind i det varme hus, som duftede af lavendler.´´Der er du Linea, gud hvor har du gjort dig beskidt´´ hun begyndte at børste snavsedet af mig, med nogle hurtige bevægelser.´´Stop jeg kan godt selv, og desuden behøves jeg ikke at linde en milion´´ jeg rev mig væk, og satte mine hænder på hoften. Min mor rystet på hoved, og forsvandt ud af det kolde køkken. Jeg sukkede, og forsvandt så efter hende. Inde i stuen sad min far, han brummede lidt da han så jeg kom ind. pludselig med en hurtig bevægelse lukkede han sin avis som han sad med, og smilede i retning mod mig. ´´Når glæder du dig til i aften´´ sagde han. jeg blikkede et par gange med de grønne øjne, og kiggede uforstående på ham, ´´undskyld hvad´´. ´´for pokker da os pigebarn, i aften skal du ud og se på det nye hus vi skal flytte til, hvad siger du så´´. Jeg trak på skuldrene, ´´det lyder vel sjovt´´ sagde jeg, for jeg anede faktiske ikke hvad jeg skulle svarer. På en måde var jeg glad for jeg skulle flytte, så kunne jeg få en ny skole hvor folk ikke ville drille  mig, men på den anden sidde tja, det her var mit barndoms hjem, jeg havde aldrig boet andre steder. Jeg havde set glæden og sårven fra min mor og far, da vi mistet min lillebror. Han havde dårligt hjerte, og vi opdagede det først da han døde. Det var også en af grundene til vi skulle flytte´´huset bringer for mange minder´´ havde min mor sagt flere hundrede gange.

Bilen brummede sagte, og den gamle bilradio kørte højt med Chandelier med Sia. ´´Du køre for stærkt skat´´ min mor smillede lidt usikker til min far. ´´Vrøvl´´ brummede min far, med øjnene stift på vejen foran ham. Træer og biller fløj afsted, som om de var sent på den til en eller anden fest de skulle til. ´´Skat sæt farten ned, vi har ikke travlt´´ min mor hævede stemmen en smule, men smillede dog stadig til ham. ´´Der står man må køre 80, og jeg køre 75, jeg køre faktisk for langsomt´´ min far kigget vredt over på min mor, som faret lidt sammen over hans blik. Jeg lænede mig lidt til siden så jeg kunne se ud af forruden, et par røde lamper lyste foran bilen, som et par onde øjne. vi kom nærmer  på de røde øjne, som bare så ud til de lo ad os. ´´Far´´ sagde jeg´´ far vi kommer for tæt på den anden bil far, FAR´´, råbte jeg til sidst, og bed mig hårdt i læben. ´´bremsen sidder fast´´råbte min far, og man kunne tydeligt høre han var bange. De røde lys kom nærmer og nærmer, og mit skrig gav genlyd i den hvide bil, da vi kørte ind i den anden bil. Et højt brav og hvinene bremser, mig min mors store skrig og høje brag fra da min fars hoved dunkede ned i rattet. Vores bil væltede, og vores vinduer sprang. jeg skreg højre da de små glasskår skar sig ind i mine øjne. Det begyndte at sortne for mig mine øjne, og lyden forsvandt langsomt. Jeg faldt og faldt ned i det evige mørke, langt væk fra den lyse verden. 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

ja måske blev det ikke lige som jeg havde forventet dette kapitel, men viste ikke helt hvordan jeg ellers skulle skrive det. i må meget gerne komme med ting jeg kunne gøre bedre, og ting jeg er god til i denne historie. jeg håber i hvert fald de andre kapitler bliver bedre.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...