Kys mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 okt. 2014
  • Opdateret: 29 okt. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om Mary, som bliver forlovet væk til en af stormændenes sønner. Men hun har allerede en kæreste, som hun elsker. Men efter noget tid opdager hun at sønnen ikke er så slem, og hun begynder at falde for ham...

1Likes
0Kommentarer
191Visninger
AA

2. Familie

Klokken var ca. da jeg kom hjem. Jeg sneg mig ind igennem mit vindue, for at undgå min familie, bare lidt længere.

De kender ikke til Dylan, de ville ikke acceptere ham, for han er kun landmands søn. De ville blive endnu mere skuffet end de er over mig nu. Jeg er 17 år uden en forlovet, det er ikke så godt. Jenna, min tvillingesøster, er forlovet til en af stormændene, der er 5 stormænd. Hun var heldig hun fik den søn, der virker nogenlunde menneskelig, med følelser. De er allerede i gang med at planlægge brylluppet, hvilket også er deres deadline til at finde mig en mand.

Jeg skal bare lige tage mig sammen til at fortælle dem om Dylan. Men jeg er skrækslagen, for deres reaktion og far slag. Hvis det ikke går og de ikke acceptere det, vil vi bo hos Dylans familie, da jeg er en højere klasse end dem.

Jeg skifter hurtigt til en hvid striktrøje og et par blå bukser. Jeg tager min hue af og fletningerne ud, og begynder at redde mit hår. Jeg kigger mig ind i spejlet, mine store grønne øjne, skriger ud af mit hoved. Mit lyse blonde hår bølger let over mine skuldre. Jeg bryder mig ikke så meget om mit udseende. Høje kindben, lille overlæbe og større under læbe og små fregner, der løber over min næse. Men jeg lever med det. En af de ting, der bekymre mig mest er at Dylan forlader mig, få jeg føler mig ikke god nok til ham. Jeg har aldrig fortalt ham det, i frygt for at han vil begynde at tvivle.   Jeg sætter mig ned på min enkel seng, med bene ud over kanten. Jeg tager den halskæde, jeg altid går rund med, ud over min trøje. Den er altid gemt nede i min trøje. Jeg åbner den og ser det billede der er gemt i den. Det er et billede af os...

 Mig og Dylan havde lige været nede ved søen, hvor vi havde haft en romantisk middag. Solen skinnede ned på os, jeg kunne ikke smøre smilet af min læbe, men det kunne han ikke. Jeg følte mig så lykkeligt. Dylan havde lige fortalt en historie om første gang han skulle ud og hjælpe til med at malke deres køer, og han havde fået mælk ud over det hele op på sig selv. Historien var ikke den sjoveste, men den måde han fortalte den på gjorde den sjov. Jeg stoppede med at grine, da jeg opdagede at han bare stirrede på ham. Jeg kiggede tilbage på ham. Stilheden lagde sig over os, (det føler jeg den altid gør når ... men) han kiggede på mig med noget i hans øjne jeg ikke kunne sige hvad var. Langsomt kom han hen til mig og kiggede mig dybt ind i øjne, jeg havde det som om han kiggede ind i min sjæl.

"Kys mig," hviskede jeg, han var få cm. væk fra mig han lagde en hånd på min kind og bragte sine læber mod mine. Han kyssede virkelig fantastisk. Da vi træk os fra hinanden træk vi vejret tungt, da vi begge havde luft igen, lænede jeg mig ind og kyssede ham. Da vi ikke havde mere luft tilbage, lagde vi panderen mod hinanden, mens vi træk vejret tungt.

VI havde pakket sammen og gået hen til den eneste i byen, der havde et ordenligt kamera og hvor vi kunne få flere billeder. Han havde taget et billede hvor vi omfavnede hinanden.

 

Det var det billede jeg kigger på nu. Vi står og omfavner hinanden. Helt tæt der er intet luft imellem os.

"Mary," der bliver banket på min dør og min mor med sit lyse brune hår stikker hovedet ind. Jeg ville ønske jeg havde arvet min mors skønhed. Jeg har hendes øjne form og grønne farve. Eller ikke farve, hendes grønne øjne er rolige.

"Mary, du har en gæst," siger hun med et smil. Jeg kigger undrende på hende og rejser mig, i samme øjenblik får jeg uden for mors øje gemt halskæden væk. Hvem ville besøg mig? Jeg har venner, men vi mødes andre steder, aldrig hjemme hos hinanden, hvor vi kan risikere at støde ind i familie medlemmer.

Jeg følger min mor ud i stuen, min far, søster, bror og ældre søstre og deres mænd, står i stuen. De skal spise med i aften. I midten af stuen står en mand jeg ikke kender. Han har ryggen vendt mod mig. Jeg hans ryg er ret, han har lyst hår og er i ført fint tøj.

"Henry, her er Mary." Manden vender sig, han er på alder med mig og har klare himmel øjne. Hvad skal han her?

"Mary..." siger han og træder frem mod mig, han tager min hånd og lader sinelæber rører min hud. Jeg trækker hurtigt hånden til mig, det er kun Dylan, der kan kysse mig og rører mig, hvem tror han lige han er?

"Mary, det er din forlovet..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...