Livet er som...?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2014
  • Opdateret: 24 aug. 2015
  • Status: Igang
Livet er som en rose, smukt og sårbart. Sådan har Tilde det, hendes liv kunne være bedre men hun holder hovedet højt og kæmper videre, men når alt bliver for meget tager hun ud til havet langt væk fra alt og alle. En dag hun er der ude møder hun Noah, en 2 år ældre dreng som går på samme gymnasium som hende, hun er en sølle 1. g'er og han går selvfølgelig i 3. g. Hvad sker der når de mødes? og hvordan bliver skole dagen efterfølgende?

6Likes
1Kommentarer
334Visninger
AA

2. 1. Hvorfor lige Anders, og ikke Noah?

Tildes synsvinkel

Jeg stod nede i kantinen, og kiggede rundt for at finde et bord, jeg var lidt alene lige nu, femte dag på gymnasiet og ingen steder at sidde, first world problem eller noget. Jeg gik lidt rundt med min taske på ryggen, og en salat i hånden, jep jeg er jo vildt sund, anyway... Til sidst fandt jeg en bord at sidde ved. Der satte jeg mig selvfølgelig, og begynde at spise min salat, mens jeg gjorde det, sad jeg i min egen lille verden, og tænkte ikke rigtig over der var nogen der snakkede til mig, indtil jeg kiggede op fra bordet, og Anna sad over for mig: " Endelig fik jeg kontakt til dig." Jeg kiggede underligt på hende, og hun fortsatte:" Jeg ville bare høre om du ville med ned i musik efter skole?" Jeg rystede på hovedet men smilede stadig til hende, mens jeg prøvede at spise resten af min salat:" hvorfor ikke, det kunne da være vildt hyggeligt!" Hun lød virkelig spændt, som om hun bare ikke kunde vendte med at prøve nogle af tingene inde i musiklokalet. Jeg kigge stille op: " hvem er drengen der over?" jeg ignorerede lidt hendes spørgsmål mens jeg pegede over på drengen, hun kiggede der over, hun sad jo med ryggen til, fik jeg ikke sagt det. hun kiggede tilbage på mig og smilede: " Det er Noah, han går i 3. g og går i klasse med Maries bror Anders" "Ham har du ikke en change hos!" Jeg vendte mig rund og så Marie stod ved siden af mig, jeg nikkede bare, mest for at få hende til at gå, men hun blev stående. Jeg kiggede op på hende "Skal du ikke over og passe din lille hund, eller er du stoppet med det efter 9. klasse?" Hun kiggede på mig, hun vidste hvem jeg mente og hun grinede bare hånligt af mig "jo, hvis du passer din!" jeg var tæt på inden i at slå hende, men jeg kunne se på Anna hun var tætter på. Hun så på mig som om jeg skulle sige noget til hende. "Marie hvor er din hund egentlig henne, den kunne jo finde en ny ejer der er jo mange pæne piger her på stedet" Hun kiggede bare med et suk på mig og gik hen til Cindy og satte sig fornærmet ned. 

-2 timer sener-

Jeg skrev de sidste noter ned til min opgave i Tysk, tro mig jeg troede heller ikke vi skulle have en opgave i tysk den første uge af 1. g, men sådan lærerne er jo forskellige, jeg samlede mine ting sammen og gik ud af Tysk, men jeg nåde ikke længere end jeg lå på gulvet med et brag. Jeg så alle mine ting lå ud over gangen, jeg begynde hurtigt at samle dem sammen, da jeg så en der hjalp mig, det måtte være person jeg var gået ind i: "Undsky..." længere nåde jeg ikke før jeg blev stoppet "det er min skyld jeg så mig ikke for" "nej det er min skyld, jeg skulle have set om der kom nogen før jeg gik ud af lokalet i den fart" jeg så op da jeg havde set ned på mine fødder det meste af tiden "Hvordan kan jeg gøre det godt igen?" jeg så ind i øjnene på ingen andre end Anders "Du kunne fortælle mig dit navn smukke" "Tilde og dit?" dumt spørgsmål Tilde "Jeg hedder Anders, du går i 1. g ikke?" jeg nikkede og kunne mærke jeg rødmede" hehe, du ser sød ud når du rødmer putte" jeg grine stille, og kigge ind i hans blå øjne, da jeg kom til at tænke på hvem det var, "Jeg bliver nød til at gå, jeg skal nå en bus" og med det løb jeg hen af gangen og ud mod bus stoppestedet, hvor bussen der gik mod vandet var, ja jeg skulle bare langt væk. Jeg sad i bussen, efter at have ventet på den i noget der føltes som 10 år, men her sad jeg, og lyttede til mit yndlings band, All time low, jeg var i min egen verden da der var en der satte sig ved siden af mig i bussen, normalt bliver jeg ikke distraheret af andre, men personen der satte sig ved siden af mig lignede en jeg havde set før...

Noahs synsvinkel

Jeg løb ned mod bussen, da jeg var kommet for sent fra gymnasiet, på grund af at Anders lige skulle fortælle om en eller anden smuk 1. g pige han var gået ind i efter spansk, jeg nåede den heldigvis. Jeg gik ind i bussen og kiggede efter en fri plads, efter et stykke tid fandt jeg en plads og satte mig ned, på grund af der kun var få pladser tilbage i bussen, var jeg heldig en af dem var ved siden af en pige, som så meget sød ud, hun lignede en der kun var få år yngre end mig. Jeg smilede til hende da hun så op på mig, hun smilede stille tilbage og kiggede derefter ud af vinduet igen "Hej?" Jeg smilede mod hende, men det så ikke ud til hun hørte mig. Jeg kiggede rundt i bussen, jeg kunne se der sad flere fra gymnasiet i bussen, men jeg følte ikke rigtig for at snakke med nogen, kun hende den smukke brunette der sad ved siden af mig, men hun gad åbenbart ikke snakke med mig. Marie sad også i bussen, hun kiggede bare underligt på mig som om jeg havde gjort noget forkert, ikke fordi jeg kan lide hende og slet ikke lige frem fordi vi er sammen. Jeg tænkte ikke rigtig over det, jeg satte bare mine hovedetelefoner i ørerne, og satte Bastille på.

Efter ca. 20 minuter stod jeg eller vi, pigen jeg sad ved siden af stod også af bussen, da jeg kom ud af bussen ramte en duft af havvand mig. Jeg havde for travlt med at nyde duften at jeg glemte alt om pigen jeg sad ved siden af, men jeg opdagede hun stadig var på stoppestedet. Jeg prøvede at stoppe hende, men hun var hurtigt væk, som hun bare prøvede at undgå mig. Måske var det ikke mig Marie sendte det underlige blik til, men pigen jeg sad ved siden af...? 

Jeg bestemte mig for at gå ned mod stranden af de små stier, jeg husker da jeg var lille, legede mig, min lillesøster og min storebror altid gemmeleg der, på grund af der var så mange træer man kunne gemme sig bag ved. Da jeg nåde til den bænk vi altid sad og spiste is sammen med mor og far, opdagede jeg at pigen jeg havde siddet ved siden af hele busturen sad der, med en notesblok og høretelefoner i ørene, jeg satte mig forsigtigt ved siden af hende, jeg betragtede hendes brune hår der var gledet ned foran hendes ansigt og hende hånd der kørte hen over notesblokken, jeg kunne se hun sad og tegnede, men hvad hun tegnede kunne jeg ikke se. Jeg rykkede stille tætter på hende og beundrede den smukke tegning af en dreng, efter et stykke tid prikkede jeg stille til hende, hvilket resulterede i hun fik et mindre chock: " Undskyld det var ikke for at forskrække dig, men du er virkelig god til at tegne." Hun kiggede op på mig med et lille smil: " Det går nok, og synes du virkelig?" Nærmest hviskede hun tilbage, jeg nikkede roligt til hende: " Undskyld uhøfligt af mig, mit navn er Noah." Svarede jeg og rakte min hånd frem til hende, hun tog den med et lille smil; " Tilde." Hun tog hende hånd til sig igen, og kiggede ud over havet og smilede, for derefter at kigge mig i øjnene, hun havde de smukkeste grønne øjne.

******

Heii

Dette var så første kapitel

Efter jeg langt om længe har taget mig sammen til at få skrevet det færdig, så i kan læse det

Men ja håber i kan lide det

XOXO. Amalie Irwin

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...