Sing a song - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2014
  • Status: Igang
Ally er en lidt ensom pige på 17 år. Det eneste som holder hende oppe i hendes ellers triste hverdag er musik. Hun brænder og lever for musikken og det er hvad hun drømmer om at lave hele hendes liv. Hvad sker der hvis fem verdenskendte drenge opdager hendes videoer på youtube. En ting er i hvertfald sikkert. Intet vil blive det samme igen...

3Likes
1Kommentarer
117Visninger
AA

2. 1. Kapitel

"Ally, Ally, ALLY!!" Råbte min mor. Langsomt stoppede mine fingre med at glide hen over tangenterne på klaveret. "Hvad?" Spurgte jeg med er suk. Jeg var ikke meget for at blive afbrudt når jeg spillede. "Du kommer for sent i skole hvis du ikke skynder dig" forklarede hun. Hurtigt skyndte jeg mig ned af trapperne og smuttede ud af døren. Det var ikke fordi jeg var glad for ar gå i skole for det ville være synd at sige. Det var kun fordi jeg ikke brød jeg om at komme for sent da man fik en masse opmærksomhed ved det. Da jeg blot var den stille pige som sad bag i klassen uden at sige noget var det nærmest en selvfølge at jeg ikke brød mig om en masse opmærksomhed.

Dagen startede med historie hvor vi skulle arbejde med Renæssancen og læse nogle tekster. Derefter skulle vi have engelsk og tysk. Resten af dagen forløb lige så uden de store ændringer. I frikvarteret sad jeg alene ved et bord i kantinen og spiste min medbragte mad. Alle andre sad og snakkede mens jeg havde hovedet begravet i min bog. Min lange brune hår faldt ned og dækkede mit hoved så jeg fik fornemmelsen af at sidde i min egen verden. Dette blev dog afbrudt da noget sagde mit navn. Det var min eneste ven Pernille som mindede mig om at vi skulle til time. Da det endelig ringede ud fra matematik skyndte jeg at pakke mine ting sammen, tage min taske på skulderen og traske ud af døren. Jo før jeg kom hjem jo bedre.

Så snart jeg kom hjem skyndte jeg mig ind til mit klaver. Jeg havde lovet mine 'fans' på youtube en video hvor jeg både synger og spiller klaver. Hvis i ikke har gættet det kan jeg fortælle jer at jeg blogger på youtube. Mine videoer består hovedsageligt af mig der synger eller spiller. Min side havde faktisk en del følgere. Det var vidst lige under en million hvilket var helt vildt. Jeg lavede jo ikke andet end at synge og spille. Men åbenbart kunne folk lide min musik. Jeg skrev også mine egne sange men dem havde jeg ikke lagt på youtube da de var en smule for personlige til det.

Nå men tilbage til min sang. Jeg satte hjemmevant kameraet på plads og satte mig ved klaveret. Jeg slog et par akkorder an og begyndte at synge

I stay out too late

Got nothing in my brain

That's what people say

Mmm-mmm

That's what people say

Mmm-mmm

I go on too many dates

But I can't make 'em stay

At least that's what people say

Mmm-mmm

That's what people say

Mmm-mmm

But I keep cruising

Can't stop, won't stop moving

It's like I got this music

In my mind saying it's gonna be alright

'Cause the players gonna play, play, play, play, play

And the haters gonna hate, hate, hate, hate, hate

Baby, I'm just gonna shake, shake, shake, shake, shake

Shake it off, I shake it off

Heartbreakers gonna break, break, break, break, break

And the fakers gonna fake, fake, fake, fake, fake

Baby, I'm just gonna shake, shake, shake, shake, shake

Shake it off, I shake it off

Jeg afrundede sangen og slukkede kameraet. Derefter oploadede jeg hurtig videoen på youtube og lænede mig tilbage mens jeg allerede kunne se de første likes tikke ind. Da jeg havde surfet lidt rundt på facebook besluttede jeg mig for at gå i gang med mine lektier. Jeg fandt min engelskbog frem og begyndte med et suk at læse.

"Vi skal spise råbte min mor op ad trappen. Hurtigt smækkede jeg min bog i og skyndte mig ned af trapperne. "Hvordan går det egentlig med din blog på youtube?" Spurgte min far da jeg havde sat mig ned. "Rigtig godt" svarede jeg. "Jeg har lige knap en million følgere" "Hvor længe er der du har haft bloggen?" Spurgte min mor nysgerrigt. "Hmm. Jeg var 15 da jeg startede og nu er jeg jo 17 så 2 år" svarede jeg og øste nogle mad over på min tallerken.

Da jeg var færdig med at spise gik jeg ovenpå og fandt mig kladdehæfte frem. Dette kladdehæfte indeholdt alle mine egne sange og alle mine tanker som jeg formulere med musik. Dette lillebitte kladdehæfte betød alverden for mig. Jeg bladrede frem til sangen jeg var ved at skrive for tiden, blyanten i munden og begyndte at tænkte.

Written in these walls are the stories that i can't explain.

Leave my heart open and it's never going back.

Hurtigt slettede jeg det sidste of skrev i stedet

Leave my heart open but it stayes right here in it's case.

Tilfreds lukkede jeg mit hæfte og gik i seng. Inden jeg faldt i søvn lå jeg og tænkte på min blog og hvor vildt det ville være hvis jeg blev opdaget af nogle kendte en dag....

Det var første kapitel. Jeg håber i kan lide historien indtil videre :). Kom gerne med ris og ros så jeg kan blive bedre - Cecilie R

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...