Et ægte smil

Alex ser sin mor dø af overdosis og kommer sig aldrig rigtig over tabet. I systemet er han nu "et plaget barn".

0Likes
0Kommentarer
233Visninger
AA

3. Fuld ryk

Jeg bor nu hos min tante. Jeg har aldrig mødt hende før. Det er min mormors søster, og hun ser ældgammel ud. Hendes blik er trist, som om hendes liv allerede er ovre. Jeg kigger på billederne som hænger så fint på væggen. Ikke et eneste af min mor.

Min tante kommer ud med et glas saft på en bakke. Damen fra de sociale rådgivere går i hælene på hende og notere min mindste bevægelse.

      - Nå Alex! Hvordan har du det så? Min tante rører mig blidt på min skulder. Jeg bliver

rasende og hamrer bakken ud af hånden på hende. Det røde saft ligger sig som en

blodpøl på gulvet. Jeg stivner og mærker hårene i nakken rejse sig. Rådgiveren sidder på hug mens hun tørrer saften op med en klud. Tydeligt irriteret over at hun skal tørre op efter mig. Men tydeligvis også fornøjet over hendes nu interessante notater.

      - Ja, vi regner med at du skal blive boende i et års tid. Så det er bare om at integrere sig,

ikke også Alex? Hun smiler, men kun med munden. Øjnene følger ikke mundvigene.  Jeg

prøver at sætte mig i hendes sted. Et familiemedlem dør af overdosis og efterlader en teenager dreng hos en slægtning der er så langt ude i stamtræet at jeg lige så godt kunne være en fremmede.

       -Der er lige nogle regler her i huset. Ingen rygning, og der er udgangsforbud efter klokken 21:00 Selvfølgelig er det reglerne når man kommer fra en familie med

stofmisbrug. Så kan det vel heller ikke være anderledes.

        - Og en ting til Alex. Det er socialrådgiveren der snakker nu.

        - Selv den mindste fejl du begår fremover vil blive noteret. Det betyder at vi vurderer

hvor du skal hen når du har begået den. Forstår du det Alex? Hendes tonefald er mildt,

men jeg ved at hun mener det med dyb alvor. En vis irritation skylder sig ind over mig. Hun regner allerede med at jeg kikser i den.

Dagene går på at ligge på den hårde seng, og stirre op i loftet. Måske ligger jeg her kun i et par timer. Jeg tæller ikke. Klokken slår 21:00 og jeg trænger til en smøg, selvom jeg ved at min tante har inddraget hver enkel cigaret. Jeg ser mig omkring og finder en støvet pladeafspiller frem fra skabet, låser døren og sætter den på fuld ryk. The Smiths som er en rockgruppe fra 80’erne spiller så højt, at det runger i ørene på mig. Man kan knap nok høre sine egne tanker. ”Sweetness, I was only joking when I said I'd like to smash every tooth in your head”

Mine hænder lystrer ikke længere, de finder frem til vindueskarmen. Mine fingerspidser stryger sig over låsen, river den hurtigt, men kraftigt op. ”Bigmouth strikes again. And I've got no right to take my place with the human race”

Det forfaldne gardin flyver op i hovedet på mig og stryger min kind. Måske kærtegner den mig som en mor skulle, i stedet for  en tante.

Mine bevægelser er hurtige, jeg griber fat i min forfaldne læderjakke og springer derefter ud af vinduet. Der er ikke langt til jorden, og jeg lander blødt i efterårsbladene. Uhørt, det er det vigtigste. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...