Et ægte smil

Alex ser sin mor dø af overdosis og kommer sig aldrig rigtig over tabet. I systemet er han nu "et plaget barn".

0Likes
0Kommentarer
235Visninger
AA

6. Et ægte smil

Forældrene bliver af pedellen bedt om at mødes i gymnastiksalen som en start på skoleåret.  Min tante ser ikke alt for glad ud. Hun havde vel håbet at hun kunne køre hjem allerede nu. Jeg skraber mine gamle kondisko mod den kolde jord. Pedellen forsøger sig med at åbne låsen på døren. Luften i salen er klam og fugtig. Jeg hoster og prøver, ikke at kaste op.

Jeg smider sportstasken på gymnastiksalens glatte gulv og iagttager den mens den glider gennem det menneskefyldte lokale. Alle forældrene snakker i munden på hinanden. Jeg ser forud og adskilt fra dem, står deres børn. De tænker vel at det er kikset at stå der med deres forældre. De står mast op ad scenen i et forsøg på opmærksomhed.

- Jeg smutter ned bagi. Med det mener jeg at jeg vil så langt væk fra de andre elever som overhovedet muligt.  

Min tante hiver mig tilbage lige inden jeg kan forsvinde ud mellem menneskemængden.

- Ej Alex, forstanderinden kommer jo og skal holde tale.

I det ordene kom ud af munden på hende overvejede jeg at sukke dybt, men besluttede mig for at tie. Mine pessimistiske tanker blev afbrudt af en skrabende mikrofon lyd. 

- Hej kære forældre og nye elever! Velkommen til Agerbæk Efterskole.

Forstanderinden snakker om skolen. Hun undlader at nævne at det er en skole for forstyrrede unge.

 

Fra vinduet ser jeg en flod af biler køre hver sin retning. Det er forældrene der er på vej hjem. De skal jo også videre med deres liv. Jeg ser en blond pige græde på parkeringspladsen. Hvad forventer hun egentlig? Hun regner sikkert med at hendes forældres liv kredser om hendes tilstedeværelse. Ynkeligt, jeg smælder med tungen.

Det knirker bag mig, og jeg drejer hovedet forsigtigt. En høj brunhåret dreng står der i døråbningen. Hans vibrationer skriger af druk og stoffer. Hans tøj er slidt, med huller og misfarvninger. Sorte, stramme jeans med huller i knæene. Det eneste der ikke ser slidt ud er hans livsglæde. 

Han smiler stadig sit fjogede smil. Hans tjavsede hår gynger i takt med hans lange skridt imod mig.

- Mit navn er Gabriel Baron. Og igen blusser livsglæden i øjnene på ham.

Men jeg er for stolt til at svare.

- Har du sagt farvel til dine forældre? Hvad er dit navn egentlig? Han stiller mange spørgsmål.

- Alex.  Mit navn er Alex. Og mine forældre… Jeg når ikke at svare på hans spørgsmål.

Ordet ”forældre” smager mærkeligt på min tunge. Det er flere år siden jeg sidst fik det sagt. Jeg lukker munden og forsvinder ind i et mørkt sted.

- Alex du bliver nødt til at tage dig lidt sammen nu, ikke også. Vi er jo kun væk i en uge. Tante skal nok tage sig godt af dig. Mor tager det bløde silketørklæde frem, og tørrer mine æblekinder.

En uge senere banker det på døren. Jeg åbner og ind kommer to betjente i sorte jakkesæt.

- Vi kondolerer. Jeg var knap 7 år så selvfølgelig vidste jeg ikke hvad det betød.

Den ene betjent skubber mig til side og træder ind af døren. Jeg hører dem snakke deres voksensnak. Voksensnak med dybe stemmer og unødvendig lange ord. Tante græder. Jeg græder også.

Siden den dag begyndte jeg at afskære mig fra de glade børn omkring mig samt den glade del af mig selv. Jeg ryster. Gabriel tager mig i nakken og hiver mig ned at sidde.

- Er du okay min ven? Hans bekymring er ægte. Siden deres død har alle set på mig med

medlidenhed. Men ikke Gabriel. Han ser smerten. Menneskene omkring mig plejer at smile det mest falske smil for at bevare freden. Jeg smilede aldrig igen. Jeg havde allermest bare lyst til at sparke dem i øjet. Men Gabriels smil er anderledes. Et ægte smil. Noget jeg ikke havde set i lang tid.

Han tager et hiv af sin tændte joint. Rækker mig den. Det er strengt forbudt med cigaretter på Agerbæk Efterskole, men jeg kan ikke være mere ligeglad. Jeg skal kun være her i nok tid til at overbevise tante om at jeg har det fint. Jeg har absolut ingen forhåbninger om at få venner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...