Heart puzzle |JB

Noelle underskriver en pladekontrakt hos Scooter Braun, som introducerer hende for hendes tidligere favorit idol - den meget omtalte Justin Bieber. Trods de mange rygter om, hvilken player og rod Justin er blevet til, falder hun for den Justin, som gemmer sig under den store skal. Hun bliver skubbet ind i hans verden, som hun efterhånden føler bliver for meget, og Selena bliver ved med at komme tilbage i Justins liv. Fortvivlelse, jalousi og ødelagte hjerter bliver der mere og mere af, og Justin bliver indblandet i flere problemer, som hans ven Maejor Ali er skyld i. Noelle prøver at få den gamle omsorgsfule Justin tilbage, men det bliver en kamp, som hun måske ikke kan holde til.

41Likes
56Kommentarer
30340Visninger
AA

12. Kapitel 9

Justin trækker mig tæt ind til sig og trækker mig imellem fotograferne, uden at svare dem. En fotograf hiver fat i min arm, og jeg viger tilbage. Justin vender sig om, og hans øjne skriger vrede. Han går vredt hen imod den mandlige fotograf og puffer til ham.
”Lad hende fucking være, man! Hvad er dit problem?” han står helt op i ansigtet på ham, og Fotografen giver slip på min arm, hvor han har efterladt et rødt mærke. Jeg dækker mærket med min hånd, mens Justin puffer endnu engang til fotografen, som smilende tager billeder.
”Er det sjovt? Vil det også være sjovt, hvis du endte banket ned i gulvet?” snerrer Justin, og jeg ved hvor det fører hen til. Justin, det er det, han vil have!, skriger jeg indvendigt, og jeg hiver fat i hans arm for at få ham væk fra fotografen. De andre ser på med et smil på læben, mens jeg stadig kæmper for at hive i hans arm, som ikke lykkedes. Jeg går imellem dem i håb om, at det vil stoppe.
”Justin, det er det han vil! Du gør det nemt for ham” jeg ligger min ene hånd på hans nakke og den anden på  hans kind, hvilket får ham til at se mig i øjnene. Jeg ryster på hovedet og mimer et nej, og han lukker øjnene. Han vender sig om og hiver fat i min arm, så jeg følger med ham. Gudskelov, hvisker mit indre-jeg, og jeg er lettet over, han intet gjorde. Hurtigt åbner han døren til sin gule Lamborghini og lader mig stige ind, hvorefter han hurtigt lukker den igen og vender om på den anden side af bilen for at stige ind. Alt går hurtigt, og han starter bilen, inden jeg når at tage sele på. Han ser uroligt i bakspejlet og mumler et eller andet.
”De følger efter os” han slår vredt i rettet, og jeg stopper med at trække vejret i et kort øjeblik. Jeg får kuldegysninger af at se ham sådan, så  - aggressiv. Jeg vender mig om og ser fem biler køre i stribe, lige efter os. Han speeder op, og jeg ikke helt sikker på, jeg overlever det her. Automatisk synker jeg længere ned i sædet, uden at tænke  over, jeg ikke har sele på, som jeg ellers så omhyggeligt plejer at huske. Jeg ser på Justin, som ser vredt ud på vejen, og jeg har lyst til at omfavne ham, så vi bare glemte alt og alle. Hurtigt kører Justin imellem flere biler og nogen drejer varsomt ind mod sidelinjen, hvilket gør det nemmere at komme igennem. Inden jeg ved af det, er vi landet ude på motorvejen, og jeg ser desperat i bakspejlet. Til min helt store lettelse, følger de ikke længere efter os, og jeg ånder lettet ud.
”De er der ikke mere” siger jeg lavmælt, i tvivl om jeg overhovedet burde sige noget. Han ser stadig fokuseret ud på vejen og ser så hen i sidespejlet, hvorefter han nikker stille, men hans blik forbliver det samme.
”Justi-”
”Forhelvede, de følger stadig efter” råber han næsten, og jeg har lyst til at sige, han skal slappe af, men dropper det. Min mave snørrer sig sammen, når jeg ser på ham – han er ved at gå ud af sit gode skind, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Det er min skyld – hvis jeg ikke havde grædt og stoppet ham i går, havde der ingen billeder været af os. Jeg får en klump i halsen, og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre af mig selv. Han speeder op og drejer skarpt om hjørnet af en bygning, hvor han slukker motoren og holder øje med vejen, hvor fem sorte biler kører videre. Havde de ikke set os? Han har vidst prøvet det her et par gange. Måske med Selena? Jeg krummer tæer ved tanken, men jeg ved, jeg burde slippe det og lade være med at tænke på det, hver gang jeg er sammen med Justin. Langsomt lander mit blik på Justin, som ser ned og stadig med hænderne på rettet. Der er stille i bilen, og det eneste jeg hører er vores åndedrag. Justins blik – måden han ser på, det giver mig lyst til at undskylde, men for hvad? At jeg er skyld i det her? At det hele er min skyld? Han har stadig ikke set på mig. Roligt fjerner han sine hænder fra rettet. Justin. Jeg trækker tungt vejret og kravler hen over skødet på Justin, så jeg sidder ansigt til ansigt med ham. Han lukker øjnene, og jeg sætter blidt mine hænder på hans kinder. Hvad tænker du? Jeg bider mig selv i læben, mens jeg mærker hans bløde kinder mod mine fingrer.
”Justin” han åbner roligt sine øjne, og jeg møder hans frustrerede blik. Langsomt læner jeg min pande mod hans, så jeg kan mærke hans åndedrag tydeligere, og hans blik bliver blidere. Blodet suser rundt i kroppen på mig, og jeg kan mærke mine kinder bliver varme. Lysten til ham bliver tydeligere, og jeg kan mærke hans rejsning under mig, hvilket får min vejrtrækning til at stoppe. Han trækker mine hænder væk fra hans kinder og lader dem ligge rundt om hans skuldrer. Hurtigt trækker han mig tættere ind til sig, så min mund er tæt på hans. Jeg får endnu mere lyst til ham, og hans læber rammer blidt mine, som hurtigt udvikler sig til et mere intenst kys. Jeg lader hans tunge ramme min, og jeg hører et svagt støn fra ham. Hans rejsning bliver størrer, og jeg kører min hånd igennem hans hår.
Han presser mig mere mod hans rejsning, og jeg efterlader et støn. Jeg har lyst til ham. Nu. Hans bløde læber kører ned af min hals og længere ned til mit bryst, hvor han blidt planter sine kys. Hans bløde læber, får mig til at skrige indvendigt, og jeg læner mit hoved tilbage. Mit blik møder hans, som er fyldt med lyst, og han smiler charmerende til mig.
”Ikke her – ellers bliver der taget billeder” Justin nikker ud af vinduet, og jeg følger hans blik, som fører op til en lejlighed med et vindue, hvor en mand i 40’erne ser interesseret ned. Mine kinder bliver varme, og jeg føler mig pludselig nøgen.
”Justin har sex i en bil – det ville sælge en masse blade” griner jeg og ser stadig på ham. Han griner og trækker en hånd foran sit ansigt, men ser så på mig igen. Roligt kører han sin hånd over mod mit hår og fører det bag mit øre, hvilket får mig til at smile genert. Jeg kravler over på mit sæde igen, og Justin starter endnu engang motoren, for så at køre ud mod vejen.
”Her” han rækker mig et par solbriller, og jeg tager imod dem. Det er de samme, som fra da vi var ude sammen sidst, og et smil danner sig over mine læber. Han trækker sine på, og jeg nyder synet af ham.

”Hvilket sted er det her?” jeg ser undrende på ham, mens han retter på sin givenchy t-shirt.
”Gramercy Tavern! Der kommer mange af os kendte, fordi der netop kun er kendte derinde eller rige mennesker, som nogenlunde gider lade os være, når vi spiser” han smiler og trækker mig med ind. Stedet er enormt, og jeg kan se mit eget spejlbillede i det hvide klare gulv. Der er fyldt med mennesker, men ingen jeg kan kende af de kendte. Tjenere render frem og tilbage med stor hast. En enkelt mand stopper op foran os og hilser pænt på Justin.
”Hvad skulle det være?” hans butterfly sidder perfekt på hans blazer og hvide skjorte. Justin smiler venligt.
”Et bord til to!” tjeneren nikker og viser os vej hen til et bord, som allerede er dækket op og klar til brug.
”Ved I hvad I vil have eller skal I have noget tid til at tænke?” han trækker sin notesblok frem. Justin ser spørgende på mig, og jeg trækker på skuldrene.
”Du vælger bare” siger jeg, og han nikker.
”Giv os noget, som minder om noget brunch – vi har ikke specielle ønsker til det. Vi skal også have to store sodavand med” han ser på tjeneren, som hurtigt tager noter.
”én vand i stedet for den ene sodavand” afbryder jeg Justin, som ser over på mig.
”Bare begge dele” siger han hurtigt og tjeneren tager noter.
”Jeg kommer igen med jeres drikkelse og mad” tjeneren vender sig om og vader hurtigt ind i køkkenet. En af hver? Jeg ser dumt på ham, og han sender mig et veltilfreds smil.
”Tror du, jeg kan drikke så meget?” starter jeg ud og læner mig tilbage i stolen med armene over kors.
”Man skal altid være på den sikre side, ikke?”
”Sikr-” jeg stopper, for jeg ved, det er spild af tid at diskutere om, så jeg ryster i stedet opgivende på hovedet. Tjeneren kommer imod os igen, og han bærer på maden. Allerede? Han placerer det hele på bordet og bukker kort.
”Velbekommen” han vender sig om og går. Jeg ser på tallerkenen, som er overfyldt med mad, og min mave knurrer som svar på, hvad jeg ser. Jeg stiller min mobil på bordet og tager fat i bestikket, som jeg hurtigt propper mad på. Justin spiser glad, og jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg ser ham spise – selv når han spiser, er han perfekt. Hvordan kan det lade sig gøre? Han ser op på mig og stopper med at spise, hvilket gør, jeg ligger mærke til, hvordan jeg har stirret på ham. Mine kinder bliver røde, og jeg spiser hurtigt det på gaflen. Min mobil vibrerer, og jeg ser med det samme over på den. Justins blik lander på min mobil, og han rynker brynene.
”Dylan?” mumler han, og jeg tager hurtigt mobilen op. Jeg husker, hvordan vi dansede med hinanden, og jeg hoster falskt. Jeg havde glemt alt om, at han gav mig sit nummer. Justin ser stadig på mig og venter tydeligvis på et svar.
”Han gav mig sit nummer” mumler jeg og vifter med hånden, som var det ligemeget.
”Hvad skriver han?” spørger Justin køligt.
Jeg klør mig lidt i nakken og prøver at smile.
”Om vi ikke skal finde ud af noget en af dagene” jeg griner usikkert, og Justin nikker.  Han kan egentlig ikke sige noget – vi er jo ikke sammen. Eller er vi? Jeg lægger igen mobilen ned på bordet og spiser videre.

 

Han kører ind af porten og slukker for motoren. Jeg ser ud af vinduet og op mod hans hus. Sidst jeg var her, græd jeg, så at være her igen, er underligt. Jeg stiger ud af bilen og går Justin i møde. Han låser op for døren, og vi går ind. Luften er ren – ikke ligesom sidst, hvor der var fyldt med røg. Justin smider solbrillerne på bordet ved siden af døren, og jeg gør det samme. Han vender sig om mod mig, og jeg går tættere på ham.
”Jeg har arbejdet på en tekst til en sang, men jeg er ikke helt færdig – vil du høre den?” han ser spørgende på mig, og jeg nikker smilende.
”Selvfølgelig” siger jeg begejstret. Han trækker i min hånd og følger mig ind gennem køkkenet, videre ind til rummet, hvor klaveret står.
”Jeg spiller klaver versionen for dig” siger han smilende og sætter sig ned på bænken foran klaveret. Jeg læner mig op af klaveret, og han trykker på en node. Han slikker sig kort om munden og begynder at spille. 
Open up to me, it’s all you gotta do
Give me all your heart, swap mine out with you
Swap it out with you
Swap it out with you
come into my world
we can swap, swap, swap it out
” han glider sine lange fingrer over klaveret med rolige bevægelser.

“I can show you what I’m talking about
Be obliged just to show you how
Follow my lead, that’s what you gotta do
No pressure
Swapping out ain’t ever been a crime
If it was then I’d do the time
Throw away the keys as long as I’m here with you
Forever
” han holder igen en pause og spiller videre. Han spiller koncentreret, og jeg nyder synes af ham spille. Han ser op på mig og smiler.

Eye for an eye
Remember when I told you
Wipe your pretty eyes, dry ‘em on my shoulder
You ain’t gotta try, try to get closer
Fifty-fifty deal, let’s make a deposit
Simulate the love
Try it ‘fore you knock it
You ain’t gotta rush
But you ain’t gotta stop it
” han holder op med at spille. Jeg står helt stille – forelsket i hans stemme.
”Jeg mangler stadig noget,” siger han, mens han klør sig i håret.
”Jeg ved dit album bliver godt” siger jeg og puffer blidt til ham. Han rejser sig op fra stolen og trækker igen i min arm.
”Lad os gå ind i stuen” jeg følger efter og lukker døren efter mig. Vi går ind i stuen, og jeg standser op, da jeg ser sofaen. Billedet af Justin og pigen oven på ham dukker op, og jeg får pludselig lyst til ikke at være herinde. Han ser på mig med et uroligt blik.
”Hvad er der?” han kommer tættere på mig, så vi står tæt ind mod hinanden. Mit åndedrag bliver tungere, og jeg føler verdenen stoppe om mig. Jeg får en speciel følelse, hver gang han kommer tæt på mig – som om hele min krop reagerer på ham. Jeg ryster på hovedet og giver ham et det-er-ligemeget smil.  Han åbner halvt munden, og jeg får lyst til ham. Han kommer tættere på mig, og jeg går ham i møde.
”Ey bro!” vi vender os om og selvfølgelig – Maejor ser på mig smilende og vreden bygger sig inde i mig. Justin ser på Maejor og trækker sig væk fra mig.
”Noelle” siger Maejor og blinker til mig.



 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...