Heart puzzle |JB

Noelle underskriver en pladekontrakt hos Scooter Braun, som introducerer hende for hendes tidligere favorit idol - den meget omtalte Justin Bieber. Trods de mange rygter om, hvilken player og rod Justin er blevet til, falder hun for den Justin, som gemmer sig under den store skal. Hun bliver skubbet ind i hans verden, som hun efterhånden føler bliver for meget, og Selena bliver ved med at komme tilbage i Justins liv. Fortvivlelse, jalousi og ødelagte hjerter bliver der mere og mere af, og Justin bliver indblandet i flere problemer, som hans ven Maejor Ali er skyld i. Noelle prøver at få den gamle omsorgsfule Justin tilbage, men det bliver en kamp, som hun måske ikke kan holde til.

41Likes
56Kommentarer
30376Visninger
AA

7. Kapitel 4

”Justin” hun smiler akavet og føler sig tydeligvis dårligt tilmode. Justins åndedrag er langsomt, og jeg går helt ind af døren, så den smækker i bag ham.
”Hey,” han går hen ved siden af mig. Hun smiler stadig til mig, og jeg ved ikke rigtigt om det gør det endnu mere akavet, at jeg er her. De står længe og kigger på hinanden uden at sige et ord, og det bliver kun en mere akavet stemning. Hendes hår er sat op i en løs hestehale, hendes boyfriend jeans sidder perfekt, og jeg føler mig pludselig sjusket, når jeg tænker på, hvordan jeg ser ud – jeg kunne ikke engang skifte tøj, fordi jeg intet havde med over til Justin. Hvorfor overhovedet tænke over det? Siger mit indre- jeg, og jeg står trippende i rummet.

”Kan vi snakke?” hun ser på ham med et sorgfuldt blik, og jeg forstår, hvor hun vil hen med det. Jeg skal helst ikke gøre det her mere akavet, ved at stå og lytte med. Justin ser på hende med et tomt blik, hvilket giver mig kuldegysninger. Han ser så følelsesløs ud. Han nikker kort, og jeg træder et par skridt tilbage.
”Jeg kommer igen senere, Justin” siger jeg lavt og nikker smilende til Selena. Han smiler til mig, og jeg går hurtigt ud af døren. Den stemning derinde, var virkelig akavet. Det er første og sidste gang, jeg oplever sådan noget. Jeg står akavet udenfor døren og kigger rundt. Måske skulle jeg udforske bygningen, nu hvor jeg alligevel er her? Jeg trækker ned i min hoodie og går hen imod elevatoren, som står klar til at tage imod mig. Der er mange knapper, som jeg ikke ved, hvor fører mig hen, og jeg står længe og tænker over, hvilken jeg skal trykke på. Det her er som at gå på eventyr! Døren lukker  i, og jeg springer tilbage i chok. Hvorfor lukker den? Jeg kigger desperat rundt og ser tallet 11 stå på tavlen. Jeg lægger mærke til musikken i elevatoren, som stopper  i det døren igen går op og Scooter står ude foran og venter. Han ser overrasket på mig, og jeg hilser akavet.
”Nå, hvor er du på vej hen?” siger han fyldt med energi. Jeg overvejer hans spørgsmål i et kort øjeblik, ja, jeg nåede ikke rigtigt at vælge etage.
”Det ved jeg faktisk ikke rigtigt. Jeg ville gå på opdagelse i bygningen” indrømmer jeg.
”Ah, okay. Justin sagde ellers, du skulle med ham i studiet i dag?” han ser ned på mig og venter mit svar.
”Det var vi også, eller . . Vi nåede lige at komme ind,  da Selena så stod der og ville snakke med ham! Jeg tænkte, jeg ville lade dem tale” Scooter griner lavt og kigger opgivende op i loftet.
”De to” han kører hænderne op til ansigtet og dækker for sine øjne.
”De kan aldrig finde ud af det, gid de ville. Det gør ikke andet end at ødelægge Justin” han kigger opgivende på mig. Ødelægge Justin?

 

Døren braser op, og jeg kigger op med et sæt. Angela står ved døren og smiler overdrevet meget. Jeg springer op fra sofaen og smider min mobil fra mig. Vi løber hinanden i møde og omfavner hinanden i flere minutter.
”Årh, hvor er det godt at se dig igen” hun trækker sig ud af min favn og studerer mig nøje.
”Ved du hvor mærkeligt det har været, at du ikke bare bor fem minutter væk fra mig? Nu skal jeg køre tre freaking timer for at komme over og se dig!” hun surmuler på sin helt egen måde, og jeg begynder at græde. Det er kun en måned siden, jeg flyttede væk, men det føles som et helt år. Angela har altid været min veninde – faktisk siden tredje klasse. Hun har altid været der for mig, støttet mig og lyttet til mig.
”Du har fået ny hårfarve!” udbryder jeg. Hun kører sin hånd igennem sit røde hår og smiler selvsikkert.
”Ja og der er en masse, vi to skal have indhentet” hun sender mig sit time-for-girl-talk blik, og jeg ruller smilende med øjnene. Jep,  det er min Angela.

”Hvordan er Justin så?” hun ser nysgerrigt på mig og jeg smager længe på spørgsmålet.
”Han er” jeg holder en pause. ”jeg ved det faktisk ikke” jeg sukker og kigger opgivende på hende. Hendes bryn rejser sig.
”Du ved det ikke?”
”Jeg har været sammen med ham én dag, og den ene dag, har jeg egentlig fået et helt andet indtryk af ham i forhold til, hvad medierne siger. Der er bare en ting ved ham; han virker som en fuckboy” jeg ser afventende på Angela, som ser overrasket på mig.
”Den uskyldige Justin, vi engang var fan af, er åbenbart ikke så uskyldig mere” hendes stemme er anklagende, og jeg tænker præcis det samme.
”Det kommer vel ikke som nogen overraskelse” siger jeg lavt. Hun ser spørgende på mig, og jeg forklarer mig selv.
”Hans venner, du ved – dem man altid har hørt om, når han var i problemer” hun nikker langsomt.
”Jeg mødte en af dem – Maejor Ali, her forleden. Jeg har en virkelig dårlig fornemmelse om ham” jeg skæver til hende, og hun er stille.
”Udfra hvad jeg og så mange andre folk mener, så er Justin hans lille hund” siger hun bestemt og sætter benene over kors.
”præcis” udbryder jeg og sætter mig til rette i min seng.
”Nok om Justin – hvordan har du det med alle de kommentarer på din instagram?alle de følgere?” hun ser medfølende på mig, og jeg har lyst til at grave mig selv ned i et hul, bare ved tanken det.
”det er mærkeligt, for at være helt ærlig. Jeg ved ikke engang, hvor Scooter fandt min instagram fra” griner jeg.
”Han er da pro” hun blinker til mig og smiler, men bliver så alvorlig. ”Men er du klar til alt det sladder, at være kendt, ikke at kunne gå på gaden som et normalt menneske og alle de falske venner?”
Tanken har strejfet mig, men jeg har ikke rigtigt tænkt over det. Som altid er Angela mit spejl, som stiller mig de spørgsmål, jeg selv tænker, og jeg kan ikke undgå at svare på det.
”Jo, men jeg tager det som det kommer. Det her er noget, jeg længe har villet. Jeg vil afprøve det her, og jeg er så taknemmelig for, at du er ved min side” jeg smiler stort til Angela, og hun giver mig straks en krammer.
”Jeg elsker dig, Noelle” siger hun lavt
”Jeg elsker også dig!”

 

Bærbaren er tændt, og jeg sidder inde på min tumblr side. Som altid sidder jeg her klokken lort om natten, fordi jeg tænker for meget på, hvad jeg vil, hvor jeg vil hen og hvad der nu ellers kunne tænkes. Jeg forelsker mig altid i billederne om natten, billeder af, hvor der bliver kørt bil om natten, lyset fra byerne – mest af alt, holder jeg af billeder af New York om natten. Jeg ville gøre alt for at kunne se udsigten oppe fra en høj bygning; sidde på kanten og se ud over byen. Hvilket syn ville det ikke være? Jeg kan ikke beskrive, hvordan jeg har det med natten, men jeg er helt klart et nat menneske! Jeg ville hellere arbejde om natten end om dagen – Angela er stik modsat. Jeg griner ved tanken om, hvordan vi er modsætninger af hinanden, men alligevel enes vi alt for godt.  Det føles så ensomt, når Angela ikke er her. Vi plejer at kunne være sammen hele tiden, men nu hvor hun skal køre så langt, bliver hun her kun i få timer. Hun skal i skole i morgen, og jeg skal i studiet. Studiet- med Justin, siger jeg til mig selv og synker lavere ned i sofaen. Jeg finder min mobil frem og tjekker hurtigt instagram. Skal jeg følge Justin? Jeg bider i min læbe og ryster på hovedet. Nej, nix, nul putte! Det ville ikke være smart, når der allerede er tale om, hvorvidt du er sammen med ham. Siger mit indre jeg surt, og jeg lukker øjnene. Jeg skal til at lukke for telefonen, i det jeg får en ny følger – Justin Bieber. Hvad skal det betyde? Jeg sidder længe og ser på navnet, men jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Følge ham tilbage, nu hvor han fulgte først? Hans navn ryger længere og længere ned, i det andre kommentarer farer ind på min instagram; @Justinbieber følger Noelle! Guys, tror I?, @Noellehale er sikkert bare endnu en han afprøver – ingen kan erstatte Selena.

Min mave snørrer sig sammen, og jeg læser den sidste kommentar endnu en gang til. Endnu en han afprøver? Det er som om nogen har slået pusten ud af mig. Taylor Swifts nye musik video spiller i baggrunden på MTV, og jeg sidder stadig og overvejer den kommentar. Hvorfor ville nogen skrive sådan noget? Hvorfor skal folk altid tro, der er noget, fordi man følger en anden eller fordi man tager billeder hos en anden. Hvad fanden er problemet? Jeg kan mærke tårer presse på, og jeg tørrer hurtigt mine øjne. Jeg ved godt, at det inderst inde ikke er deres nysgerrighed, som gør ondt, men kommentaren om Selena. Hvorfor skal jeg også altid græde så hurtigt? Min mobil ringer, men jeg kender ikke nummeret. Skal jeg tage den? Jeg stirrer på mobilen, men beslutter mig for at tage den.
”Halo?” min stemme er lav, og jeg kan hører en masse støj i baggrunden.
”Eyy, Noelle!” jep, det er Justin. Jeg ruller med øjnene og føler mig pludselig sur.
”Hvad er der?” siger jeg en anelse surt, og han venter med at svare.
”Vil du med ud og køre?” der er en masse mande stemmer i baggrunden, som forsøger at snakke med Justin, som beder dem om at vente.
”men klokken – har du ikke set, hvor mange den er?” der er blevet mere roligt i baggrunden nu, og jeg kan høre en bildør smække i.
”Det er en ting jeg ofte gør, når jeg vil skrive sange. Jeg har et sted, jeg vil vise dig! Vi ses om lidt” en motor lyd starter i baggrunden, og jeg fjerner hurtigt mobilen fra øret.
”Vent, hvor kender du mit- ” samtalen afbrydes, og jeg sidder stirrende på min mobil. Hvor kender han min adresse fra? Jeg lukker øjnene i og læner min nakke tilbage på sofaen. Tvet er stadig tændt, så jeg slukker og rejser mig op fra sofaen. Mit hår er sat op i en slap knold, og jeg ser ned på mine ben. Jeg har kun t-shirt på! Jeg skynder mig ind på værelset for at finde noget tøj frem, men synes ikke rigtigt at finde noget. En bunke rent tøj ligger på min seng og flyder, og jeg skynder mig over for at gennemtjekke det. Ah! Et par hvide bukser – nu mangler jeg bare en t-shirt.  Jeg spæner frem og tilbage og når lige at trække min grå t-shirt over hovedet, i det det banker på døren. Jeg tager et hurtigt kig i spejlet og opdager, jeg ingen make up har på. Okay, jeg dør ikke ligefrem af det. Jeg tramper irriteret hen imod døren og åbner på et sekund. Justin ser op fra sin mobil og duften af hans parfume kommer ind. Han har sorte jeans og en lang mørkegrå hoodie på. Jeg ved, han nærstuderer mit bare ansigt, og jeg skynder mig at låse døren bag mig.
”Du kommenterer ikke på det!” siger jeg højt og sætter en pegefinger op foran hans ansigt.
”Hvilket?” han smiler, og han ved udemærket godt, hvad jeg mener. ”Du er flot, naturlig” tilføjer han, og jeg ruller med øjnene ved tanken om, at han sikkert er vant til at sige det til andre piger.

 

Der er tavshed i bilen længe. Ingen af os har sagt noget i cirka ti minutter, men det er ikke en akavet stilhed. Jeg føler mig afslappet og nyder stilheden imellem os. Jeg ser ud af vinduet, hvor jeg kun meget svagt kan se bygningerne i mørket. Lyset fra gadelygterne lyser vejen op, men kun meget lidt – resten klarer bilens lygter. Jeg elsker at være ude om natten – jeg får altid en slags ro i mig selv. Justin sætter musik på og tavsheden imellem os bliver brudt af musikken.
”Hvilken sang?” jeg ser spørgende på ham.  Det lyder som Drake, men jeg er ikke helt sikker. Han smiler og kigger kort på mig.
”Drake – own it” han skruer lidt op og synger med på sangen, hvilket gør sangen endnu bedre. Jeg læner mig tilbage i sædet og nyder hans sangstemme.
”Vi er her nu” han drejer ind på en parkeringsplads og slukker motoren. Jeg hiver selen af og stiger ud af bilen. En kæmpe bygning står overfor mig, og jeg ser overrasket op.
”Der er højt op” siger jeg lavt og træder et par skridt tilbage. Han kommer hen ved siden af mig og ser op.
”kom” han trækker mig med sig hen til en trappe som fører op til bygningen.
”Hvor vil du hen?” han ignorerer mit spørgsmål og trækker mig med sig op af trapperne. Vil han derop? Jeg kan mærke mine øjne begynder at blive tunge, men jeg kæmper for at holde dem oppe.
Vi når helt op på taget, og jeg gør mig selv en tjeneste, ikke at se ned. Godt nok er jeg vild med højder, men her er alt for højt. Vi når op til toppen, men jeg ser intet andet end et fladt tag og en enkelt dør ned til lejlighederne. Han ser smilende på mig og afventer min reaktion.
”Hvad er der heroppe?” jeg ser spørgende på ham, og jeg er næsten for træt til at høre hans svar.  Han ser på noget bag mig, og jeg vender mig om. Wow! Hele byens lys kan ses heroppe fra.
”Hvor er det smukt” siger jeg og fornemmer en sær glæde. Jeg har altid ville se sådan noget – altid!  Justin kommer smilende hen til mig og lægger armene over kors.
”Jeg er her om natten, når jeg ikke kan sove eller når jeg vil skrive sange” han hvisker nærmest sætningen og sætter sig ned tæt op af en pæl. Lyset fra byen genspejles i hans øjne, og det er som om, jeg har adgang til hans tanker lige nu. Min mobil ringer, og jeg skynder mig at tage den.
”Noelle! Det er Scooter – jeg ved det er sent, men jeg vil bare lige informere dig om, at du skal med til Victoria Secret showet i morgen! Nej, vent. Jeg mener i dag. Det er meget sent sagt, men det her er en af vores chancer for at få dig promoted!” Sover den mand aldrig? Justin rejser sig op og ser undrende på mig.
”Victoria Secret? Wow, okay – jeg skal nok være der. Hvornår skal jeg være der?” Bieber smiler og læner sit hoved tilbage.
”Heyy ” råber Justin ind i telefonen, og Scooter genkender hurtigt stemmen.
”Justin! Hvad laver I to sammen på den her tid?” jeg kan tydeligt høre, hvad han tænker.
”Vi nyder synet af himlen og byen!” Justin griner og kigger på mig.
”Men ikke på den måde,” afbryder jeg ham.
”Aha, jamen fint. Vi ses i morgen!” han afbryder samtalen inden jeg når at svare tilbage.
”Victoria Secret” gentager jeg. Det er jo dem som laver undertøj! Men hvad skal jeg der?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...