Heart puzzle |JB

Noelle underskriver en pladekontrakt hos Scooter Braun, som introducerer hende for hendes tidligere favorit idol - den meget omtalte Justin Bieber. Trods de mange rygter om, hvilken player og rod Justin er blevet til, falder hun for den Justin, som gemmer sig under den store skal. Hun bliver skubbet ind i hans verden, som hun efterhånden føler bliver for meget, og Selena bliver ved med at komme tilbage i Justins liv. Fortvivlelse, jalousi og ødelagte hjerter bliver der mere og mere af, og Justin bliver indblandet i flere problemer, som hans ven Maejor Ali er skyld i. Noelle prøver at få den gamle omsorgsfule Justin tilbage, men det bliver en kamp, som hun måske ikke kan holde til.

41Likes
56Kommentarer
30347Visninger
AA

4. Kapitel 2

Mace kigger overrasket på mig, og jeg føler mig pludselig meget lille.
”Det var fantastisk” råber Sean og klapper. Justin smiler varmt og går hen imod mig.
”En gammel sang – hvorfor?” han kigger undrende på mig, og jeg spekulerer over, hvorfor han stiller mig det spørgsmål. Hvad skal jeg svare til det? Ja, nu skal du høre -  det var den sang, hvor du kiggede på mig. Jeg løfter det ene øjenbryn, men går så et skridt tættere på ham.
”Den betyder bare meget for mig” jeg smiler usikkert og træder så et par skridt tilbage. Han kigger smilende ned i gulvet, men hurtigt op på mig igen.
”Mace og jeg smutter nu,  vi snakkes i morgen!” siger Sean og går hen imod døren.
”Ja, vi ses gutter” Justin smiler med sit tandpasta smil.
Døren lukker og vi står akavet alene inde i lokalet. Jeg er ikke nervøs længere, men jeg er virkelig dårlig til det med samtaler. Jeg sætter mig ned i en stol og kigger hen på Justin, som ser undrende på mig.
”Hvorfor synes jeg, jeg har set dig før?” han går hen til stolen overfor mig og sætter sig ned. Han bider sig i læben, men ser ikke på mig. Kan han huske mig? Nej, det er så mange år siden. Jeg var én ud af flere tusind den dag. Siger mit indre-jeg og slår armene over kors.
”Måske har du set en som ligner mig?”
”Nej” siger han hurtigt og studerer mig. Det går op for mig, hvordan jeg har siddet og kun fokuseret på hans brune øjne.
”Nå” han trækker på skuldrene og rejser sig op.
”Lad os tage ud og få noget at spise, jeg er enormt sulten. Når man står så længe og optager, får man ikke rigtigt spist” han trækker sin læderjakke på og tager sine solbriller op af lommen.
”Nej tak, jeg har næsten lige spist” jeg klapper mig selv på maven med et smil på læben.
”Det var ikke et spørgsmål, Noelle” griner han og trækker mig op af stolen.
”Fint” mumler jeg, og han smiler veltrilfreds.
”Kan vi ikke køre forbi Mcdonald’s?”spørger jeg tøvende.
”Mcdonald’s?” han ser spørgende på mig, og jeg giver ham straks muligheden for at se mit kom-nu-please ansigt. 
”Virkelig? Vil du ikke et eller andet fedt sted hen?” han går ud af elevatoren.
”Nah, jeg kunne alligevel godt bruge en burger fra Mcdonald’s” Døren til bygningen går op, og vi går ud af den.
”Fint, det gør vi så” griner han og ryster på hovedet.  Jeg smiler tilfreds til mig selv og følger muntert efter ham. Han stopper op foran en hvid ferrari, og jeg kigger forbavset på ham.
Han åbner døren og smiler til mig.
”Hop ind” hans stemme er blød, og jeg gør automatisk, hvad han siger.  Jeg kigger ud af vinduet og ser, hvordan nogle teenage piger står i en gruppe og hopper af glæde. De har deres mobiler fremme, og de peger hen imod bilen. Jeg læner mig længere tilbage i sædet og dækker mit ansigt med min ene hånd. Justin griner og hopper ind.
”Velkommen til min verden” siger han og blinker til mig.


Han sætter musik på,som bryder stilheden.
”Noget specielt, du kan lide?” han kigger ukoncentreret ud på vejen og speeder op.
oh my god, han får mig dræbt i denne fart. Jeg trækker hurtigt selen på og kigger over på ham. Har han aldrig sele på?
”Jeg har en god sang” siger jeg hurtigt og føler mig pludselig meget behageligt til mode.
Han smiler og ser ud af vinduet.
Jeg trækker stikket fra hans bil og mobil ud og sætter min mobil i, i stedet.
”Håber du kan teksten til denne her” jeg indtaster hurtigt baby på youtube og skruer helt op.
Melodien begynder, og han ser straks over på mig på en det-mener-du-ikke måde, og jeg bryder ud i latter.
”You know you love me, I know you care.
Just shout whenever and I’ll be there.
You are my love, you are my heart.
And we could never ever ever be apart” synger jeg med og laver dramatiske bevægelser.
Han dækker sit ansigt med den ene hånd og ryster på hovedet i pinlighed.
”Baby, baby, baby, ohhhhhhhhhhhhhhhhhh” råber jeg.
”Du kender den, syng nu med!” siger jeg højt og puffer blidt til ham.
”Jeg synes ellers du gør det godt” han ser fornøjet på mig. Han morer sig.
”Live-perfomance, tak!” siger jeg og sætter armene over kors.
Han synger med, og jeg bryder ud i latter. At se muskeløse Justin med tatoveringer synge hans sang fra da han var 16, får mig til at smile. Vi stopper ved et lyskryds, og han giver slip på rettet, mens han overdriver sine bevægelser. Jeg ser ud af hans vindue, hvor en pige står med åben mund og kigger på Justin. Jeg prikker til ham og peger på hende, og hun holder sig for munden, så det ligner hun skriger. Han vinker smilende til hende og begynder at køre.

Han drejer ind ved mcdonald’s og kører hen imod drive-in siden.
”Hvad skal du have?” spørger han og trækker sin pung op.
”Bare en cheeseburger” svarer jeg langsomt, mens jeg trækker min pung op fra min taske.
”Jeg betaler” han kigger ned på min pung og så op på mig.
Jeg ruller med øjnene og giver ham mit fandme-nej blik.
”jeg kan godt selv, at du ved det” mumler jeg. Vi bliver afbrudt af en lys stemme.
”Hvad skulle det være?” kvinden i mikrofonen venter tålmodigt på Justins svar. Han studerer min krop længe.Hvad kigger han på? jeg ser ned på mig selv, og holder rundt om min arm. 
"spiser du nogensinde noget?" han ryster på hovedet og lader mig ikke svare.
”2 store menuer af de store i har – dem med bacon og sådan noget” siger han og kigger endnu engang på mig.
”med cola?” spørger hun hurtigt, og han ser straks på mig.
"Med cola?"
”Hvorfor bestiller du sådan en menu til mig?” jeg sætter hænderne på mine hofter.
”Fordi du ikke bare skal spise en enkelt burger!” siger han og kigger bestemt på mig.
”Cola” mumler jeg og opgiver det her emne.  Han smiler charmerende og svarer hurtigt kvinden.
”Fint, I kan køre længere hen, så modtager I det”  Justin kører længere hen, hvor en kvinde står parat med maden. Hun spærrer øjnene op og kan næsten ikke sige noget.
”Du er Justin Bieber!” udbrøder hun og retter på sit brune lange hår. Selvfølgelig – alle genkender ham.
”Ja, det er jeg” han smiler venligt, og hun giver hurtigt ham maden.
”Må jeg få et billede med dig?” hendes stemme ryster, og det får mig til at smile.
”Selvfølgelig” han kigger ud af vinduet og lader hende tage et par inden han hvisker noget til hende. Hun rødmer, og jeg ser mærkeligt på ham. Han blinker og sætter sig ind i bilen igen. 
What?


Han kører ind af en kæmpe sort port, som fører op til et stort glashus. Det er blevet mørkere, og jeg ser på tiden. 20:53 – allerede? Min mave rumler, og jeg ser ned på maden.
”Jeg tænkte, vi kunne spise her hos mig, hvis det ikke gør dig noget?” han ser spørgende på mig, og jeg smiler sløvt.
”Helt fint”  Min nysgerrighed pirrer mig. Hvad sagde han til hende? jeg bider i min læbe. Hvorfor tænker du overhovedet over det? mit indre-jeg stirrer surt på mig. Jeg slapper straks af og får et smil frem. 
Han kører helt op til huset og slukker for motoreren. Jeg stiger ud med maden i hånden og venter tåldmodig på ham.
”Har vi det hele?” spørger han og lukker bildøren. Jeg nikker og følger efter ham hen til den store hvide dør, som han hurtigt åbner. Lyset tænder og hele rummet lyser op. Stedet her er kæmpe, og  jeg føler mig meget lille, når jeg står her. Der er en kæmpe hvid trappe op til en anden etage, kæmpe spejle i gangen og flere rum i bare gangen. Jeg ser på mig selv længe i spejlet. Mit lange brune hår klæber sig til min krop, og min hoodie sidder løst. Justin går hen af gangen, og jeg kigger endnu engang rundt. Her er virkelig, virkelig stort. Bor her andre end ham? Måske Selena? Jeg ryster på hovedet og trækker min mobil op af lommen. "Det her skal på instagram" siger jeg til mig selv, imens jeg hurtigt poserer foran spejlet. Jeg smider hurtigt mobilen ned i lommen igen og følger efter Justin ind i køkkenet, hvor jeg stiller maden. Jeg tager igen min mobil op og skal til at poste billedet på min instagram. Jeg ser hvor mange følgere jeg lige pludselig har fået, og jeg står som forstenet. Hvordan? jeg kan se, jeg er blevet tagget på et billede af mig selv på Scooter Brauns instagram. 
"Mød vores nye lille nye sangfugl" læser jeg hviskende op for mig selv. Lille sangfugl? Virkelig? jeg griner for mig selv og poster mit billede med teksten; such a big houuuuseeee, o m g!
”Jeg er virkelig sulten” siger Justin og trækker mig ud af min egen verden. Han slikker sig om munden og trækker sin jakke af, som han smider på gulvet. Jeg ligger mobilen i tasken og smider den på gulvet. Stolen foran mig er høj, så jeg kæmper for at komme op og sidde. Justin pakker sin mad ud og rækker mig min.

 

”Tak for mad” siger jeg udmattet og ligger mig ned på sofaen inde i stuen. Den er enorm, så jeg fylder mindre end kvartdelen. Justin kommer tøffende over mod mig og sætter sig ned ved siden af mig.
”Ingen problemer. Du er nem at fodre” han griner og smider benene over sofaen. Hans sorte t-shrit sidder stramt ind til hans krop, og hans hår sidder pjusket. Jeg ser hen på ham og løfter det ene øjenbryn.
”Fodre? Seriøst?” jeg ryster på hovedet og ruller med øjnene. Han griner og kommer tættere på mig.
”Ja altså –du vil have noget enkelt, ikke sådan noget fancy noget. Det er meget afslappende” han smiler blidt og trækker på skuldrene. Arh, på den måde. Justin tænder tvet og trækker sin iPhone op af lommen. Det er utroligt, hvor hurtigt jeg føler mig behageligt til mode i hans selvskab. Han er slet ikke, som jeg regnede med, han ville være. Alle de ting, som står i medierne. Jeg får et helt andet billede af ham. Men han er en som leger med piger. Du så hvordan han flirter med piger.  Siger mit indre-jeg, og jeg kigger over på Justin som er fuldt ud koncentreret. Men han var ikke sådan til at starte med. Fortæller jeg mig selv og sukker indvendigt. Noget siger mig, jeg ikke skal komme for tæt på ham.
”Noelle?”  Justin smiler til mig og tager et billede af mig med sin iPhone.
”Tog du lige et billede?” udbryder jeg og rækker straks ud efter mobilen. Han morer sig tydeligvis og rækker sin arm længere ud, så jeg ikke kan nå. Jeg ser altid grim ud på billeder, så han skal slet ikke beholde det billede dér.
”Det blev ikke så slemt” griner han og smiler smørret til mig.
”Slet det!” griner jeg og trækker i hans arm.Hans duft er tydelig, og jeg har svært ved at koncentrere mig.
”Jeg tror virkelig ikke, det er så slemt” han prøver at holde et grin inde. Ikke slemt? Sådanne billeder er altid grimme! Han rykker armen for hver gang, jeg er ved at nå. Det skal du få betalt, Bieber. Jeg rejser mig halvt op, men falder i forsøget på at nå mobilen.

Jeg ser op på Justin, som ser ned på mig. Jeg ligger på hans lår, og mine kinder bliver ildrøde.Han begynder at grine, og jeg sætter hånden op foran ansigtet.
”Her – du gør vidst meget for et billede” Han rækker mig sin iPhone. Jeg hiver hurtigt min iPhone op af lommen og tager et billede af ham.
”Jeg tror, vi er kvit nu, Bieber” jeg blinker til ham og sætter mig veltrilfreds ned.
Han smiler varmt og ser på mig.

”Har du været til en af mine koncerter?” hans stemme er lav, og jeg ser straks op. Hvad? Jeg kigger i et stykke tid på ham uden at svare.
”Hvad mener du?” jeg lyder usikker, og jeg lægger mobilen fra mig. Han kører en hånd igennem sit hår og kigger så igen på mig.
”Du var til en af mine koncerter, ikke? Jeg kan huske dig – første række” hans blik fastholder mit.

”Jeg troede ikke, du kunne huske det, jeg mener – hvor stor er chancen lige for det?” jeg griner af mig selv i usikkerhed og kigger ned på mine hænder.
”Jeg vil altid kunne huske dit ansigt” jeg ser op, og han smiler.  Var det en kompliment eller? Mine kinder blusser op, og jeg smiler akavet.
”Så du er altså en fan?” han smiler på sin hvem-er-ikke-fan-af-mig måde, og jeg ryster på hovedet.
”Dengang – ikke mere” jeg ser undskyldende på ham, og han løfter brynene.
”Ikke mere?” han ser spørgende på mig, og jeg tænker over, hvordan jeg skal svare på det.
”Jeg var nogenlunde stor fan – selvfølgelig ikke en af de skøre af slagsen, men jeg elskede din musik og din måde at behandle os fans på. Efterhånden blev jeg ældre, og jeg koncentrerede mig ikke så meget om dig" og fordi, du ændrede dig, Justin. 
"men jeg fulgte alligevel med i, hvad der skete omkring dig. Du var ofte i medierne jo” tilføjer jeg og hans blik bliver blidere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...