forbudt kærlighed

Myra er en ganske almindelig teenager på 17 år, hun bor sammen med hendes forældre. En smuk og mystisk mand startere pludselig midt i et afsluttende semester, han fortæller at han er den nye historie lære. Hvem er han, hvad har han med Myras fortid og er han en del af hendes fremtid? ikke nok med det men efter den nye lære er startet begynder en mystisk skygge at hjemsøge hende eller gør den det? hjerter vil blive knust, mørke hemmeligheder dukker op og Myra må stå over for svære spørgsmål og svære valg.

1Likes
0Kommentarer
442Visninger
AA

7. endelig lørdag

ring, ring lød det fra mit vække ur, nu var det endelig blevet lørdag, jeg stod hurtigt ud af min seng og gjorde mig klar.

 

hjemme hos Nicolas.

Jeg var lige blevet færdig i badet, jeg var i gang med at tage tøj på. Da jeg var færdig med det gik jeg oven på, jeg gik ud i køkkenet og tog et vinglas fra skabet åbnede køleskabet og tog en flaske ud og åbnede jeg satte mig i min sofa og tænkte igennem hvad der var sket i går, hvad var det jeg havde gang i jeg var lære hun var elev. hun var jo ikke andet end 17 år, men af en eller anden grund føler jeg mig fristet og op hidset når hun var i nærheden eller opholdte sig i samme rum som jeg selv var i. jeg har aldrig haft den følelse for nogen i hele mit liv . men det betød jo også at jeg må åbne mit hjerte og fortælle hvem jeg er, jeg må tage hende med for så kan jeg fortælle hende det. men hvad vil hun dog sige og vil hun over hovet være sammen med en som mig, hvad ville hendes forældre ikke sige. men det kan jeg ikke bekymre mig om nu jeg skal hente Myra.

 

hjemme hos Myra

jeg var ved at være klar til at tage med Nicolas hjem, da jeg kommer i tanke om at jeg havde glemt mine nøgler de lå på skænken inde i stuen. jeg havde af talt med mine forældre at jeg skulle ligge dem der når jeg ikke brugte dem, en lille lap papir stak ud af skuffen neden under. jeg åbnede skuffen og så et navn stå på en brun mappe, jeg tog mappen op og læste at der stod sags mappe. jeg havde ikke tid til at læse den så jeg skynde mig at gemme den i min hånd taske, så kunne jeg læse den når jeg kom hjem . jeg skyndet mig at låste døren og fik øje på Nicolas bil, nu var jeg på vej hjem til Nicolas. da jeg var kommet ind i lejligheden stod jeg i en lang men lille gang, han viste mig først den første sal. der var der tre værelser foruden badeværelset, Nicolas fortalte at de ene rum var et gæsteværelse, det andet et lille arbejdsrum og det sidste rum sagde han ikke noget om. da vi igen var nede i gangen sagde han at han havde værelse for enden af gangen, han viste mig den store stue der også fungerede som fin spisestue vis man havde gæster. så nåde vi til køkkenet. det faldt lige i min smag for det var et klassik engelsk køkken, det havde jeg altid kunnet lide.det eneste der undrede mig lidt var at der var to køleskabe et lille og et stort, men jeg truede ikke spøger hvad han skulle med to da der kun var ham der bode der.jeg gik tilbage i gangen og stillede min taske på en lille komode ude i gangen, den var pyntet med en lille du samt en vase med blomster. da klokken var omkring 12:00 kørte vi ud og handle, vi valgte en lille butik hvor vi viste at ingen viste hvem vi var. da vi havde betalt gik vi ind på en lille cafe og fandt et bord hvor ingen kunne se bag facaden da hele cafeen var delt op i små private rum. så vi følte od mere afslappede, tjeneren kom hen til os og spurte om vi var klar til at bestille. jeg bistilte en sandwich og det samme gjorde Nicolas vi fik serveret et lille glas vand, da det var med i prisen. da vi var færdige med at spidse snakkede vi lidt. 

"hvorfor rejste du fra england"

"jeg rejste der fra fordi at jeg var ude for et uheld kan man vel godt sige" 

jeg kunne se hvordan hans ansigt pludselig blev fra et glad ansigt til et mere stramt udtryk.

" det må du undskylde, det var ikke min mening at du skulle få de gamle minder tilbage."

"det gør ikke noget, det kunne du jo ikke vide."

"kunne du tænke dig at overnatte hjem hos mig?"

"ja det ville jeg gerne"

jeg blev helt rød i ansigtet ogda jeg kikkede op på klokken i cafeen var den ve dat være tre om efter middagen, det var utroligt at tiden kunne gå så hurtigt sammen med Nicolas. men det var nu også rat for så kunne jeg måske få svar på nogle af mine spørgsmål. efter vi havde betalt kørte vi hjem til Nicolas.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...