Songfics

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2014
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Igang
Dette er blot en slags hygge skrivning. Bemærk, jeg søger ikke feedback eller kommentarer vedrørende min skrivning. Men fortæl mig endelig hvis du nyder at læse mine Songfics, så kan det være jeg skriver flere. Songfics er (hvis du ikke allerede har regnet det ud) korte historier baseret på sangtekster. Jeg lytter også gerne til forslag hvis du har en sang du synes jeg skal skrive noget til!

3Likes
4Kommentarer
248Visninger
AA

1. The Story of Us

 

The Story of Us.
Taylor Swifts sang, Min lille historie.

 

Døren glider langsomt op, mine knæ føles svage under mig og jeg er ubehageligt opmærksom på dig. Du er så smuk, det gør fysisk ondt at vide at jeg ikke længere bare kan gå hen til dig og tage din hånd. Jeg kan ikke længere række ud og stryge de mørke krøllede lokker væk fra dit ansigt. Efter det vilde skænderi var det som om du ikke ønskede at se eller høre mig mere.

Mit blik er rettet mod mine blå sneakers da jeg langsomt går gennem lokalet. Det ene snørrebånd er gået op, men jeg er ligeglad. Det har jeg været meget på det sidste. Den sorte snor danser om min fod hver gang jeg tager et skridt. Den er lige så fortabt som mig. Jeg var så sikker på at alt var okay, nej, jeg troede det var perfekt! Hvor dum kan man være?

Jeg lader mig dumpe ned på en tom stol et par pladser bag dig. Du kigger ikke op, holder bare dine smukke øjne rettet mod bogen foran dig, men jeg ved at du har set mig, også selvom du ikke har lyst til at se mig mere.

 

Now I'm standing alone in a crowded room and we're not speaking,
And I'm dying to know is it killing you like it's killing me, yeah?
I don't know what to say, since the twist of fate when it all broke down,
And the story of us looks a lot like a tragedy now.

 

Så det er sådan det føltes at være alene. Efter de otte måneder hvor vi har været sammen, har jeg glemt hvordan det føles, at skulle trække vejret uafhængigt af et andet menneske. Jeg kan ikke huske hvordan jeg klarede det før dig. Hvordan kan jeg leve hvis hver vejrtrækning er som ti tusinde nåle i mine lunger?

Bogen foran mig virker meningsløs, mine øjne glider over bogstaverne men de bliver ikke til ord eller sætninger. De er der bare, ligesom mig. De ved måske heller ikke længere hvordan de kan være til.

Hvis jeg kunne ville jeg skrue tilbage, lave om på den tid der er gået. Sørge for at det hele blev godt igen. Men nu hvor du har sagt det, nu hvor du har grædt på grund af mig, er jeg ikke længere sikker på at det nogensinde vil blive godt for mig igen.

 

How'd we end up this way?
See me nervously pulling at my clothes and trying to look busy,
And you're doing your best to avoid me.
I'm starting to think one day I'll tell the story of us,
How I was losing my mind when I saw you here,
But you held your pride like you should've held me.

 

Du rejser dig, og stolen du før sad på glider tilbage over gulvet. Jeg ved at du ikke vil kigge i min retning, men jeg trækker alligevel lidt op i ærmerne på min hvide skjorte og kigger fokuseret på en side i bogen. Jeg ved ikke engang hvad den handler om, bogen altså.

Jeg anstrenger mig virkelig for at se ud som om jeg ikke har brugt det sidste lange stykke tid på at stirre håbløst ud i intetheden, mens jeg prøver at regne ud hvordan folk kan klare stilheden på det her sted. Den er dræbende. Jeg kan ikke engang huske hvorfor jeg skulle på biblioteket.

Et let pust af sæbe og lavendel rammer mig da du går forbi. Dit hoved er højt løftet og dit blik er rettet fremad. Men det kan jeg jo ikke se, fordi jeg er meget travlt optaget af... en bog der er på hovedet.

 

This is looking like a contest,
Of who can act like they care less,
But I liked it better when you were on my side.
The battle's in your hands now,
But I would lay my armor down
If you said you'd rather love than fight.
So many things that I wished you knew,
But the story of us might be ending soon.

 

Mine skuldre synker og jeg mærke hvordan der er noget indeni der giver sig. Selv hvis du havde kigget i retning af mig ville du have set det, for selvom jeg prøver at set optaget ud er der slået revner i alting. Bevidstheden om at du bare er der, uden mig fordi du har travlt... Den gør det umuligt at tænke.

Jeg er så ked af det. Det ville jeg ønske du gad høre, men de dage hvor du kunne kigge mig i øjnene er for længst borte. Min pande hviler mod den hårde bordplade og savnet får mit indre til at vride sig som et døende dyr.

Det her ville ende med at slå mig ihjel, sådan føltes det i hvert fald. Alt havde virket så sikkert. Tårnet vi havde bygget var så stabilt som den kinesiske mur, som effentårlet. Men med et blev det til et klumpet tårn fra klodsmajor. Men jeg er ligeglad med hvis skyld det er nu. 

Jeg vil bare tilbage til hvordan det var før. Men jeg ved ikke længere hvad jeg ville sige hvis du gad lytte. 

Stolen glider langsomt ud bag mig. Jeg læner mig frem og binder det sorte snørrebånd der var gået op, med dobbeltknude. Så rejser jeg mig. Måske vil det aldrig holde op med at gøre ondt, det ved jeg ikke. Men jeg ved at det ikke hjælper mig at være her.

Jeg går med blikket rettet mod døren og falder næsten over en kasse på gulvet. Men jeg bliver ved med at gå til jeg når døren. Den glider langsomt op.

 

Now I'm standing alone in a crowded room and we're not speaking,
And I'm dying to know is it killing you like it's killing me, yeah?
I don't know what to say, since the twist of fate when it all broke down,
And the story of us looks a lot like a tragedy now, now, now.
And we're not speaking,
And I'm dying to know is it killing you like it's killing me, yeah?
I don't know what to say, since the twist of fate 'cause we're going down,
And the story of us looks a lot like a tragedy now.


The end.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...