Songfics

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2014
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Igang
Dette er blot en slags hygge skrivning. Bemærk, jeg søger ikke feedback eller kommentarer vedrørende min skrivning. Men fortæl mig endelig hvis du nyder at læse mine Songfics, så kan det være jeg skriver flere. Songfics er (hvis du ikke allerede har regnet det ud) korte historier baseret på sangtekster. Jeg lytter også gerne til forslag hvis du har en sang du synes jeg skal skrive noget til!

3Likes
4Kommentarer
250Visninger
AA

2. Love Somebody

 

Love Sombody
Marron 5 skrev sangen, Jeg skrev historien.

 

Et blidt smil finder vej frem til mine læber, og jeg ved at jeg tænker på ham igen. Hans øjne der lyser op i mørket som stjerner eller neonlys. Altid så klare og blå. De sidste par dage havde jeg tænkt på ham, også alligevel ikke. For jeg ved at det ville være dumt at falde for ham. Fordi jeg ved at ensomheden er bedre end den smerte der vil følge med hvis jeg lader mig indfange af hans fantastiske blik.

Jeg blinker væk fra mine tanker og fokuserer på manden foran mig. "Undskyld hvad?" Spørger jeg hurtigt og smiler fåret da det går op for mig at han lige har bestilt en drink, uden at jeg hørte efter. Han gentager sin bestilling og jeg går hurtigt i gang med at blande hans drink.

"Her." Jeg skubber drinken hen til manden og vender mig for at tage et nyt glas, men i samme øjeblik får jeg øje på ham. Han er helt sikkert på vej herhen, jeg kan mærke hans koboltblå øjne mod ryggen da jeg hurtigt vender mig og næsten vælter en hel række glas ned på gulvet i min iver efter at se ud som om jeg ikke har set ham. Jeg er til grin.

 

I know your insides are feeling so hollow
And it's a hard pill for you to swallow, yeah
But if I fall for you, I'll never recover
If I fall for you, I'll never be the same


Det føles som om jeg har et hul indeni. Jeg tørrer hurtigt glassene af og sætter dem på plads. Han er helt henne ved baren nu. "En Alp Top, please" Han spidder mig med sit blik, og gør det noget nær umuligt at ignorere ham. "Selvfølgelig." Jeg bider mig let i læben og går i gang med den efterhånden velkendte blanding af Gin, fersken juice, Tonic og Blå Curacao.

Idet jeg hælder den blå drink op i et glas kan jeg høre hans stemme bag mig. "Du er ved at blive god til det der..." Hans blide ord smyger sig om mig og får varmen til at løbe op i kinderne. Jeg snupper hurtigt en citron som jeg glider over kanten af glasset og skubber drinken hen mod ham. 

Det er utroligt hvordan hans blå blik kan gøre mig svimmel, han nærmest lyser op i klubbens mørke. "Tak, Sarah." Han smiler skævt og jeg kan mærke at jeg holder op med at trække vejret et øjeblik. Han kunne mit navn, og jeg ved at han kan mit navn for jeg har lånt en uniform af Emily og det er hendes navn der står på det lille skilt.
 

You're such a hard act for me to follow
Love me today, don't leave me tomorrow, yeah
But if I fall for you, I'll never recover
If I fall for you, I'll never be the same


Han blinker til mig før han vender sig og sætter kurs mod højtalerne og det lille sofaområde. Jeg kan aldrig finde ud af om han flirter med mig eller ej, jeg kan aldrig regne ud hvad han vil. Jeg kan stadig huske den dag hvor han ud af det blå, besluttede at han ville følge mig hjem.

Normalt ville jeg aldrig bare lade en eller anden tilfældig følge mig hjem. Men han, han var anderledes, forsigtig og blid. Han kom ikke med frække kommentarer som andre fyre kan finde på når jeg tager imod deres bestilling. Men alligevel var der noget ved ham, der fik mig til at føle mig som en mus mellem poterne på en kat.

Jeg bider mig i læben og skæver hen mod sofaerne hvor han har sat sig, det er først der at jeg bemærker at han kigger på mig. Hans blå øjne klistrer til hver bevægelse, og igen kommer jeg til at tænke på en kat, eller en tiger, der omhyggeligt betragter sit bytte før den går til angreb.
Mit blik flakker rundt i klubben før jeg igen kigger på ham, og indeni kan jeg mærke at der er noget der giver efter. Jeg trækker lynende hurtigt forklædet af og går ud af baren. Jeg stopper først da jeg står foran ham. Hans øjne lyser af latter, og et øjeblik aner jeg ikke hvad jeg laver.
 

I don't know where to start, I'm just a little lost
I wanna feel like we never gonna ever stop
I don't know what to do, I'm right in front of you
Asking you to stay, you should stay, stay with me tonight, yeah

 

Jeg er fortabt i hans blå øjne. Ude af stand til at forme så meget som et enkelt ord, og jeg tror han bemærker det for han smiler bredt og rejser sig. Jeg føler mig med et meget lille, idet han tårner sig op over mig. "Hej igen." Mumler han og jeg kan ikke afholde et lille smil fra at snige sig frem på mine læber. "Hej... Igen." Svarer jeg, jeg føler mig svimmel og usikker, men også underligt rolig.

"Hvor længe bliver du?" Hører jeg mig selv spørge, og øjeblikkeligt har jeg lyst til at sparke mig selv. Så bliver det da ikke mere tumpet, vel? Men han smiler igen, og det smil truer med at få mig til at kollapse af lettelse. Han synes sikkert ikke at jeg er dum, eller måske er jeg bare dum på en sød måde? Er det overhovedet muligt?

"Lige så længe som dig..." Svarer han, og hans hænder stryger ned over mine skuldre før han griber let om mine albuer. Er han ved at..?

I really wanna love somebody
I really wanna dance the night away
I know we're only half way there
But you can take me all the way, you can take me all the way
I really wanna touch somebody
I'll think about you every single day
I know we're only half way there
But you can take me all the way, you can take me all the way
Oh, oh, oh, oh, oh, oh, oh, oh, oh, oh, oh

 

Hans læber finder mine, langsomt og tøvende, men alligevel fast. Han er ikke længere en tiger, eller et overnaturligt væsen der af en eller anden ugennemskuelig grund har kastet sig blik mod mig. Han er et menneske, et menneske der ligesom mig, har brug for at elske nogen.

Og nu forstår jeg hvor vi skulle ende, hvad han prøvede at opnå med de små smil og de mange gange han er kommet her blot for at bestille en Alp Top. Han tænker på mig, ligesom jeg tænker på ham.

Kysset slutter og han griner, det ville måske virke akavet, men det er det ikke. "Nu forstår jeg." Siger jeg så, med et udspekuleret grin, og selvom jeg stadig har vagt lader jeg ham lede mig ud mod dansegulvet. Vores første kys var fantastisk, men jeg er allerede begyndt at se frem til det næste...

You can take me all the way, you can take me all the way, yeah.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...