Kærligheds Epoker

Dette er en skoleopgave baseret på tre kærlighedssyn fra hver sin epoke - barokken, romantikken, det senmorderne.

0Likes
0Kommentarer
181Visninger
AA

2. Senmoderne

De kalder det fremtiden. Hvad skal man med blinddates, når man alligevel vil ende op med at blive skuffet, føle sig snydt og til og med bedraget?

Betale 235 kroner for en halvblodig hakkebøf, der nok er af svin, og noget mos ved siden af med en mærkværdig gullig farve og små æggeskalshvide klumper, selvom der stod ærtemos på det prætentiøse menukort indbundet i læder, hvilket indikerer til noget ganske andet, mere 5 stjernerelateret, måske blot en vælling, der ikke har stået i køleskabet i over 48 timer.

Man skal tage sig godt ud, bruge timer på at vælge tøjet, det skal være det rette, passe perfekt til anledningen, ikke for prangende, hverdagsagtigt, men en god blanding midt imellem. Uendelige tider går på at opspore tøjet i diverse tøjbutikker, Diva, H&M, Vera Moda, små ukendte blinde steder i en baggyde på Istégade, hvor en mørk fremmed står og tilbyder en en rundvisning i sin lille shop med en masse eksotiskdansende kvinder, indse at prisen nok er en anelse uoverkommelig, ubetalelig for et par lyseblå slim skinny jeans lavet af polyester og forsøge at returnere varen tilbage med den undskyldning, at det ikke lige er det, man havde ledt efter, eller for den sags skyld, at det er for stort, da man selvfølgelig aldrig selv har lidt ekstra sul på hoftebenene. Man ender så i stedet for på Den Blå Avis en sen mandag aften. Bilder sig selv ind, at det er fordi, at man støtter genbrug og ikke vil være med til at bidrage til overproduktionen. Alligevel, på trods af den ”gode gerning”, prutter man på sælgers mindstepris i håb om, at man kan få en rød silkekjole til under 100 kroner. Man henter den næste dag omkring eftermiddag, da man fremstår for desperat og ensom, hvis man kommer vadede ind klokken 06:00 om morgenen. Man møder en ældre dame iført latex og en læder pisk i venstre hånd. Hun har lukket døren ind til soveværelset, som vist også er for det bedste, da der står et par herresko lige indenfor døren. Hun viser dig kjolen, som hun sagde var fejlfri, købt forleden og aldrig brugt, dog syningen er gået op ude i kanterne og en hvid plet står og skinner lige ved barmen. Man bliver inviteret indenfor til en kop kaffe og en kort sludder om alderdom og sveskejuice. Hun siger, hun har masser tid, selvom manden, der råber længselsfuldt inde fra soveværelset, tyder på noget ganske andet.  Man forestiller sig hele scenariet med en nøgen og ikke så længere veludrustet olding på kanten til sit dødsleje kommer svovlende ind i køkkenet og spørger, hvor Lisbeth bliver af, da han synes, han har ventet lige lovligt længe og ikke helt har lysten mere. Selv har man med lidt modvilje endelig fået sat sig ned på en af de blomsterbetrukket stole og er begyndt på at nippe af kaffen, der nok har stået natten over. Hurtigt beslutter man sig for, efter at være blevet inviteret ind til kaffe, at man da ikke har behov for at tænke sig yderligere om angående det med kjolen, da den fuldstændigt lever op til det førhen nævnte, og man betaler hende endda en 50’er ekstra for aldrig at blive kontaktet igen.

 Man skal anstrenge sig selv for at lyde interessant, sippe stille af vinen, man er jo ikke en alkoholiker, som burde være i afvænning, der i virkeligheden har kostet hele ens månedsløn som rengøringsassistent. Man har slidt og slæbt med lagnerne på hotel Kaas, tørret bræk op fra en lille mørk dreng, der havde fået influenza, hvor forældrene stille smiler og ser på, fniser når man forklarer dem, at de altså bliver nødt til at betale for en rensning af gulvtæppet, grundet den store brune plamage midt på stuegulvet, fordi de ikke forstår sproget, kender hverken til ordet betale eller hårdt arbejde. Alt det går man igennem med rank ryg og en tro på, at man i aften endelig skal møde den eneste ene, ham man så længe har ventet på, typisk den fiktive figur, som kun optræder i eventyr. Han har blondt, pjusket hår samt grønne øjne, markerede kindben og små skægstubbe på heltehagen. Han har et glimt i øjet, der skriger efter en, sirenesang, en stemme så dyb og maskulin, at man føler, hvordan den omfavner, indbefatter ren styrke. Nej, man er ikke overfladisk, man har bare visse standarder, et vist minimum, selvom at hvis ens fætter havde siddet ved bordet iført smoking, var man ligeså sprunget på ham.

Oveni alt det tumult, skal man også være klar på, at der er en mulighed for, at man ender på date med Quasimodo. Han er midterbarnet ud af 4 brødre, fik ikke ligefrem det lovende udseende, mor gav ham endda en pose til at tage over hovedet i fødselsdagsgave. Intelligensen er dog på hans side, han kender til alt om DSB’s toge, hvor lang tid det tager at komme fra Hillerød til Nørreport efter klokken 16:00, hvor hurtigt en IC3 kan køre, og at DSB i alt har 96 togsæt. På trods af, at man så ofte siger, at man gerne vil have en mand med ben i næsen og noget mellem ørerne, er det ikke just det her, man havde drømt om. Man tvinger dog sig selv til at fremstå engageret, selvom øjnene på skift falder lidt i, søvnkornet bliver større. Man vil ikke være unødvendig grov, han har det jo hårdt i forvejen, det kan man se på ham. Det maltrakterede ansigt, der har været igennem kødhakkeren og de lasede klude, som nok selv er levninger fra en af de tidligere brødre.   Det er jo også blot en time eller to man skal være i hans selskab, og så kan man endelig beholde værdigheden og gå ud af restauranten med en glimrende historie om verdens værste date. Men når han spørger om ens nummer, lige efter at han fortæller, at han er manidepressiv og har været indlagt i en længere periode, smuldrer hele ens plan, og man beslutter sig for, at det er sidste gang nogensinde, at man tager på blinddate. 

Hun sidder med sin Ipad i sofaen, den er godt slidt, men lige såvel også ganske godt brugt, imens tv’et kører. CSI er lige blevet afbrudt af en stime af reklamer. Køb, køb, køb, men aldrig noget med betal.

Hun har siddet der hele dagen, har ikke rigtig fået taget sig sammen til noget konstruktivt, hvad det skulle være, ved hun heller ikke, men det er da også typisk for en singlekvinde i starten af tredverne. Man har ingen tilværelse, hvis ikke der er mand og børn inkluderet. Et smukt parcelhus med en lille forhave, hvori der er plantet hyacinter i både blå og lyserød, eller måske en villa med rene linjer, et autentisk køkkenalrum med kliklåger og marmoroverfalde vil heller ikke være helt ringe. Hun kunne godt tænke sig at være hjemmegående, blot i en periode, en perfekt undskyldning for at være inaktiv, så ville hun have mere tid til det huslige. Hun kunne få malet de gule vægge hvide, selvom det store overforbrug af cigaretter, nok ikke ville få det til at holde synderligt længe. Hun kunne til og med begynde på at lave rigtig mad, endda bruge nye kartofler og ikke dem fra glas. Måske for første gang nogensinde bage boller, der ikke kom fra en færdigblanding. Det vil hun gøre til sin søns et års fødselsdag. Hun har lang tid at øve sig i.

Hun sidder forgabt i Tempel Run, hvor hun lige har slået sin egen rekord for fjerde gang, hvilken sejr, og selvom hun smiler selvtilfredst, føler hun sig i virkeligheden ensom og alene indeni. Hun savner at putte om aftenen, at have en at gå tur med, så længe den ikke er for lang, bare en at dele hverdagen med. Det ville være skønt med en mand, der kysser hende på kinden og siger, at han elsker hende. Selvfølgelig ikke efter kun en uge sammen, der skal i hvert fald mindst være gået to, dog man hellere lige må holde sig til det realistiske.

Hun er for nylig gået fra Peter, hvis ikke omvendt. Han behandlede hende ikke ordentligt, gav hende aldrig den lønforhøjelse, selvom hun gjorde alt, hvad han bad om. Han er i stedet for gået tilbage til sin kone, det fik han nok også mere ud af. Hun har i mellemtiden skiftet job eller forsøgt. Hun synes, at det var for upassende at have samme chef efter episoden, som kun varede 3 uger. Det må have taget hårdt på hende, det er derfor, at hun har spist sorgerne væk. Friture er langt mere forstående end mænd. 

En reklame for Dating.dk ruller ind over skærmen, og helt automatisk tager hun sig selv i at skrue op for lyden og pause sit spil, ufatteligt nok.

Hun har hørt mange gode ting om det med onlinedating. Der er et bredere udvalg, flere muligheder og ikke al den kejtede stilhed, som almindeligvis hersker på en første date, desuden har de også svært ved at afvise hende med det samme.

Anne fra frisørsalonen har også fortalt, at det var der, hun mødte sin kæreste.

”Søren er bare, det bedste der nogensinde er sket mig. Du burde virkelig prøve det, Louise, du trænger til en mand i dit liv!”

Hun blinker ikke en eneste gang under reklamen, men sidder med helt firkantede øjne og en lille savldråbe ved mundvigen.

Mandestemmen fortæller intenst og lidenskabeligt, at oprettelsen er gratis indtil den 1. december og over en tredjedel af alle brugere har fundet kærligheden. Det lyder nærmest for godt til at være sandt, men dog meget lovende. Nu har hun været single i over 3 måneder, en sand evighed, og det er lige op til juletid, det tidspunkt, hvor man skal være sammen med den, man elsker.

Reklamen slutter med et par, der har mødt hinanden på Dating.dk og nu skal giftes.

”Jeg har aldrig været mere lykkelig!” råber amatørskuespilleren ind i kameraet. 

Hun kunne også godt tænke sig et bryllup, om end det var i kirken eller på rådhuset.

Lige pludselig synes hun ikke, at Tempel Run virker så meningsfyldt længere. Hun er blevet ramt af en øjenåbner, vil bruge sin tid på noget, der er fremtid i, nogen hun kan gå i dyrehaven med, og kort efter sidder hun med forsiden for Dating.dk på skærmen, så hurtig har hun aldrig været tidligere.

Det tager ikke lang tid før hun har fået oprettet en profil, MissenLulu32. Det er et navn, der fænger, et navn der klinger og byder ind, hvis ikke ligefrem tilbyder. Hun mener ikke, at det lover ikke for meget, men dog ej heller for lidt.

Hun er som en glubsk hund, og selvom CSI er begyndt igen, og hun kun har set afsnittet 5 gange før, er hun fuldt ud i gang med at lave en beskrivelse af sig selv.

1.72 centimeter høj, selvom hun godt nok kun er 1.65. Hun vejer 83 kg, men det virker mere indbydende, hvis man lige skærer toppen af og går ned på de 60. Hendes hår er gyldenblond, lidt på samme vis som Guldloks, frisøren sagde nok nærmere noget med leverpostej, men det lyder ikke helt godt i hendes ører. Hun er interesseret i mennesker, vil gerne fortsætte med sine studier og uddanne sig som psykolog, dog hun kun har en FSA og et snit på 4. Hun er sød og imødekommende, elsker udfordringer og prøvelser, og derfor gør hun frivilligt arbejde for Red Barnet, i virkeligheden køber hun dog bare tøjet fra deres second hand shop. Hun holder meget af sangen Københavns Brunette, da hun føler, at den beskriver hende til punkt og prikke, på nær lige hårfarven. Hun udelukker heller ikke, at hun også godt kan lide rock, pop, tekno, metal, blues, reggae og disco. Så er der flere chancer, hvis folk spørger. Hun ændrer dog gerne på det, hvis det ikke falder i smag. Hun står ved sine holdninger, og ved hvem hun er, samt hun er tilfreds med det, hvilket er en af grundene til, at hun har en sparegris, hvori hun sparer op til en fedtsugning og silikonebryster. Den er fra Tiger.

Hun nikker anerkendende til sin profilbeskrivelse, det virker meget reelt, meget godt, lige til at bide på krogen for. Rettere lidt ekstra glasur på kagen.

Hun tager et billede af sig selv med sin Iphone 5s, smiler lidt, men ikke for meget. Håret er nede, let tupéret, det dækker hendes flyveører. Hun ser sød ud på det, og det er hun vel egentlig også, det står jo i hendes beskrivelse, og i særdeleshed efter at hun har brugt Photoshop. 

Tænk hvis hun endelig finder en mand, en hun har noget tilfælles med, en hun kan være sig selv med, en der vil have hende for den, hun er, dejligt med drømmetænkning. Hun bliver helt spændt, som et lille barn. Det kribler i maven. Ikke længere er der det, der hedder ensomme fredage, hun skal ikke sidde med Pjuske og Piv, der enten spinder eller miaver efter mad, imens hun løser syvkabale på computeren og grådigt tømmer Haribo posen med stjernemix. Selv papiret vælter hun ind i sit gab og slikker sig om munden. Nej, det hører fortiden til. Hun skal ikke længere gå i seng klokken 20:00 for at læse lidenskabelige bøger på sin Ebook, det får hun for travlt til med sin nye kæreste og slet ikke behov for, for de skal opleve verdenen, ud og se på det hele, prøve lidt af hvert, diverse menuer, og hvad så med, at Pjuske måske skal aflives, eller Piv bliver kørt ned, det rør hende ikke det mindste.

Hun sætter en sang på af Rasmus Seebach, føler sig som Olivia, og kommer helt der ud, hvor drømmene de aldrig ender.

Hun går ind og indstiller sin søgning. Det skal være en mand i mellem 27-35 år, er han yngre er han for barnlig, er han ældre er han gammelklog. Han skal komme fra Amager-området, så er der ikke så langt, det orker hun nemlig ikke, de der langdistanceforhold. Er han fra området kan hun komme og besøge ham, og de kan få en kernefamilie og godt og sundt liv.

En lang liste af mænd dukker op, når hun klikker på søg. Det er som et tagselvbord, man tager hånden ned i posen og håber på nogle godter. Det kræver slet ingen ting, hverken kompetencer eller personlighed, bare lidt tid, og den har hun masser af. 

Der er en fra Dragør og en anden fra Kastrup. Den ene har et barn. Hun skal ikke have en, der allerede har fået børn, så er der nemlig mulighed for, at han finder sammen med moren igen. Hun vil ikke erstattes, hun søger ikke bare sjov og ballade, men noget fast.

Den anden har et tandpasta smil fra Colgate. Han hedder Anders, Fizzfyr33. Hun synes, at han lyder interessant med de Atlanterhavsblå øjne og det barkbrune strithår. 

Hendes hjerte slår hurtigere, da hun går ind på hans profil. Han har eget VVS firma, og hendes vask bliver også hele tiden stoppet, det er mere end blot glimrende, det er skæbnebestemt.

Han træner flere gange ugentligt – ”Man skal passe på sin krop” skriver han. Hun bliver helt rød om kinderne.

Han kan godt lide god mad, i særdeleshed sushi, som er hans favorit. Hun selv har utroligt nok kun smagt sushi en gang før, men man skal jo prøve noget nyt. Hun kommer også i tanker om, at hun har en bog med titlen Lær at tilbered din fisk stående ude i køkkenet. Den er nok støvet nu, men vel stadig lige god. Det kan vel paneres eller frituresteges sådan noget sushi.

Han vil gerne stifte familie inden for de næste 4 år med en sød pige, han er faldet for. Det kunne være hende, på trods af, at han er til brunetter med store bryster og en fast rumpe.

Hun kigger ned ad sin krop og ser den lille buksedelle, der hænger ud. Den er vel delikat på sin helt egen måde, tænker hun. Så er der bare mere at elske, desuden også at bære. Maven rumler, apropos delikat

Hun suger den ind, kan endelig se sine egne fødder, men forstår ikke helt, hvad hun skal bruge dem til. Det er da ikke så galt. Man falder for det indre og ikke det ydre. Hvalen Hvalborg var da meget populær.

Hun gør sig selv forhåbninger og ender med at smide ham en besked, fordi det jo godt kan blive til mere, de kan finde sammen, og så er alle kvaler endt. Det håber hun. De kunne blive kærester;

”Hej, Anders. Har set din profill. Du virker maget interassant. Kun godt tænke mag at lær dig bedre af kende. Jeg elskeer også af træne. Hilsen MissenLulu32”      

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...