Kenjin - Grim

Grim er 16 år da han finder ud hvad han i virkeligheden er; En Kenjin, af alle de ting den unge Sirenia havde håbet på, var det altså ikke en af dem. Det ville muligvis redde hans liv, eller få ham dræbt senere hen.

2Likes
0Kommentarer
290Visninger
AA

3. prolog

"For mange år siden, ssshhh hør efter" Arrian sad bare i mørket gemt væk bag skyggen, røgen fra bålet kastede. Ikke at der overhovedet var meget lys tilbage i shamanens liv, og heller ikke i den verden han nu sad fanget. 

Folk tav og flere fandt frem til bålet i det kolde og øde landskab, shamanen sukkede og vendte hovedet mod en lyd langt borte. 

"for mange år siden...."

"Siy du kan ikke forsætte på den her møde hvad hvis Isshaters dæmonerne vender tilbage?"

Siy vendte sig mod Lucifax med vrede i blikket.

"Tror du ikke jeg ved det" 

Arrian rømmede sig og kiggede rundt på den stadigvæk voksende mængde af væsner, der sluttede sig til dem ved bålet. En lyshåret vampyr, der havde siddet med hendes hovedet lægnet op af Arrian skuldre under første halvdel af hans fortællingen, rejste sig og vendte sig med hovedet mod vinden. Hun sukkede og forsvandt ud i mørket, på jagt efter den ene ting de havde brug for mere end noget andet, træ. 

Lucifax sukkede og vendte ryggen til Siy. 

"Dine børn vil ikke holde længe hvis de skal tage kampen op alene, måske kunne"

"NEJ " Siy hævede hånden hendes grønne øjne var blevet røde. Lucifax trak sig tilbage og bukkede for hende. 

"Ormforladelse moder" 

"De bliver her, ER DET FORSTÅET LUCIFAX!" Hun hævede ikke bare stemmen denne gang hun råbte. Hendes blik blev fraværende og blå.

"Men der er en anden mulighed" Lucifax vendte sig mod hende igen. Dæmonen vendte hovedet på skrå og sukkede han havde ingen ide om hvad hun snakkede om. Han vendte sig blot igen og kiggede mod træet i højsesondten, det stod som en shillothe stolt og kongeligt. Dag og Nat sad der på hver deres side af det træ, Gudindens børn så meget modsat ham selv.

"Hvad tænker du på moder?" Lucifax stemme var lav. 

"Lucifax, kan du sige til de andre jeg tager til Dorein og at jeg ikke vil forstyrres? " Lucifax bukkede for hendes og forlod hende der.

Arrian stoppede kort og kiggede rundt efter vampyren, bålet var ved at brænde ud, det ville ende i problemere hvis de ikke fik mere gang i det snart. Han rejste sig og kiggede ud mod mørket. 

"Ajria ?" Han kaldte hendes navn og sukkede så da han ikke fik noget svar. Han satte sig ned igen og forsatte med at fortælle. 

"Siy tog afsted til Dorein, for at besøge the daughter of bones. " 

 

"Alina har du tid ?" Alina vendte sig mod Siy og smilte. Hun vendte sig om i mod det hun nu en gang havde haft gang i. 

"Du er ude på at splitte dit sind, ikke sandt? Selvfølgelig har jeg tid. "

"Og det var sådan Siy delte sit sind, til hvad der i dag er kendt som The form of Siy. Denne form er en del af gudindens krafter, der er blivet givet til The  Kenjin. " Arrian sukkede og kiggede blot på Ajria da hun vendte tilbage med tomme hænder, intet held denne gang heller. 

 

"Gør jer klar, bålet her holder ikke meget længere, så vær på vagt, vi er langt fra daggry... " Væsenerne rykkede sammen og kiggede nervøst rundt. De ville snart komme, så hvem tog De med sig denne gang? Hvem ville denne gang komme til Dorein og hvem ville vende tilbage der fra?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...