Be brave - Oneshot

Dette er et oneshot ud fra talemåden "Vend den anden kind til" Det er mit første oneshot, så vil meget gerne høre hvad i mener. Det er ikke den længste, men jeg tænkte at det ville være en god start med en talemåde, som handling

1Likes
0Kommentarer
144Visninger

1. Oneshot

”Er du sikker på at vi må være her nede?” spurgte veninden Clara. ”Vi har lejet dette kælderrum, så må vi også godt være her nede.” Kathrine satte sig på sofaen, som de havde fået sat derned. Clara og den anden veninde Cecilia satte sig også.

 

”Hvad gør vi hvis ham der ejer bygningen kommer?” Clara var meget utryg ved at være nede i kælderrummet. Hun havde hørt meget om at ejeren af huset var sindssyg. ”Hvis Hr. Gnavpot kommer, så gemmer i jer bag ved sofaen og så lader jeg som om, a jeg er ved at tage vasketøj ned. Kathrine pegede på vasketøjet, som hang på de 4 snore i den ene ende af det store kælderrum.

Clara nikkede usikkert. Cecilia lagde en arm om Clara og sagde: ”Har i hørt at Sebastian har været Sofie utro? Han har flere gange været sammen med Annabel.” Cecilia fniste. ”Er Sofie og Annabel ikke bedste veninder?” Spurgte Kathrine forvirret. ”Ikke længere. Sofie blev så sur, at hun stak Annabel en lussing, så Annabel væltede.” Cecilia grinte, men blev stoppet af Kathrine, der pressede en hånd for hendes mund. ”Ssh!” Kathrine fjerne langsomt hånden fra Cecilias mund. Clara var begyndt at ryste. Cecilia lagde armene om hende og hjalp hende om bag ved sofaen. Kathrine rejste sig og begyndte at tage tøj ned fra snorene.

 

”Står du nu her igen?” Hr. Gnavpot, ejeren af bygningen, stod i døren. ”Jeg er i gang med at tage vasketøj ned.” Svarede Kathrine toneløst. Hun gik videre til den næste snor og fortsatte med at tage tøj ned. ”Hvorfor vasker i overhovedet jeres tøj, det hjælper jo ikke ligefrem? Det er jo stadig grimt.” Han grinte hånligt. ”Hvad bilder du dig ind bare sådan at fornærme min families tøj?” Kathrine vendte sig rundt. ”Jeg ejer bygningen, så jeg kan sige min mening.” Svarede han spydigt. ”Det er ikke din mening. Det var en fornærmelse.” Kathrine rettede ryggen. Hun kunne mærke varmen stige i kroppen. ”Hvor vover du taler sådan til mig, unge dame?!” Han trådte helt hen til Kathrine. ”Jeg ejer bygningen, så du skal vise mig respekt!” Råbte han vredt. ”Jeg har ingen respekt for folk, der ikke har respekt for andre!” Svarede hun tilbage med et adeligt tonefald. Han begyndte at ryste over hele kroppen. ”Du er ikke andet end en lille møgunge!” Råbte han. ”Du har ikke ret til at kalde..” Mere nede hun ikke, før hun blev afbrudt.

 

”Klask!” Det gav genlyd i hele kælderen. Kathrine kunne mærke den sitrende følelse i kinden, men rettede sig alligevel op. Tårerne løb langsomt ned over hendes kinder. ”Du har ikke ret til at håne andre.” Sagde hun koldt. Hun var bange og hendes kind gjorde forbandet ondt, men det skulle han ikke se. ”Vis mig noget respekt!” brølede han og slog til med den anden hånd.

”Klask!” Denne gang var det højere. Clara og Cecilia sad og hulkede lydløst bag sofaen. De rystede og klamrede sig op af hinanden.

Kathrine rettede sig op igen. Hun havde ondt og havde lyst til at græde, men det ville ikke hjælpe, for så ville han vinde. Kathrine åbnede munden for at sige noget, men nåede det ikke før Cecilias stemme fyldte rummet. ”Hun sagde, at hun ikke havde respekt for folk, der ikke havde respekt for andre, så back of.” Cecilia stod med Clara i hånden. De gik hen til Katrine og tog hende begge i hænderne. De gik hen forbi ham. Han greb fat i Kathrines arm. ”Du og din familie kommer til at høre fra min advokat og i ender på gaden.” Sagde han skarpt til hende. ”Det tror jeg nu ikke, hr. Svendsen.” Det var en dyb mandestemme, som skar sig gennem den tykke atmosfære i kælderrummet. Kathrine og ejeren af bygningen, hr. Svendsen, vendte hovederne på samme tid. Det var en politibetjent der stod i døren. Hr. Svendsen slap Kathrines arm og hun løb over til sine veninder. ”Hr. Svendsen du er anholdt for børnemishandling.” Betjente førte ham ud i bilen.

 

Kathrine kiggede på veninderne. ”Hvem ringede?” spurgte hun forvirret. ”Jeg skrev til min storesøster, at hun skulle ringe til politiet.” Svarede Cecilia. Kathrine gav begge piger et kram. ”Tak, fordi I hjalp mig piger.” Kathrine tørrede tårerne væk fra kinderne. ”Selvfølgelig. Det er hvad veninder gør.” De gik sammen op til Kathrines mor, som var oppe i lejligheden og fortalte hende alt hvad der var foregået under hendes fødder.

 

~~~

Hvad synes i om mit første oneshot?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...