En Bid Af Pizza

420

0Likes
1Kommentarer
107Visninger
AA

1. EN BID AF PIZZA

En bid af pizza

 

Min mobil lyser op i lørdag-aftenens overtagende mørke. Klokken er 23.56, og jeg sidder blot på altanen til mit værelse. Jeg nyder den prægtige oktobers friske luft, men gør det alene og ikke i byen med mine venner, hvilket mange ellers ville tro.

I mørket snupper jeg en bid af min pizza, som jeg har taget med udenfor. Mine kæber klumres og klæbes omkring pizzafyldens saftige masse. En euforisk smagsoplevelse hver gang. Jeg begynder at tænke for mig selv. Jeg foragter at være del af en stereotyp. Min aldersgruppe hører til en gruppe af mennesker, der ofte forventes at drikke, hore og feste i byen en ganske almindelig lørdag aften. Men det gider jeg ikke. Jeg er ikke hore-typen. Det er jeg for romantisk til. Drukket har jeg dog gjort. Mange gange. Jeg nyder det også indimellem, men jeg er færdig med byens stive tomhed. Fulde mennesker i byen er skøre og intetsigende og foretrækker tunge frem for tale. Jeg foretrækker at konversere og få mening ud af samværet med et andet menneske. Ydermere skaber fuldheden en underlig sans for selvtillid som om man anskaffer sig status som ejer af verden. Intet kan stoppe en og man tror man ved hvad man skal sige og gøre til enhver tid. I virkeligheden forstår man ikke selv hvad man siger når man åbner munden. Man prøver at overbevise sig selv om det. Man prøver at overbevise andre om det. Men folk ved godt man er fuld. Man tror dog alligevel man ejer verden, og hvis noget slår fejl eller ikke går som forventet udråber man blot: ”amen, jeg er også så fuuuld!”. Og så bliver man accepteret og stemplet som værende STIV i stedet for uaccepteret og stemplet som værende STUPID, hvilket jo egentlig ellers var tilfældet. Det er en hjernedød kultur, og jeg er på mange måder træt af den. Alkoholen gør slatten og kærligheden gør blød, men folk foretrækker det slatne disse dage. Jeg kan bedre lide det bløde.
På altanen nyder jeg mit udsyn. Det har regnet i aften, og gadelampens gullige lys afgiver et fantastisk spotlight. Her elsker jeg at sidde. Trækker alle indtrykkene til mig og kigger på stjerner mens jeg lader tankerne flyve gennem mit hoved som brændende meteoritter, der styrter gennem atmosfæren. Mit hoved er ved at eksplodere, fusionere og transformere, og det burde umuligt kunne være afslappende, men det er det. Jeg har det fantastisk og føler mig som verdens mest afslappede mand. ”Haha!”, tænker jeg lidt for mig selv. Griner over de mennesker, der sikkert lige nu står som slatne, druknede marionetdukker. De har det sikkert godt lige nu, men det har de jo glemt i morgen, så hvad er pointen? Jeg er alene lige nu, men det er helt okay for mig. Hyggen finder altid vejen frem til mig ligegyldigt om jeg er i godt selskab eller ej. Jeg elsker andre mennesker og elsker at tilbringe tid med dem. Det kan dog også være lækkert alene på altanen med et stykke pizza og lidt afkølet cola ved siden af. Så er det kun mig, tanker og idéer. Idéer, der kommer og går. Nogle kommer for at blive, men de fleste forlader selskabet hurtigt igen. De blev smidt ud på grund af manglende forbindelse til virkeligheden. Måske fanger jeg en dag en god idé. Måske fanger jeg en virkelig formidabel idé. En idé der kunne gøre mig fri af penges forbandede begrænsninger. Men hvis jeg virkelig fik en genial idé ville jeg så kunne føre den til virkelighed? Har jeg hvad der skal til? Jeg ved det ikke, men giver ikke tanken mere arbejde. Bekymringer kan jeg ikke bruge til noget. For mig er de intet andet end affald, og hvad skal man gøre med affald? Jeg bryder pludselig ud i latter og griner. Hvad er det jeg sidder og tænker på? På mange måder føler jeg mig langt ude, men den altovertrumfende følelse, der strømmer igennem mig er dog det stik modsatte. Jeg snupper endnu en bid af min pizza. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...