Heksetøs

Der er nogle ting, man må acceptere. At visse ting ikke kan forudsiges. At de mindste handlinger kan få de største konsekvenser. At tiden ikke kan spoles tilbage. Og nogen gange må man acceptere, at det eneste der er tilbage at gøre, er at lukke øjnene..... En historie om en pige fra middelalderen, der oplever hvor hurtigt tingene kan forandre sig, når hele landsbyen vender sig i mod hende.

2Likes
0Kommentarer
352Visninger
AA

5. Soldater

De næste dage sidder jeg mest i vores lille køkken derhjemme. Klara går rundt og ligner et spøgelse. Hun ved stadig ikke, hvad der er galt, men hun kan vist fornemme, at det er alvorligt. Der går tre dage. Ingen kommer og besøger os. Det er usædvanligt. Her i det tidlige efterår ville der normalt komme folk dagligt, for at blive kureret for forkølelse, lidt hoste eller hovedpine. Men ikke i disse dage.
På tredjedagen sidder jeg på en stol i køkkenet og stirrer ind i det kolde ildsted. Pludselig lyder en voldsom buldren og døren bliver hamret op. Det er soldater. De braser ind og griber fat i mig. Jeg råber op og spørger, hvad der foregår, men de beder mig bare tie stille. 
”Cæcilia Torvadatter, du er anklaget for hekseri og for mordet på Alinea Müller.” Det er de sidste ord jeg hører. 
De næste dage oplever jeg som i en tåge. Jeg opfatter næsten ingenting og gør intet for at forsvare mig mod de uretfærdige anklager. Jeg kommer ikke rigtig til mig selv, før jeg sidder bundet på vognen der skal køre mig til bålet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...