Heksetøs

Der er nogle ting, man må acceptere. At visse ting ikke kan forudsiges. At de mindste handlinger kan få de største konsekvenser. At tiden ikke kan spoles tilbage. Og nogen gange må man acceptere, at det eneste der er tilbage at gøre, er at lukke øjnene..... En historie om en pige fra middelalderen, der oplever hvor hurtigt tingene kan forandre sig, når hele landsbyen vender sig i mod hende.

2Likes
0Kommentarer
355Visninger
AA

3. Marked

Jeg baner mig vej gennem mylderet. Luften er tung af brænderøg fra madteltene og mine ører er fulde af larm. Over alt omkring mig er der mennesker. Nogen råber op for at få folk til at købe lige netop deres brød, æg, tingryder eller hvad end de sælger. Nogen spiller musik eller jonglerer med forskellige ting for at tjene en skilling. En enkelt sted står en betaget flok og ser på en mand der viser, hvordan han kan sluge lange skarpe sabler uden at komme til skade. Dyr af alverdens arter og slags skræpper, hyler og bræger om kap, og kunder og kræmmere skændes højlydt over prisen på de forskellige varer. Endelig når jeg frem til Kiras bod.
”Er det ikke herligt!” siger hun, da hun får øje på mig. ”Der er kommet så mange mennesker og salget går strygende. Jeg bliver snart nød til at sende Tim hen efter flere æg.” Jeg smiler til hende.
”Jo.. Det er herligt. Og meget larmende!” Hun griner af mig.
”Det er så typisk dig, Cæcilia,” siger hun. Og det må jeg vist give hende ret i. 
Pludselig får jeg øje på kvinde jeg ikke kender. Det er egentlig ikke så mærkeligt, for der kommer masser af fremmede når der er marked, men hun kommer ud fra et af husene, og hun ligner i den grad én der bor der. 
”Hvem er det?” spørger jeg Kira og peger på kvinden. Kira ser først lidt forvirret ud, men så ser hun, hvem jeg mener og får et lidt gnavent udtryk i ansigtet.
”Det er Eleonora Müller. Hun er lige flyttet hertil med hendes mand og hendes datter Alinea. De er frygtelig fine på den. I starten boede de i vores gæstgiveri. Jeg siger dig – det var et mareridt! Det nedstammer tilsyneladende fra en eller anden adelig tysk familie, og derfor kunne de ikke spise det samme som alle os andre.” Hun sender kvinden et surt blik. ”Se, hvordan hun spankulerer rundt. Hun synes vist, at hun er noget særligt!” Kira ryster på hovedet, som om Eleonora Müllers måde at gå på er en personlig fornærmelse. Jeg smiler ved mig selv. Kira har ikke meget til overs for fremmede. 

Resten af markedet forløber fint. Jeg hjælper Kira med hendes bod og en gang i mellem får jeg et glimt af min lillesøster, der render rundt med de andre børn og leger. Det er ved at være sidst på dagen og vi er så småt begyndt at pakke boden ned. Pludselig hører jeg en meget velkendt stemme.
”Slip mig! Undskyld. Det var ikke med vilje!” 
Klaras stemme. Jeg går i retning af lyden og der står Müller-kvinden fra tidligere og holder fast i min lillesøster. Jeg skynder mig derhen.
”Vær sød at slippe hende,” siger jeg så høfligt som muligt. Hun sender mig et vurderende blik.
”Og hvem er du så?” spørger hun koldt.
”Cæcilia Torvadatter, frue. Det er min lillesøster,” svarer jeg, stadig anstrengt høflig.
”Cæcilia? Nåårh, det er dig, der er heksepigen,” siger hun i et foragteligt tonefald. Hendes fornærmelse overrasker mig. Jeg siger lavt og med tilkæmpet ro. ”Det er muligvis Deres mening, men jeg vil ikke mene, at vi kommer nogen steder ved at være uforskammede. Nu vil jeg bede Dem slippe min lillesøster. Hun har ikke gjort noget.” Eleonora fnyser.
”Nå, så dét mener du! Men jeg er Eleonora Müller og jeg finder mig ikke i at blive rendt ned af små møgunger eller for den skyld at blive forulempet af den lokale heksetøs!” Nu kunne jeg ikke længere holde vreden tilbage.
”Gid Fanden havde dig!” hvisler jeg rasende, højt nok til at alle de omkringstående hører det.  ”Sådan taler man ikke til ordentlige folk.” Jeg går over og vrister Klaras arm ud af kvindens greb. På markedet er al larm holdt op, alle tier for at overvære optrinnet.
”Kom, Klara,” siger jeg og begynder at gå. Bag mig hører jeg Eleonora der råber efter mig. Det giver genlyd mellem husene i gaden.
”Hun forbandede mig!” råber hun. ”Heksetøsen forbandede mig!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...