Boy | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 11 apr. 2017
  • Status: Igang
Scarlet McAdams - 15 år, og halvsøster til selveste Liam Payne. Liam har fra begyndelsen taget Scarlet til sig, og nærmest gjort hende til sin egen biologiske søster. Selvom Scarlet blot er en helt almindelig pige på 15 år, der går i skole og hænger ud med sine venner, finder én af Liams bedste venner hende pludselig betydeligt mere interessant end nogensinde før. Problemet er bare, at den ven er kendt som den største player. For Liam bliver det et kæmpe dilemma - sin bedste ven, eller sin næsten biologiske søster?

48Likes
35Kommentarer
7244Visninger
AA

7. Kapitel 5

”Scarlet, højre fod på gul!”, Liam smilede op til mig, som han formede ordnene tydeligt. Vi legede twister – det synes drengene vi skulle, for det gjorde vi altid førhen. Niall og Zayn var døde, og Liam var ’opråberen’.

Jeg trak vejret dybt, og kiggede kort rundt, for at finde en ledig gul cirkel. Der var tre ledige, og der var endda en tæt på min fod. Et smil fandt op på mine læber, da jeg rykkede mig rundt så jeg stod bedre. Jeg havde begge mine hænder, og så en fod med, så jeg håbede lidt på at få min venstre fod med næste gang.

”Harry, venstre hånd på rød!”, lød det fra Liam, hvorefter Nialls grin kunne høres, med Zayns fnisen i bggrunden. Jeg kunne fornemme Harry rykkede rundt på sig, og selvom jeg ikke kunne se ham, fornemmede jeg straks det der lalleglade drengesmil, han altid havde på når vi legede twister.

Jeg lod blikket glide tilbage på Harry, hvor jeg så, hvorfor Zayn og Niall havde grint. Harry sad hævet bag mig, hvilket så utrolig akavet ud fra tilskuernes synsvinkel. Jeg blev rød i hovedet, men var lige nu glad for, at jeg kunne undskylde det med, at det var hårdt at sidde sådan her.

Liam gik direkte videre og bad Louis sætte sin fod på grøn. Endelig var det min tur igen, så kunne jeg forhåbentlig komme væk fra Harry og den akavede situation.

”Scarlet, højre hånd på blå”, lød det fra Liam, hvorefter min taktik brød fuldstændig sammen. Jeg sukkede kort og rykkede mig så lidt frem, hvilket på ingen måde gjorde Nialls og Zayns grin lavere. Nok nærmere tvært i mod.

Niall grinede helt ustyrligt og pejede på mig; ”Du er helt rød i hovedet, Scarlet!”. De andre drenge deltog straks i grinet, og jeg kunne heller ikke helt lade hver, selvom jeg prøvede at spille kold.

”Det er hårdt okay!”, svarede jeg med forpustet stemme, da det her virkelig var hårdt. Både for mine arme, men også for mine ben. Det gjorde det også kun hårdere ved at grine samtidig.  

Liam smilede, og fik sagt til Louis hvad han skulle. Han knækkede dog helt sammen af grin, og døde dermed. Nu var det kun mig og Harry – ét skridt tættere på at vinde! Ja, jeg var vidst lidt en dårlig taber.

Med vilje trak Liam tiden ud, og fortalte os langsomt hvad vi skulle, hvilket fik mig til at udbryde; ”Du skal gøre det hurtigere!”.

”Det sagde hun også i går”.

Det gik ikke op for mig, hvad han havde sagt – først, da drengenes, hovedsaligt Liams smil, falmede fuldstændig. De andre vekslede blikke, mens Harry nøjedes med at sende mig et drenget smil. Hans øjne fangede mine, og sugede dem til sig. Han smilede kort og diskret til mig, hvilket fik mig til, at bide mig i underlæben af vane. Han fnes lydløst og måske var det bare mig – men det føltes som om, at han lænede sig tættere på mig. Det her var mærkeligt for mig. Harry var ikke som han plejede at være, og det gjorde mig utryg. På en eller anden måde, ville jeg så utroligt gerne have ham til at sende mig flere smil. Kigge mere på mig – men på en anden måde, end han gjorde nu.

 

Mørket var faldet på. Både udenfor, men også indenfor. Drengene sov – det bedømte jeg ud fra deres rolige, dybe vejrtrækninger, som var de eneste lyde der kunne høres. Lige med undtagelse af et par mennesker der snakkede ude på gaden, og en enkelt hund der gøede kort, før dens ejer tyssede voldsomt på den.

Aftenen havde været hyggelig. Efter det lille mærkelige øjeblik efter Harrys jævnt upassende sætning, havde drengene haft det lidt anspændt. Harry havde ikke. Han virkekede rolig og drenget ligesom før, hvilket undrede mig.

Efter to gyserfilm, havde jeg fået lov at vælge en. Jeg havde valgt The Notebook, for seriøst, den var for sød. Drengene nåede dog kun at se et kvarter af den, før de lå og snorkede. Typisk alligevel. De tvang mig til at se deres laterlige gyserfilm, der skræmte livet af mig, men når jeg valgte en kærlighedsfilm faldt de bare i søvn.

En anden ting var, at her nu virkelig var uhyggeligt. Måske var jeg ikke den eneste, som altid havde dte dårligt efter at have set gyserfilm; jeg så ’uhyrene’, og morderne for mig, og selv de mindste lyde fangede min opmærksomhed. Jeg lå fuldstændig stille, og turde ikke bevæge mig. Jeg havde det som om, at der var en der overvågede mig; gik rundt i mellem os sovende mennesker, og skulle vælge sig et offer.

Jeg kunne fornemme en person rykke på sig, ved siden af mig, hvilket fik mig til at knibe øjnene hårdt sammen, og nærmest forberede mig på at dø. Mærkelig tanke, men sådan havde jeg det.

Mod mine forventninger, lagde en hånd sig på min side. En varm hånd, som opvarmede min kolde krop, og mere til. En stemme lød ud for mit øre; ”Fryser du?”.

Stemmen var en anelse træt, ekstremt hæs og dyb, og i min bog ville den blive kaldt sexet. Meget endda, og jeg tænkte kort over, om morderen ikke burde være ulækker, og usexet.

Jeg slog blikket ned på den hånd, der stadig lå på min side, halvt inde på min mave. Jeg kunne kende hånden; en smule brun farve, selv i mørket, og ringen på fingeren. Jeg vidste med det samme hvem det var, og jeg blev flov ved tanken om, at have kaldt hans stemme for sexet.

”Harry. Du gav mig et chok”, jeg vendte mig om med hviskende stemme, da de andre lå lige ved siden af, og ikke skulle vågne om natten på grund af mig.

”Du er helt kold”, svarede han, og ignorerede hvad jeg havde sagt. Hans hånd bevægede sig en smule, som den stadig lå på min side. Det undrede mig, at han ikke havde flyttet den endnu. På den anden side, så var det jo nok fordi jeg var kold. Inden i, var jeg bestemt ikke kold. Jeg var varm, og havde en rar følelse; spændt på, hvad hans næste træk ville være.

Han flyttede sin hånd, i en let bevægelse. Hvis jeg skulle være ærlig, skabte det en skuffelse i mig, men jeg smed hurtigt tanken væk. Specielt da han i stedte bredte armene ud, og trak mig ind til hans varme krop. Selv igennem den hvide t-shirt, skabte hans hud brændemærker hos mig. En kraftig varme, som blot blev kraftigere, da han placerede et fjerlet kys på min pande.

Mens jeg lå der i mørket, trygt i Harrys arme, takkede jeg mørket for, at ingen vidste hvor røde mine kinder var. Ingen udover mig selv. 

_____________________________

heyhey!

Der er da ved at ske lidt mellem scarlet og harry - han viser sin kærlige side frem! 

Håber i kan lide kapitlet, for har brugt tid på det så ja, nyd det, og nyd at det er lørdag <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...