Boy | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 11 apr. 2017
  • Status: Igang
Scarlet McAdams - 15 år, og halvsøster til selveste Liam Payne. Liam har fra begyndelsen taget Scarlet til sig, og nærmest gjort hende til sin egen biologiske søster. Selvom Scarlet blot er en helt almindelig pige på 15 år, der går i skole og hænger ud med sine venner, finder én af Liams bedste venner hende pludselig betydeligt mere interessant end nogensinde før. Problemet er bare, at den ven er kendt som den største player. For Liam bliver det et kæmpe dilemma - sin bedste ven, eller sin næsten biologiske søster?

48Likes
35Kommentarer
7246Visninger
AA

5. Kapitel 3


Mit hoved dunkede. Min mave rumlede. Og min hals var så tør, at jeg blev nervøs for, at den ville begynde at sprække lige om lidt. Udover det, føltes hele min krop utroligt tung. Hvad fanden havde jeg lavet?

Jeg gjorde hurtigt et forsøg på at huske dagen i går. Jeg tog til fest med Trisha, og drak lidt… Og jeg mødte Harry. Men hvordan var jeg kommet hjem? Jeg kunne ikke huske mere, end det jeg havde lovet Harry. At gøre alt hvad han bad mig om, i to dage. Det ville blive et helved. Han ville med garanti bede mig om at kysse hans fødder eller sådan noget. Bare tanken om det, gav mig kvalme.

Jeg lagde mig på siden, og rakte ud efter min mobil som, underligt nok, lå ved siden af sengen på mit natbord. Præcis som den plejede. Jeg fik nærmest et chok da jeg kiggede; 20 ubesvarede opkald fra Trisha, fem fra Liam og tre fra min mor, samt en masse beskeder. Havde jeg mon gjort noget dumt?

Alle opkaldende var foretaget i går aftes eller i nat, så det var nok fordi jeg ikke var kommet hjem, med hensyn til de opkald fra min mor og Liam. Hvad Trisha ville mig, måtte guderne vide.

Jeg begyndte at fnise over en af hendes beskeder; Vil du lige ringe, så jeg ved du er okay, og ikke ligger på en metro station og brækker dig?

Hvad troede hun lige om mig? En metro station var da det sidste sted jeg ville sove. Og hey, det var hende der gik fra mig i går!

Alligevel lod jeg min trætte hånd føre mobilen op til mit øre, hvor den udstød et højt bib, efterfulgt af det næste. Det gjorde min hovedpine endnu værre.

”Scarlet! Hvordan har du det?”, hendes stemme var høj og skinger, hun havde tydeligvis ikke tænkt over, at jeg måske ikke gad at hun råbte ind i mobilen. Jeg rynkede min næse, måske hele mit hoved og holdt mobilen lidt væk fra mit øre.

”Jeg har det ikke så godt for at være ærlig”, svarede jeg enkelt og træt, for derefter at lade min dyne omfavne mig. Den var blød og behagelig, og lige hvad jeg havde lyst til i dag. Bare en chiller dag, under min dyne.

”Er der sket noget?”, fortsatte Trisha, dog denne gang lidt lavere, hvilket jeg lydløst takkede hende for. Det var så typisk Trisha – at smide mig af et sted blandt hendes typer, hvor hun lige skulle ’ordne noget’, og hvor hun så dagen efter kommer rendende. Men jeg vidste også godt, at der var noget ægte i hendes bekymring om mig. Hun havde hjulpet mig utroligt meget, på alle mulige måder. Hun havde sparket mig i røven, da jeg mødte hende for første gang. Mit humør var ikke altid så godt, da Liam var begyndt at være mere og mere væk. Det var bare først for alvor her efter vi var startet på gymnasiet sammen, at vi var blevet så tætte. 

”Det er vel bare efter i går”, svarede jeg, og lukkede mine øjne. Jeg orkede ikke rigtigt snakke mere med hende ligenu, da min hovedpine blev værre.

”Er det bedre vi snakker sammen senere?”, spurgte hun, efter en smule stilhed. Sikkert akavet for hende, men ikke for mig, for jeg halvsov bare lidt, når hun snakkede. Så træt var jeg altså.

”Ja”, svarede jeg ærligt, og sukkede kort, da jeg virkelig ikke magtede at skulle have det så dårligt hele dagen. Trisha gav endnu en lang forklaring om, at hun bare lige ville sikre mig, at jeg var kommet godt hjem. Hun fortsatte i det, der føltes som i en uendelighed, og jeg undrede mig, da hun lige havde konstateret, at vi bare kunne snakke sammen senere. Dog slog jeg straks øjnene op, da hun nævnte Harry.

”Hvad sagde du?”, spurgte jeg, og lød næsten lige så skinger som Trisha. Hvis hun havde snakket med Harry, så havde de nok sovet sammen. Gad vide, hvad Liam ville sige til det? Hans bandmate og… halvsøsters bedsteveninde? Det lød ikke så slemt endda, men Liam var ikke så glad for Trisha som andre drenge var.

Trisha grinede i den anden ende af telefonen; ”Jeg sagde bare, at han virker som en sød fyr, Harry”.

”Sød?”, gentog jeg hurtigt, og kunne godt høre hvor surt det lød. Hvorfor reagerede jeg egentlig sådan? Hvis Harry ville hoppe i seng med Trisha, så skulle jeg ikke stå i vejen for det. I guess.

”Ja altså.. Venlig og sådan”, forklarede hun, hvilket mislykkedes. Trisha var en sød og smuk pige, men hun var på ingen måde intelligent. Kun om få ting, som hun på en eller anden måde vidste meget om, men ellers var hun blank som en mur.

”Snakkede du med ham?”, spurgte jeg, og forsøgte denne gang at lyde mere ligeglad. Det var vel ikke noget, de behøvede at diskutere.

”Kun lige kort”, var hendes svar. Ville hun have, jeg skulle tro på det? Trisha snakkede med alle fyre, der var over syv på hendes et-til-ti-skala. Jeg roste ikke Harry – men han kunne vel godt klemme sig op på et syv-tal.

”Hvad snakkede i om?”, spurgte jeg undersøgende, og var pludselig ikke så træt mere. Havde mere en lyst til at høre hele samtalen – ord for ord, alle detaljer. Hovedpinen skar stadig ved hver enkelt lille lyd, men jeg gjorde et seriøst forsøg på, at ignorere den.

”Scarlet, det var intet specielt. Vi præsenterede os bare lige for hinanden”, forklarede hun, og lod et lille suk komme ud. Ét, som hun helt sikkert ikek ville have jeg skulle høre. Men jeg hørte det, og tilføjede det til kassen ’Trisha’.

”Hvorfor er du overhovedet så interesseret i vores samtale? Jeg mener, er der sket noget med dig og Harry?”, fortsatte hendes stemme, og skiftede fra den kølige, sukkende tone, til en drillende. Gudskelov for mig, kunne Trisha ikke se mine varme kinder, ellers ville hun have brugt det i mod mig i hundrede år.

Jeg rystede på hovedet, selvom hun ikke kunne se det; ”Der sker ikke noget. Jeg er bare interesseret, fordi jeg ikke selv kan huske noget”. Jeg lod min hånd klaske hårdt ind på min pande, hvilket fik hovedpinen til, at forsvinde for en kort stund. Kvalmen, mavepinen, hovedpinen og svimmelheden kom tilbage, som jeg blev mindet om den. Jeg udstød et træt suk, og lagde mig ned i sengen igen.

”Søde skat da, hvor meget fik du at drikke?”, Trishas latter brød igennem hendes stemme, skinger, lys og frisk. Jeg kunne se hende for mig; hvordan hun rystede sit brune hår tilbage, som på en eller anden mystisk måde heletiden sad perfekt. Jeg kendte den pige alt for godt.

”Alt for meget”, svarede jeg, og sukkede igen. Hårdere denne gang. Lige nu fortrød jeg virkelig. Jeg håbede godt nok, at jeg havde haft en sjov aften, ellers var det her spild af tid.  

”Harry så mig drikke, og ville sige det til Liam og mine forældre, medmindre jeg ville gøre alt hvad han siger, i to dage”, fortsatte jeg, selvom jeg ikke orkede. Min stemme var træt, og sikkert røvsyg at høre på, men jeg synes, at Trisha skulle vide det.

Hendes latter brød endnu engang igennem, inden hun blev seriøs; ”Det bliver sikkert sjovt”. Hun grinede igen, hvilket jeg overhovedet ikke kunne se meningen i. Måske mest fordi jeg ikke synes, det var noget at grine af.

”Hvis du kendte Harry ville du vide, at det på ingen måde bliver sjovt”, svarede jeg irriteret, og lod irriteret et ben glide væk fra dynen, da jeg fik det alt for varmt. Trisha forstod det tydeligvis ikke. Hun sagde bare, at det da ville blive sjovt med et par ”kærligheds-dage”, hvilket jeg fik endnu mere kvalme af. Bare tanken om, at skulle dele seng med harry var til at brække sig over. Liam havde fortalt mig, at Harry var kommet ud i noget lort. Han havde ikke fortalt mig præcist hvad – så jeg havde selv fundet ud af det, gennem medier og magaziner. Han var vidst blevet set med en masse piger på kort tid. Alligevel kunne jeg slet ikke forestille mig Harry som den type – han var, sammen med de andre drenge, min bedste ven, og han havde altid behandlet mig som en prinsesse. Han var venligheden selv, men omgivelser kunne forandre et menneske.

_____________________________________

ONE DIRECTION KOMMER TIL DK!

det skal selvfølgelig fejres med et kapitel :)

Ikke rettet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...