Boy | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 11 apr. 2017
  • Status: Igang
Scarlet McAdams - 15 år, og halvsøster til selveste Liam Payne. Liam har fra begyndelsen taget Scarlet til sig, og nærmest gjort hende til sin egen biologiske søster. Selvom Scarlet blot er en helt almindelig pige på 15 år, der går i skole og hænger ud med sine venner, finder én af Liams bedste venner hende pludselig betydeligt mere interessant end nogensinde før. Problemet er bare, at den ven er kendt som den største player. For Liam bliver det et kæmpe dilemma - sin bedste ven, eller sin næsten biologiske søster?

48Likes
35Kommentarer
7346Visninger
AA

15. Kapitel 13

Jeg lagde mig ved siden af Harry. Hans øjne var lukkede, og jeg troede et øjeblik at han var faldet i søvn, indtil han langsomt blinkede med øjnene. Han smilede sit kække Harry-smil, og lagde sig på siden, så han kunne kigge mig ordentlig i øjnene; ”Det var… Afslappende”.

”Du slap kontrollen, Harry. Var det så svært?”, jeg lagde hovedet på skrå, og smilede sødt til ham. Han rystede på hovedet, rakte langsomt ud efter min hånd, og jeg tog i mod den. Jeg begyndte at forstå hvordan det fungerede; han prøvede at gøre noget jeg lærte ham, og når han gjorde det rigtigt, belønnede jeg ham.

Jeg lagde mig ned ved siden af ham, og flettede mine fingre ind i hans. Han aede blidt min kind, igen og igen. Jeg lagde mig helt ind til hans bare overkrop; jeg var stadig bare en 15-årig pige der havde brug for sin storebrors bedstevens nærvær.

”Du forstår det?”, han rykkede sit hoved tættere på mit, og kiggede en anelse undersøgende på mig på trods af, at han tydeligt var afslappet.

”Nej”, startede jeg ud, og kunne se Harrys blik ændre sig; det blev en smule nedtrykt, så jeg fortsatte hurtigt; ”Men jeg forstår hvad du vil have mig til”.

Han lyste op, men blev hurtigt seriøs igen; ”Du er ikke bare min hjælper, det ved du godt ikke?”. Det blev sagt med fuld oprigtighed, så jeg lod ham fortsætte; ”Du betyder noget for mig”.

Det var store ord, når de kom fra hans mund, og blev sagt til en pige, som han lå i en seng med, det vidste jeg. Jeg lagde mine hænder på hans kinder, og smedede blidt mine læber sammen med hans. Han kyssede hurtigt med, hvilket fik mig til, at åbne min mund, og lade vores tunger lege roligt med hinanden. Harry var fantastisk, når han var i det afslappede humør, og ikke havde brug for at kontrollere nogen eller noget.

Jeg trak mig kort fra ham, for at kigge ham seriøst i øjnene; ”Du må ikke miste kontrollen helt. Du skal bare give slip en gang i mellem”. Jeg kyssede ham på kæben, og rundt på hans mave, ned til hans buksekant. Jeg ved ikke, hvad der gik af mig – det føltes som en naturlig del nu. Et lavt støn røg ud mellem Harrys læber. Jeg nød at se ham så svag, så meget under en andens kontrol; så meget under min kontrol.

Jeg lagde mig op ved siden af ham igen, med et lille smil på læberne; ”Det skal nok lykkedes, Harry. Du er jo god nok på bunden”. Han lyste op i et smil, og trak mig længere ind til ham.

Det var utroligt så meget der var sket, blot på disse få timer; jeg havde fået så meget at vide om Harry, som jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle sige til. For selvfølgelig ville jeg hjælpe ham, han var min bedste ven, men samtidig vidste jeg godt, at jeg ville få svært ved at hjælpe ham. Måske ikke i starten, men senere ville jeg.

”Det bliver imellem os, ikke?”, denne gang brød jeg selv stilheden, med et spørgsmål jeg først lige havde tænkt over. Hvis Liam, eller mine forældre fandt ud af det her, var jeg ikke helt sikker på hvad der ville ske. Men det ville blive slemt, uden tvivl.

De havde prøvet at sende Harry til psykolog fordi de mente han fejlede noget. Psykologen gav Harry ret; han fejlede ikke noget konkret, han havde bare en anderledes, dybere tankegang som for nogle kunne være svær at forstå.

Harry nikkede kraftigt til mig; ”Hvis Liam, eller din mor finder ud af det her…”. Han rystede på hovedet; vi var enige, og vi vidste begge, at det næppe ville blive en positiv oplevelse, hvis andre end os vidste det. Det ville blive forfærdeligt, ganske enkelt.

”Så må vi jo bare sørge for, at de ikke finder ud af noget”, svarede jeg, og kyssede hans kind. Det føltes slet ikke mærkeligt mere.

”Det bliver svært”, mumlede Harry, og strøg sin hånd igennem mit hår, og ned over min kind. Det havde overrasket mig, at han faktisk kunne være kærlig uden at der var nogen hensigt med det.

Jeg sukkede og nikkede enigt. Det ville uden tvivl blive svært, især efter den her dag; det var svært før i dag, så hvad ville det ikke blive nu?

”Det skal nok gå”, han strøg min kind og fangede mine øjne. Jeg svarede ham ikke, og det gjorde hans øjne bekymrende; ”ikke?”.

”Det håber jeg”, mumlede jeg, og stirrede ham tilbage i øjnene. Nogle gange var hans blik lidt creepy. Men jeg elskede hvert eneste af hans blikke, hver eneste del af Harry var skabt i himlen. Jeg forstod ikke hvorfor jeg var så fascineret af ham, når han var et af de, udadtil, dårligste forbilleder at se op til. Men det gjorde jeg!

”Vil du ikke godt love mig, at det bliver godt igen?”, hans øjne var så bedende og håbefulde, at det næsten gjorde ondt; det gjorde ondt, at jeg ikke kunne love ham det, han ville loves. Og det gjorde ondt, at han var blevet den her Harry.

”Det kan jeg ikke”, min stemme var lav, men jeg var helt sikker på, at Harry hørte hver eneste stavelse; han kiggede hurtigt ned, og gnisten forsvandt fra hans øjne.

”Men jeg kan love dig, at jeg vil gøre hvad jeg kan for, at hjælpe dig”, jeg rykkede mig tættere på Harry, så hans opmmærksomhed landede på mig. Jeg ville så gerne love ham guld og grønne skove, men det var svært når jeg ikke kunne holde det.

”Har jeg forandret mig meget?”, han kiggede spørgende på mig, med et udtrykslyst ansigt. Han var så svær at læse, det tog nærmest livet af mig. Jeg ville så gerne forstå ham, for fanden hvor ville jeg gerne forstå ham og alt hvad han gjorde, men det kunne jeg ikke, fordi han var så skide svær at læse.

Jeg nikkede. Ville helst ikke sige mere end højest nødvendigt. Han forvirrede mig. Ganske enkelt. Det ene øjeblik var han blid som et lam og lod mig tage kontrollen, og det næste var han hård og kontant.

”Og det er dårligt?”, han lagde sit hoved på skrå. Endnu engang skulle jeg fortælle ham hvordan han selv var. Det burde jeg ikke skulle. Det burde han selv tænke sig til. Men sådan var han ikke.

”Nogle gange er det”, jeg forsøgte at få det til at lyde så normalt og hverdags-agtigt som muligt. Det skulle ikke køres op, for så vidste jeg ikke hvordan Harry ville reagere. Han var et af de mest langt ude mennesker, jeg nogensinde havde mødt. Han var endda værre end Trisha, og det sagde altså en del i dette tilfælde.

Harry så tænkende ud. Alt for tænkende. Jeg håbede virkelig ikke, at han over-tolkede på det, jeg havde sagt, for jeg mente intet specielt med det.

”Må jeg kysse dig?”. Wauw, han forstod da at skifte emne.

”Hvorfor skulle du ikke må det?”, jeg kiggede undrende på ham. De andre gange havde han bare gjort det. Eller ’andre gange’ – så mange gange var det ikke sket, men han havde bare gjort det, uden at tænke på min reaktion.

”Fordi jeg er din storebrors ven”, han smilede flabet til mig, og løftede sit øjenbryn.

”Halvbrors”, sukkede jeg irriteret. Kunne folk ikke snart forstå det? Liam og jeg var ikke biologiske søskende, vi havde én forældre til fælles, ikke begge.

Harry åbnede sin mund og skulle til at svare et eller andet, som med garanti var flabet, da en høj lyd afbrød os. Det var helt klart min mobil. Øv.

Jeg fik den dog hurtigt op til øret, da jeg så navnet på skærmen; Liam.

”Liam, hvad så?”, Harry kiggede panisk på mig, da jeg nævnte Liams navn. Hvis han havde set billeder af mig og Harry indtage et hotel, så var hele det her ovre. Og jeg ville ikke have det til at være ovre.

”Scarlet, hvad fanden tror du, du har gang i?”

________________________________________

Hej alle sammen.

Undskyld for ventetiden, har haft fokus på en anden movella

som jeg nu har skrevet 22 kapitler på -

den bliver dog først udgivet når den er færdigskrevet

Derudover har jeg skrevet på to andre ting også, så tiden til denne har været lidt knap

Men her er et kapitel, som jeg håber i kan lide

Derudover har denne rundet 3000 visninger, og det er jeg utrolig glad for <3 

Rigtig god ferie!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...