Boy | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 11 apr. 2017
  • Status: Igang
Scarlet McAdams - 15 år, og halvsøster til selveste Liam Payne. Liam har fra begyndelsen taget Scarlet til sig, og nærmest gjort hende til sin egen biologiske søster. Selvom Scarlet blot er en helt almindelig pige på 15 år, der går i skole og hænger ud med sine venner, finder én af Liams bedste venner hende pludselig betydeligt mere interessant end nogensinde før. Problemet er bare, at den ven er kendt som den største player. For Liam bliver det et kæmpe dilemma - sin bedste ven, eller sin næsten biologiske søster?

48Likes
35Kommentarer
7518Visninger
AA

13. Kapitel 11

Hans hænder kørte endnu en gang ned over min krop. Denne gang tog han dog fat i min trøje, og trak den langsomt op over mit hoved, imens han fastholdt øjenkontakten. Jeg havde savnet Harry ja, og det var rart at være sammen med ham – men jeg var virkelig i tvivl om jeg nød det her, eller om det var fordi jeg sagde til mig, at jeg burde nyde det. Det virkede ikke som en god idé, men hvis det var et vigtigt skridt for Harry, og noget han havde brug for mig til, så burde jeg vel gøre det?

Mit indre var i krig med hinanden om, hvad der var rigtigt og forkert. Den ene side af mig sagde, at jeg bare skulle gøre det, og få det overstået, mens den anden side sagde, at jeg skulle sige fra og huske mine egne grænser. Jeg ville bare så gerne gøre det Harry gerne ville, og se ham glad, og for at være ærlig ville det virkelig være pinligt at stoppe ham. Det ville også virke som om, at jeg ikke ville med ham, og det ville jeg godt, ville jeg ikke? Jeg var faktisk i tvivl, blot på grund af alle de magasiner, hvor han havde slæbt piger med hjem, for at smide dem ud næste dag. Ville han gøre det ved mig? Var det bare sex han skulle bruge mig til?

Et gisp røg ud af min mund, da hans læber placerede sig ved mit kraveben, og hele vejen ned til kanten af mine bukser. Det føltes jo rart nok, fordi det var Harry, men det var så skræmmende på samme tid. Jeg var 15, han var 21, og jeg følte mig pludselig klam. Hvad ville Trisha have gjort? Og vigtigst, hvad ville hun sige hvis hun kunne se mig nu?

Jeg tænkte mig ikke om, da Harrys hænder tog fat i kanten af mine bukser; jeg lagde mine hænder på hans for at stoppe ham. Jeg kunne ikke bare gøre det her, ikke på den her måde.

”Harry…”, mumlede jeg nervøst. Det var nu det blev rigtig pinligt. Tænk at sige nej til at have sex med Harry Styles. Det fik mig til at lyde dum, men på den anden side var han min brors bedste ven, og nærmest som en bror for mig, så jeg ville et eller andet sted føle mig endnu dummere ved at gøre det.

Overraskende nok, så Harry utroligt lettet ud. Som om han havde håbet på, at jeg stoppede ham. Jeg forstod ham slet ikke nu.

”Undskyld..”, mumlede jeg, og turde ikke kigge ham i øjnene. Han måtte virkelig være skuffet nu, siden han havde gjort alt det her for at vi kunne være alene. Jeg forstod hvis han var sur på mig nu.

”Nej, du skal ikke undskylde, overhovedet. Jeg er glad for du stoppede mig”, han så helt forvirret ud over det jeg havde sagt, og jeg blev da også forvirret over hans svar. Hvordan kunne han være glad for, at jeg ikke ville have sex med ham? Det var rimelig meget en afvisning, og det var ikke noget der plejede at passe ham særlig godt.

”Hvorfor er du glad for det?”, min stemme lød lige så forvirret, som jeg egentlig var. Jeg forstod ham da slet ikke nu, heller ikke hans manglende lyst før jeg stoppede ham. Ville han mig egentlig slet ikke, eller hvad skete der?

”Jeg havde ikke tænkt mig, at have sex med dig”, svarede han blot, hvilket overhovedet ikke besvarede mit spørgsmål, men i stedet stilte et nyt; Hvorfor så prøve?

”Nu forstår jeg slet ingenting”, svarede jeg forvirret, og grinede en smule. Det her var egentlig en akavet samtale, men den føles ikke sådan, fordi jeg havde det jo godt i Harrys selskab.

”Jeg ville se hvor langt du turde lade mig gå, men jeg havde ikke tænkt mig at gøre det, og jeg er glad for, at du stoppede mig, for det viser at du ikke er som de andre piger”, forklarede han. Jeg vidste ikke, om jeg skulle føle mig smigret eller frastødt; han komplimenterede mig jo, men samtidig nævnte han ’de andre piger’, som jeg godt vidste var en hel del, og det var faktisk rimelig frastødende at tænke på. Tænke på hvor mange piger han havde kysset og rørt ved, og nu kyssede og rørte han mig. Det fik mig bare til at føle mig en anelse klam, men jeg havde afgjort noget nyt for ham, som ikke kunne lade være med at nyde det han gjorde.

”Jeg forstår stadig ikke hvorfor du lagde op til det, hvis du ikke vil have sex med mig”, jeg holdt min stemme neutral, og undgik hans øjenkontakt. Det var stadig et lidt ømt og akavet emne, og jeg ville ikke gøre mig til grin foran ham nu.

”Nej nej, du misforstår”, startede han ud med et smil, og fugtede kort sine læber, inden han fortsatte; ”jeg vil virkelig gerne, der er ikke noget jeg hellere vil, men jeg ville se hvor dine grænser gik til, så jeg ikke kommer til at gøre noget du ikke vil”.

Jeg forstod det nu. Og jeg rødmede da han nævnte, at han faktisk gerne ville. At han bare ville respektere mig. Var han i virkeligheden en god fyr? Selvom min hjerne sagde, at det var han jo ikke siden han havde haft så mange andre piger, så sagde mit hjerte at jeg bare skulle stole på ham. Jeg vidste faktisk ikke om han turde såre mig bevidst, for Liam havde altid været beskyttende overfor mig, og hvis de blev uvenner, kunne det have store konsekvenser for bandet. Det kendte jeg Harry godt nok til at vide, at han ikke ønskede.

”Det var sødt sagt”, svarede jeg lavt, da jeg kunne se på Harry, at han forventede et svar. Det var ikke ret overbevisende, men det eneste og mest fornuftige jeg lige kunne komme på.

”Men?”, han kiggede undersøgende på mig, da han selvfølgelig kunne fornemme, at det ikke var hele min mening der kom med i mit svar. Han kendte mig alt for godt.

”Jeg kan ikke lide, at du tænker sådan om mig”, svarede jeg hurtigt, mest for at få det ud af verdenen. Det føltes som om han troede jeg var lavet af porcelæn efter det her. Han kiggede uddybende på mig, hvilket gjorde det klart, at jeg blev nødt til at fortsætte; ”jeg kan ikke lide at du tænker om mig som noget du skal passe meget på, eller som en du er bange for at gøre noget ved, fordi du ikke ved om jeg vil have det. Du skal ikke behandle mig anderledes på grund af det du ved nu”, forklarede jeg, og følte virkelig jeg havde fortalt ham en af mine hemmeligheder; men det var fordi det var sådan en relativt stor ting at snakke med en som Harry om.

”Hvis jeg kom til at gøre dig noget du ikke ville have… Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv for det”, hans blik var medlidende, en side han ikke så tit viste. Men det irriterede mig, at jeg havde stoppet ham; han skulle jo ikke tænke sådan om mig. Han skulle være den samme, kolde Harry som før, der kyssede mig uden at tænke over, om jeg nød det, for det havde han nok selvtillid til at vide, at jeg gjorde. Det her var helt forkert.

”Men jeg kan godt lide det, Harry”, sagde jeg desperat. Jeg hadede at føle mig lille og skrøbelig – noget som Harry desværre nemt kunne få mig til at føle. Jeg vidste, at det ikke kun var på grund af aldersforskellen, eller den fysiske forskel – det var hans måde at tænke om mig på, som irriterede mig.

”Du er så ung”, mumlede han pludselig, og strøg noget af mit hår blidt væk fra min pande. Han svarede mig ikke, og det irriterede mig, selvom jeg også blev helt blød inden i, af hans nærvær.

______________________________________________________________________________

Hvad tror i Scarlet har tænkt sig at gøre, for at ændre Harrys tanker om hende? :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...