Secret twin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 11 nov. 2014
  • Status: Igang
Jenni bor i en lille uhyggelig og kriminel by med sin mor. Der er ikke noget hun hellere vil end at flytte ud af den lorte by, men der er noget der holder hende tilbage. Justin. Hendes kæreste som man godt kan kalde...perfekt. Han er sød og sjov og helt aldeles sexet. Men pludselig vender det hele på hovedet. Justin er slet ikke sig selv. Han er ondsindet og egoistisk, hvilket slet ikke ligner ham. Men er det overhoved Justin. Det viser sig at det er hans hemmelige tvillingebror.

7Likes
7Kommentarer
785Visninger
AA

5. ¤Toby

Toby stod op af en lygtepæl og betragtede mig, mens jeg gik i speed tempo væk fra ham. Jeg drejede til højre så hurtigt jeg kunne. Jeg satte hænderne på knæene og stønnede. Jeg er i skide dårlig form. Da jeg havde fået mit hjertebanken ned rejste jeg mig op. Der stod Toby igen op af en lygtepæl og smilede. Var han ikke derhenne lige før. Jeg kiggede måbende på ham. Han gik langsomt hen mod mig. Jeg måtte virkelig bide tænderne sammen for ikke at løbe skrigene væk. Han skræmte mig virkelig. Hans ansigt var koldt og kynisk og han havde piercinger og tatoveringer over det hele. Han havde altid sorte itu revne jeans og en læderjakke på. Han var ni kommet hel tæt på mig. Han kiggede på mig og smilede slesk. Jeg måtte virkelig beherske mig for ikke at give ham en lussing. Okay hvis han gør noget skal jeg træde ham på tæerne, sparke ham i skridtet og slå ham lige i det klamme piercinge fjæs. Det havde jeg lært af min hardcore mor.

Jeg forberedte mig på at bruge mine ninja skills ved at stille mig i selvforsvarstilling. "Det får du ikke brug for skat", grinede han og tog min knytnæver ned. Jeg lagde armene over kors og sagde: "Man ved aldrig med dig. Og bare så du ved det, lad vær med at kalde mig skat". Han smilede og strøg mit hår bag mit øre som Justin altid plejer at gøre. Okay nu er det nok! Jeg gav ham en syngende lussing på kinden. Han blinkede ikke engang, men grinede bare. "Nååååå, hvor sødt", sagde han. Jeg kunne mærke vreden begyndte at boble i mig. Jeg sparkede ud efter ham, men han parerede lyn hurtigt. Jeg slog efter ham og han fangede min hånd på et split sekund. Jeg sparkede og slog arrigt, men han parerede alle slagene. Han tog fat om min hånd og snorrede mig rundt så han holdt et fast greb rundt om mig. Jeg kæmpede for at komme ud, men han havde gjort så jeg ikke kunne bevæge mig en cm. Han grinede. "Giv slip på mig", skreg jeg og kæmpede. "Tag hænderne op, snur dem rundt sådan her og så er du fri", sagde han og viste mig hvordan jeg skulle komme ud. Jeg tog min hænderne op, slyngede dem over og kastede mig væk. Han smilede og lavede en klapsalve. Jeg kunne ikke lade vær med at smile lidt. "Nå, så du kan faktisk smile", sagde han. Mit smil forsvandt med det samme igen. Han lænede sig op af en lygtepæl og betragtede mig. Jeg vendte mig rundt og skyndte mig væk. 

¤¤¤

Da jeg var hjemme smed jeg mine ting og kastede mig på sofaen. Min mor stressede ude i køkkenet som en gal. Jeg løftede det ene øjenbryn og kiggede på hende. Jeg tror ikke hun overhoved havde opdaget at jeg var kommet hjem. "Mor", sagde jeg og hun kiggede op mens hun rørte i en gryde. "Nå hej skat", sagde hun og begyndte straks at stresse rundt igen. "Får vi gæster eller sådan noget?", spurgte jeg. "Nååå, har jeg glemt at fortælle dig det. Michael kommer på besøg idag". Michael var en af min mors mange kærester. Ikke at hun har andre en ham lige nu, men hun plejer altid at slå op højst 2 måneder efter og finde en ny. Michael var nok den værste af alle min mors kærester. Han gav mig ting og var sød det var ikke det, men der er fandme ikke noget der skal tro at de er min far erstatning. Han var overbeskyttende og han havde mødt mig en gang. Selvom min havde skredet det jeg var 4 år, man han var han stadig min far. Jeg sukkede højlydt, som et hint til at han ikke skulle komme i vores hjem og spise vores mor. "Han er da sød nok", sagde min mor og smagte på sin sauce. Jeg rullede med øjnene. "Synes du ikke?", spurgte min mor. "Det er ikke det, det er bare... han er så.... Irreterende". Hun sukkede. 

¤¤¤

"Har du det godt Allison", spurgte Michael og fortsatte med at skovle mad ind i munden. Jeg skulle lige til at sige Det må jeg hellere spørge dig om, så meget du spiser! Men jeg tænkte nok at det ikke ville være såååå smart. Det endte med at jeg sagde et lille "mmmhh", og nikkede. Han havde allerede spist tre portioner da jeg var igang med min første. Min mor stirrede på mig da jeg åbnede munden. "Bare rolig mor. Jeg skal nok være sød ved din niende kæreste", sagde jeg flabet. Hun bankede bestikket i bordet og skulede til mig. "Hun laver bare sjov", sagde hun til Michael der var holdt op med at spise, og sendte mig et dræberblik. Der var tavshed i lidt tid. Jeg stikkede lidt til min mad for at irriterer min mor. "Du passer vel godt på dig selv ikke Allison", sagde Michael og kiggede på mig. "Og hvad skal du så betyde", sagde jeg irriteret. "Du har jo en kæreste ik", sagde han. Jeg stirrede på ham. "Jeg siger bare at du ikke skal gøre noget du ikke har lyst til", sagde han. Okay nu er det nok! Jeg rejste mig op med et sæt og gik ud af døren der smækkede højt efter mig. 

Jeg har ingen steder at gå hen, men jeg nægter at gå tilbage til den klamme stodder. Jeg har faktisk et sted at gå hen, men at sove i samme hus som Toby... Nej tak. Jeg satte mig på en bænk ved siden af en skraldespand der stank herre meget. Jeg begravede mit ansigt i mine hænder i hulkede. Nej, du må i græde din kujon. Hvorfor skal jeg altid græde i sådan nogen situationer. Jeg lagde mig ned på den grønne stinke bænk og lukkede øjnene. Der gik lidt tid før jeg rejste mig op igen. Ej det går ikke der her. Jeg sukkede og satte mod Justins hus. 

Jeg ringede på deres og dør. Her var hunde koldt, så jeg rystede over hele kroppen. Der gik lang tid før døren åbnede. Toby kiggede undrende på mig. Jeg rystede stadig kraftigt og kiggede bedende på ham. Han lagde hovedet på skrå. "M...må jeg k..komme ind", stammede jeg. Han lavede en håndbevægelse ind. Jeg skyndte mig ind i varmen. "Hvem er det", råbte Justin. Jeg trådte ind af døren til stuen, hvor han sad og slagtede zombier på skærmen. Han satte den på pause og kiggede. Han smilede da han fik øje på mig. "Er det okay jeg lige bliver natten over", spurgte jeg stadig en smule rystende. "Selvfølgelig, men hvad er der sket", sagde han. "Min mors nye kæreste", sagde jeg og regnede med at han ville forstå det. Han nikkede. Jeg åndede lettet op og satte mig på sofaen. 

Jeg sad klemt sammen imellem Justin og Toby på sofaen. Nu havde Toby så også sluttet sig til zombimorderen. "Neeeeej mand! Du dræbte den forkerte din spadser!", råbte Toby skød løs. "Den gik ind foran mig idiot", sagde Justin dybt koncentreret. Jeg rullede med øjnene og rejste mig op for at finde noget mad i køkkenet. "Vil du ikke være med skat", sagde Toby stadig igang med at slagte zombier. Justin gav ham et ordentlig slag i siden og kiggede irreterret op på skærmen igen. Toby grinede og kiggede på mig. "Det er ikke lige et spil for mig". sagde jeg og fortsatte mod køkkenet. "Vi kunne også lave noget andet", tilføjede Justin og satte spillet på pause. Jeg løftede det ene øjenbryn, "Som hvad for eksempel". De tænkte sig grundigt om. Toby begyndte at smile. Det tyder aldrig godt. "truth or dare", sagde han og kiggede udfordrende på mig. "Okay", sagde Justin som nu også kiggede på mig. Jeg har faktisk hemmeligheder. Mange endda. Det er bestemt ikke t spil for mig lige nu. Jeg svarede et kort og præcist "nej", og fortsatte igen mod køkkenet. "Tør du ikke", spurgte Toby og Justin i kor. Jo selvfølgelig gør jeg det! Eller gør jeg. "Fint", sagde jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...